Jeg troede at jeg kunne flygte fra problemer hele livet. Mit blik fæstnet mod et punkt i fremtiden, mens jeg hørte fortiden råbe sig hæs i forsøget på at fange mig. Jeg burde have vidst bedre, men i min ungdoms naivitet havde jeg følt mig uovervindelig. Jeg havde løbet i 25 år, og først nu valgt at slå mig ned. Milevidt fra stedet, hvor mit liv havde taget en drejning. I dag var en smuk dag, og det havde banket på døren. Tre bank som skulle vise sig at være efterdønningerne af min vilde ungdom. Stående i kød og blod.