'Nu var det bare med, at komme af sted, inden han...'

Så jeg så rundt og fandt det jeg søgte og gik der hen. "Kom lad os gå," sagde jeg til min nye veninde og tog hende blidt omkring hendes ene arm. Hun vendte sit ansigt i mod mig. Var det irritation jeg i et kort øjeblik kunne skimte i hendes ansigtsudtryk, inden det igen forvandlede sig til smil, i både hendes øjne og omkring hende mund. Alt blev lagt til i de rette folder og som jeg tænkte, "Hvor er det dog bare falsk." Lige pludselig, så jeg hende som den hun i virkeligheden var. En slange. En der kunne skifte harm, efter forgodtbefindende. Hun havde hypnotiseret mig og ventede nu kun på, at hugge til på det helt rette tidspunkt. Jeg slap hende omgående og trådte væk. Det var ikke diskret, men demonstrativ.

Jeg så mig igen omkring og fik i et glimt øje på ham, midt i en menneskemængde. Selvfølgelig var han midtpunktet og især overfor de kvindelig gæster der stod så tæt op af ham, at de næsten klæbede sig til ham. Vores øjne mødtes og jeg kunne se på ham, at han skulle til, at sætte kurs over i mig mod mig, mens han fandt sit berømt og så charmerende smil frem. Jeg måtte tage en beslutning og det skulle være nu. Jeg snurrede rundt, så både hår og kjole flagrede omkring mig. Ja jeg vil gerne indrømme, at jeg flygtede fra ballet lige som Askepot gjorde det, men for mit vedkommende var det uden, at have danset med prinsen.

Ja jeg flygtede fra hende, men så sandelig også for ham, kære dagbog... Men min kære ven, det jeg nu vil fortælle dig, ville jeg have givet næsten alt for, at have set/oplevet selv.

For som jeg sener hen, have fået ham beskrevet den aften, så måtte han havde været en syn for guderne. Han havde nemlig troet, at han skulle have mig på krogen, men jeg tog ham godt og grundig ved næsen. Jeg lod ham bare stå tilbage, med et begyndende smil, der simpelthen krakeleret, da jeg åbenlyst over for alle, afviste ham, ved stikke af. Han gik bogstavelig talt fra af ligne den glade og munter til den triste og tragiske græske teatermaske. Altså kort og godt, hans planer gik fra, at være en komedie til en tragedie, på få sekunder.
Så alt, i alt kære dagbog - min søde ven, så gik det godt den aften. Jeg fik ham bare pillet lidt ned fra den pedestal, nogen andre har bygget op til ham. Og du vil altid være mine eneste og bedste ven i verden. Ikke lide som DEM.