Vendepunktet

Opgavebeskrivelse

En historie er ofte bygget op omkring et vendepunkt, som skal holde læserens opmærksomhed fanget. Et vendepunkt i en tekst må meget gerne overraske og uden et eller flere vendepunkter bliver en historie let kedelig og forudsigelig. Skriv en fiktiv tekst, som indeholder mindst ét vendepunkt. Der skal være en hovedperson i teksten. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Han går ned af den velkendte villavej med retningen mod arbejdet. Det er sommer og morgenen fremstår smuk, med de velpassede haver, træerne langs vejen, fuglene, og de glade børn, der med deres forældre bevæger sig mod skolen. Han arbejder selv på skolen, og trods den lille hovedpine han i dag var vågnet med, så han virkelig frem til at undervise dem. Han skulle undervise dem i.. nee... hvad var det nu? Han stopper op, tager sig til hovedet og et besynderligt syn møder ham. Huset lige over for, flimrer? Han står helt stille og betragter det. Flimmeret knitrer en smule. Lidt ligesom fjernsynsflimmer. Han støtter sig til det nærmeste træ, da flimmeret begynder at vandre. Han kunne ikke tro det. Haven, hækken, himlen og nu også vejen. Var det ham? Det hele slutter sig om ham og der bliver næsten fuldkommen stille. Den sagte knitren forsvinder, som når en orkan viser sit øje for den fascinerede beskuer... og så sker det. Et vindue kommer til syne, imellem flimmeret. Herefter en dør, nogle mursten og så resten af huset. Veje kommer til syne, og det kilder under fødderne på ham, da flimmeret skifter substans og ændrer sig til små sten, som udgør asfalten, på den nu nye villavej. En hel ny verden tårner sig op omkring ham, til flimmeret er fuldkommen borte. Himlen, skyerne, træerne, husene og menneskerne der bor der - alt sammen fuldstændig anderledes, og nyt. En uoverskuelig mængde af tanker, med efterfølgende ubesvarede spørgsmål trænger sig på, mens han af mennesker i hvide kitler bliver ført bort. Han mærker et lille stik og føler sig pludselig søvnig. Lyset er brændende da han vågner. Rummet er helt sterilt og hvidt. Han ligger ned og kan ikke røre sig. Han prøver, men må forgæves give op for det der holder ham nede. En forfærdelig hovedpine. To mennesker, i hvide kitler, kikker på ham med nysgerrige og uforstående øjne. De prøver at kommunikere med ham, men han forstår dem ikke... slet ikke. Han mærker angsten, uroen. Han kan ikke samle tankerne. Han ved ikke hvem han er, eller hvor han er. Det hele er kaotisk. Med tårer i øjnene slår han ud med armene, og får fat i en hvid genstand der føles som gummi, men ligner et stykke træ der udgør et bord. Det rører på sig, og af ren forskrækkelse trækker han sin hånd tilbage; jamen.. hvordan?? En af de hvide mennesker holder ham pludselig fast, og mens han mærker følelsen af det velkendte stik, får han et hurtig kik på personen. Synet ophører hans eksistens, og mens bevidstheden flyder ned af madrassen og ned på gulvet, opsluges den af en anden verden, som går i et med det bagvedliggende flimmer.

Skriv kommentar

Besvarelsen Flimmer er publiceret 20/05-2018 21:12 af Johannes Hansen (svævende-sind) under skriveøvelsen Vendepunktet.
Version 1 - 20/05-2018 21:12
Besvarelsen er på 453 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

1 år, 5 måneder siden
#1 Carl Peter
Besvarelsen virker fint, som den skal.
Nogle få sproglige observationer:
Line 5: så, "ser" vil holde teksen i nutid.
Linje 13: billedet med en orkan virker ikke sammen med en stille knitren. Orkaner er alt andet end stille.
Linje 12 fra neden: Professionelle i hvide kitler har nok ikke uforstående øjne, snare vurderende eller undersøgende.
Linje 3 fra denden: Ophører? Mener du opløser?
1 år, 5 måneder siden