Havtågen åd sig gennem havneområdet og reducerede kranerne på kajen til silhuetter. Jean Louis tjekkede mobilen; nogen burde have været her for ti minutter siden. Hvor latterligt var det at tænke på eftermiddagstrafik, når man stod med en tindrende ny, ulovlig automatpistol i attachetasken? Han kastede et blik over på Marcel.

"Jeg sagde det jo - han har garanteret sendt en eller anden bondeknold herud."

"Tror ikke han kender nogen." Marcel tyggede på noget. Spyttede det ud igen.

"Kunne ellers sagtens passe." Han fnyste. "Hvad regner idioten med? Tror han, det er et indkøbscenter? Find en vare, tjek et prismærke, hiv den ned og betal, hvis du gider? Han var også utålelig i telefonen. Jeg har ikke tid til at stå her og glo, han mener velsagtens, der falder guldæg ud af røven på ham."

En af mændene grinede. Stoppede hurtigt igen, da det gik op for ham, at ingen andre lo med. Bag dem bevægede et fragtskib sig langsomt ud mod åbent hav.

"Guldfugl," fortsatte han sammenbidt og lagde mobilen væk. "Jeg skal give ham guldfugl."

Lyden af hvinende bildæk mod asfalten fik alle til at kigge op. Indrømmet, det var ikke en traktor, men efter hans mening kom den sorte BMW med de tonede ruder og glanspolerede fælge forholdsvist tæt på. Hans greb om attachetasken blev strammere, da føreren hakkede bremserne i, hårdt og støjende. Sådan en opførsel var for dem, som tiggede efter opmærksomhed, og Jean Louis' nyligt optjente milliard stod absolut ikke på listen.

"For satan mand!" Føreren sprang ud af døren, en eller anden gnalling med bumser på hagen og bukser, der hang ham ned over hofterne. De stirrede på ham. "Ja, jeg har det hele med - jeg er sgu ked af det gutter," sagde han og slog ud med hånden, "men kampen gik i forlænget spilletid, og de fik mål, fucking lort, selvom jeg siger jer - vi var ikke i nærheden af straffesparkfeltet, dommeren var en kæmpe stodder, han var -"

Braget gav ekko gennem tågerne. Den unge mand faldt til jorden, mens røgen blandede sig med skyggerne.

"Åndsvagt," sagde Marcel og lagde sin pistol væk. Signallerede til sine mænd, som straks kastede sig over baggagerummet - andre havde skjult pengene mindre åbenlyst, men sådan en lille tåbe kunne jo dårligt vide bedre. Jean Louis så ned på knægten som lå og blødte ud i mørket; heldigt for ham at Marcel ramte fantastisk, ikke? Ellers kunne det godt være blevet en lang nat herude midt i ingenting. Han smed attachetasken ovenpå resterne. Tog et billede og sendte til rette modtager, så måtte manden jo dukke op selv, hvis hans penge ikke skulle gå til spilde.

BMW'en kørte de i havnen.