Skriveøvelse #1

Dialogi

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som primært indeholder dialog mellem mindst 2 personer. Du må gerne benytte indledende og afsluttende sætninger som beskriver fx sindsstemninger. Eller som blot er med til at give læseren en fornemmelse af personerne. Bestem selv om dialogen skal være politisk, humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Han hankede op i bukserne, tog et jernrør i højre hånd, med blikket fæstet på et punkt under taget og gik forsigtigt hen til arbejdsbordet. Kravlede op på det, blancerede, stadig med jernrøret i hånden, op af stigen der stod lænet op af væggen. Derfra hev han sig op i armene og sad nu overskreds på spærret under loftet godt fem meter over gulvet. Han smøgede ærmerne op igen, og kiggede efter sporingsenheden. Jo, den var der stadig. Den havde puttet sig tæt på taget, og sendte små infrarøde stråler i bølger fra sig. Eftersom den var hæftet til Stef, tog den ikke notits af Martin, der møgsommeligt arbejdede sig tættere og tættere på den. Stef lå mussestille og betragtede optrinnet.
Stef lå mussestille og betragtede optrinnet.
'Hvis du falder ned nu, ikk? Så slår du dig virkelig.'
'Tak...'
'Altså virkelig. Der er langt ned.'
'Stef...enten så gør du det selv, eller så lukker du.' Martin tog sigte med røret, svingede det prøvende frem og tilbage.
'Kan du ikke klappe et eller andet blødt frem, jeg kan lade på...?'
'Nix. Du kan vælge mellem tjørnebusk eller tordenvejr.' Stef grinede.
'Hvornår har man brug for tjørnebusk?' Martin svingede røret om bag ryggen og gjorde klar til dødsstødet. Stef lå stadig afventende på gulvet.
Han ramte den rent. Den blanke sporingsenhed slukkede lyset og blev straks synligt for Stef. Den faldt mod jorden og landede i hendes udstrakte hånd. Hun åndede lettet op. Endelig noget der lykkedes.
Stef knugede metalkuglen i hånden, rejste sig og børstede frakken for det værste støv.
'Hey Steffi. Kunne du måske lige give mig en hånd? Eller holde ved stigen?'
Stef kiggede op igen. Martin var returneret til væggen og forsøgte at få fodfæste på stigen.
'Altså sådan her?' Stef pegede på stigen med pegefingeren og knipsede. Den væltede ned over diverse tomme spande og malingdåser med et sprødt knæk, og splintrede i tusind stykker.
'Det gjorde du bare ikk...!'Martin kastede jernrøret efter hende.
'Betragt det som klatretræning.' hun dukkede sig og vinkede til ham, '...du trænger til det.'
Stef vendte rundt og begyndte at gå mod det lille tekøkken i værelset ved siden af.
'Vil du have en tjørnebusk nu?'

Skriv kommentar

Besvarelsen Skriveøvelse #1 er publiceret 18/09-2018 13:55 af Lone Mikkelsen (Lone Sole) under skriveøvelsen Dialogi.
Version 1 - 18/09-2018 13:55
Besvarelsen er på 367 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

1 år, 1 måned siden
#1 Anni Idorn
Barsk læsning!
Rigtig godt skrevet.
Jeg ville nok sige Hev, frem for hankede. Hanke op i noget er for mig at bære noget.
Men fin start straks igang.
Slutning klar med overraskelsesangreb
1 år, 1 måned siden
1 år, 1 måned siden
#2 Lone Mikkelsen (Lone Sole)
Tak, Anni!
Og du har ret, hev lyder bedre. Det er helt klart noteret til videre brug.
1 år, 1 måned siden