Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

At lytte er begyndelsen på en bøn, men jeg har svært ved at lytte. Derfor har jeg mange gange været nødt til at gå på knæ og bede, fordi jeg er overbevist om, at der ikke er andre steder at henvende sig. Når jeg går på knæ og beder, beder jeg som alt afhænger af Gud. Jeg beder inderligt. Fuld af tro. Engel i det høje, frels mig fra den hule død. Jeg har et mægtigt håb i mit hjerte, tag det ikke fra mig. Jeg forventer aldrig et svar, for jeg ved Gud først taler når vore hjerter er stille. Jeg er nu færdig med at bede og sætter mig i vindueskammen. Skuer ud over byen, hvor alle vi mennesker dagligt går rundt som omvandrende skygger, efterladte fragmenter af en endnu fri bevidsthed. Vore bedøvede drift efterfølges af en tæt tåge som hænger i luften, bestående af anskudte bønner med vinger af visnende håb. Jeg tænker at vi alle er patienter. Patienter som af obligatorisk venlighed udveksler bønner. Når to patienter møder hinanden, ligger der fra begyndelsen, en bøn i deres samvær selvom den endnu ikke er formuleret:" hån mig ikke, lås mig ikke fast til min fortid". Overalt, hvor vi mennesker færdes, efterfølges vi af den tætte tåge af vore anskudte bønner. En bøn om accept, om forståelse, om kærlighed. Patienternes bønner bør ikke besvares. Hvis de bliver det, er de ikke længere bønner, men korrespondance mellem to patienter. Men mine hændelser skiller sig ud. Jeg svæver mellem patienterne, mellem bønnerne. Fratrådt mit sterile leje af én tro på én Gud. Indimellem rammer jeg tilværelsen, i indbyrdes sammenstød. Tro og bøn. Er det bedre at have et hjerte uden ord, end at bruge ord uden hjerte? Jeg inddampes af den tunge tåge, menneskers ubetydelige bønner. FADERVOR, Hvorigennem jeg håbefuldt svæver videre. Bønnerne passerer bare forbi, et lys af håb i sekunder. Håbet om at Gud registrerer dem. Måske er håbet ligegyldigt, fordi i forhold til universet er VI, mennesker, ligegyldige. Gud må have en mening med ikke at bønhøre os. Mennesker.

Håber i kan li den fokes <3

Skriv kommentar

Besvarelsen Bøn – Min bøn er publiceret 30/01-2018 23:48 af Oscar Loui (Caos) under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 30/01-2018 23:48
Besvarelsen er på 351 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

6 år siden
#1 Inge Erhard (Inghard)
En fin beskrivelse af den indre stemme fra en 17 årig ung mand. Jeg er selv troende siden mange år, og mener når vi er tilgivet behøver vi ikke at beholde lasten. Gud hører bønner og har en god plan for alle og enhver men den skal søges og holdes fast ved.Mvh Inge
6 år siden
6 år siden
#2 Kimeon
"At lytte er begyndelsen på en bøn, men jeg har svært ved at lytte." fangede min interesse.
Især første halvdel af historien er skrevet fængende og særdeles godt!

Især denne sætning, kunne jeg også godt lide - meget reflekterende og filosofisk: "Jeg forventer aldrig et svar, for jeg ved Gud først taler når vore hjerter er stille."

Andre gange må jeg indrømme, at du taber mig lidt - at jeg ikke helt kan relatere til/forstå/visualisere, hvad du mener. F. eks "efterladte fragmenter af en endnu fri bevidsthed."
Eller: "Indimellem rammer jeg tilværelsen, i indbyrdes sammenstød. Tro og bøn."

Spændende sætning, som jeg måtte læse et par gange - "smage på" - og godt kan lide: "Er det bedre at have et hjerte uden ord, end at bruge ord uden hjerte?"

Jeg kunne rigtig godt lide din tanke omkring vores bønner om samvær, om at blive hørt og accepteret. Dog synes jeg, at et andet ord end patienter ville have klædt historien bedre :-)

Fin og god reflekterende afrunding.
6 år siden