I mødet med dig, sprang verden i stykker på et splitsekund.

Verden sked i pastelfarver og røde solnedgange.

Duftede af din arrogance og kødsovs på vej hjem, varm kød og blød hud.

Gik på tykke stier af honning og pakkede mig selv ind i bobleplast.

Hvide pletter for øjnene når du hviskede ting, som gjorde ondt og godt på samme tid.

Så ufoer og stjerneskud om dagen, svedbadede i dit nærvær.

Saltplamager på sort kjole.

Katalysator for vanvid og eufori.

Sygdommen har spredt sig.

Stueplanten mangler ikke vand men omsorg.

Altid gåsehud.

Amour AMOUR hjertemusklens stille symfoni.

Mindernes evige vakuumtid.