"Klokken er 7.00, skatter. Du skal ud og skabe resultater!" lød det fra en sexet, entusiastisk kvindestemme, der kom fra et vækkeur, der lignede noget fra Apple. Ejeren til denne hypermoderne vidunder var en mand ved navn Ertik. Ja, det var hans navn - et designer-navn, som han selv havde opfundet. Folk i den tid kunne helt frit designe deres egne navne uanset, hvor sært det lød. For eksempel havde Ertik en nabo, der hed Narsok. Ertiks morgenrutiner var vigtige for ham.
Et hurtigt bad der mindede om bilvask, men for mennesker. Tandbørstning var blevet erstattet af en ny form for mundskyl, da tandbørster var blevet håbløs umoderne. Efter den hurtige make over-proces tog Ertik en pink habit på. For der hvor han arbejdede, forgik det i en grå kontor-arbejdsplads, hvor de alle havde kulørte habitter på for at være mere spændende overfor hinanden. Nu så Ertik morgen-tv præsenteret af robotter, klædt ud som lækre mennesker for at score nemme seertal. Det virkede ufrivilligt komisk, især da de smilede, mens de fortalte nyhedshistorier om mord og dødsulykker. Ertik så dette, mens han nød sin portion af cornflakes, der lignede af zebraer. De var ligeså stribende og gav mælken (der kom fra syntetiske, grønne køer) en lakrids-agtig farve. Navnet på dette aparte morgenmadsprodukt var Zebraflakes.
Blot efter få mundfuld af det blev Ertiks tunge stribet! Klokken var nu 7.30. Det tog ca. en halv time at nå frem til arbejdet. I nærheden af døren ud til omverdenen var der et spejl, et såkaldt hologram-spejl. Ertik brugte gerne et minut ved spejlet for at se sig selv som en vinder-type, før han smuttede ud af sit hus. Det ønskede spejl-billede kom altid lidt forsinket, men da det kom, var det et godt og nyttigt fix for hans skrøbelige ego. Med smil på læben forlod Ertik huset og fløj væk i sin svævebil, en gul Rolloa VX. På vej til at skabe resultater. Eller miste arbejdet.