- "Og nu husker du lige den bryllupsdag! Du glemte gaven sidste år, husker du nok. " Rebekka's i forvejen skingre skærebrænder-stemme steg et par trin op i mobilen "
- "Åh. Tak Rebekka, det havde jeg sgu lige glemt igen." Jeg var gået i stå i grøntafdelingen og stod og pillede formålsløst ved en hylde fyldt til randen med æbler med højre hånd, imens jeg holdt både attache-mappe og mobiltelefon op til øret i en akavet position.
- "Ja, for du ved godt, at hvis du glemmer en gave, så bliver det et år mere uden gratis hjemmeknepperi"
- "Øh, hehe ja, det går jo ikke..." Jeg kunne mærke en begyndende krampe i venstre underarm. Kunne mærke behovet for en opstrammer. Meget gerne i pulverform.
- "Og når det sker, så ved vi vist godt hvem der får lange fingre til julefrokosten, ikke?" Fortsatte Rebekka og stak i sit karakteristiske grin,der startede som en stødvis hylen og sluttede med noget der lød som en døendes sidste rallen.
- "Ja øh, hehe, Det kan vi jo ikke have" Fandens til hukommelse hun har, den sekretær, Men det er jo også derfor hun har mere styr på mit liv, end jeg selv har.
- "Rebekka, hvad fanden skal jeg købe" Klokken er 19.30, så den gave skal kunne findes i Fontex."
- Ja kinky undertøj købt i Fontex. Det kan et mappedyr som dig sgu ikke komme rendende med derhjemme"
- "Shit, det kan der være noget om. Hvad er den dyreste ting man kan købe i Fontex?"
- "Du kan vel finde et fladskærms-TV, eller en slagboremaskine, men det er jo ikke så pisse romantisk"
- "Ja det går nok ikke" Jeg gøs ved tanken om den modtagelse, som et fladskærms-TV ville få derhjemme. Helt klart ikke et populært indspark, til vores diskussion om mine arbejdstider, og hendes trissen ensomt rundt derhjemme. Krampen var nu blevet uudholdelig. Jeg var nødt til at hvile den kage-arm.
- "Jeg smutter nu Rebekka, tak for at du mindede mig om det"
Jeg masserede armen, imens jeg grublede over hvordan jeg skulle komme ud af denne pinagtige situation