Herude i min mormors drivhus, imellem stokroser og tomater, er den mest fantastiske udsigt til min barndoms kæmpestore have. Dengang, stod de store arealer mod syd beplantet med ærter og jordbær, men hele området er nu udstykket i særskilte parceller og bebygget med små røde huse.
Mod vest, ud mod vejen, hvor der nu kun er en hæk, stod prydplanter og buske med hasselnødder. Juleaften var det aldrig nødvendigt at købe nødder, for min mormor og morfar havde rigeligt til at forsyne os alle. Det var heller ikke nødvendigt at købe syltetøj, marmelade og sur-varer, for min mormor syltede og pressede saft i lange baner, og havde en kælder der var fyldt med alskens lækre ting.
Mod nord står stadig de kæmpestore æble og -pæretræer, som alle vi unger brugte som klatretræer, og allernederst, halvt under et af de største træer, ses stadig resterne af den gamle "kartoffelkælder".
Dengang var vi bange for området omkring kartoffelkælderen, for der kunne være rotter. Ikke at jeg selv nogensinde så en levende rotte, men der må i hvert tilfælde have været mange af dem, for min morfar gav 50øre for hver rotte, man slog ihjel. Det foregik på den måde, at man fangede rotten og slog den ihjel, hvorefter man klippede halen af den og afleverede halen til min morfar. Han klippede så spidsen af halen, afleverede de 50øre og returnerede den afklippede hale til den heldige jæger, der så, udover sin nyerhvervede rigdom, også havde et trofæ for sin dåd.
Engang der havde været rigtig mange rotter, havde min fætter Peter tjent ikke mindre end 32 kroner på en sommer, hvilket var intet mindre end en formue dengang. Peter var en rigtig "drømmer". Han kunne sidde udenfor til langt ud på natten og se efter stjerneskud, og i dagene efter kunne han underholde alle med fortællinger om alt det, han havde set. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at han anvendte sin pengepræmie til at anskaffe sig en stjernekikkert. Stjernekikkerten byttede han senere væk for en harmonika, som han forsøgte at bygge om til et orgel. Projektet blev dog aldrig fuldført, og hvis man nogensinde har set, alle de fløjter der sidder i en harmonika, kan det jo ikke undre nogen.
Jeg sidder lige og tænker, "gad vide hvad han gjorde af alle rottehalerne"!