Det gyngende loft

Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

"Der kommer et lille prik nu... Og så må du gerne sige til, når hele loftet lige så stille begynder at gynge... "
Der var ingen vej tilbage nu. Nu lå jeg her. Her, på briksen, med narkoselægen i fuld gang med at presse den minimale men katastrofale nål, ind i min uskyldige lille hånd.

Bare hun nu kunne finde den blå-lilla løbebane, så det ikke vil ende ud, som dengang hvor jeg var lille og skulle have knækket min arm på plads. Sygeplejerskerne havde dengang ledt så længe, at hele min lille skrøbelige barnehånd, var blevet blå af fejlstik, inden overlægen havde fundet ud af, at det var den forkerte nål de havde brugt.
"Læger" havde jeg tænkt, "- mennesker der til tider, trækker sin uddannelse gennem en automat."

Men her lå jeg, i lægernes varetægt. Frivilligt med nålen i blodåren, pulserende med sovemedicin ind i det skrøbelige system. Jeg havde glædet mig i længe til denne dag, eller retter sagt, til den var overstået.
Jeg havde frygtet narkosen, lige siden jeg havde været til forundersøgelsen. Jeg havde derfor også spurgt ekstra ind til den, men alligevel lå jeg nu og mærkede angsten banke på for det ukendte. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvis sovemedicinen stoppede med at virke, inden operationen ville være færdig. Min hjerne blev ved med at tricke mig, samtidig med at jeg langsomt kunne begynde at mærke sovemedicinens virkning i min lille, nærmest barnehånd. Hvordan ville det føles at falde i søvn? Hvad hvis jeg aldrig vågner igen, vil et par bryster så virkelig være det værd? For mig var svaret et klart rungende ja. Jeg havde så tit kigget i mit eget spejlbillede, med en følelse af utilfredshed og skam over ikke at kunne give mig selv eller min kæreste, det tilfredsstillende syn, jeg så inderligt længtes efter. Inden forundersøgelsen havde min kæreste dog sagt til mig, at han var mere end tilfreds med mit resultat fra naturens side af, men det var dog ikke godt nok for mig. Det var ikke godt nok at se perfekt ud i min kærestes øjne (som vel er enhver piges drøm - i guess?), når de i mine egne øjne, stadigvæk lignede tomme fryseposer.
Min kæreste havde svært ved at forstå mig, men han accepterede alligevel mit valg i sidste ende.

"Det begynder at blive lidt omtåget nu." sagde jeg med en anelse af frygt i stemmen.
"Det er godt, så er det som det skal være," hviskede sygeplejersken, "Sov godt."

Skriv kommentar

Besvarelsen Det gyngende loft er publiceret 06/11-2018 22:35 af Anonymousi under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 06/11-2018 22:35
Besvarelsen er på 417 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

1 måned, 9 dage siden
#1 Chrysanthe Appollina (LittleJensen)
Jeg kan godt lide din tekst.
Man kan virkelig sætte sig ind i hendes frygt, jeg kan i hvert fald, fordi jeg selv frygter dem en del. At hun så vil have ændringer på sin krop, er også noget, som føles som stik overalt på hele kroppen, fordi man selv til tider har set sig i spejlet, og bare tænkt: Nej!
Men alt i alt, en god tekst!
1 måned, 9 dage siden
1 måned, 3 dage siden
#2 Niels Cenius (Snowlion)
Fortalt godt, med det perspektiv du har,hvor der fortælles inde fra den der oplever, med detaljer, der på en troværdig måde gør man kan mærke følelser af frygt, men også beslutsomhed. Jeg synes der er hverdag og realisme på en ny måde, og med et emne valg der kan gøre mange mennesker uenige om indgrebet, og derfor er velvalgt til at have som skrive emne, da det ikke er ligegyldigt. Hej fra Snowlion
1 måned, 3 dage siden
1 måned, 3 dage siden
#3 Christine Damgaard (Christine_Damgaard)
Elsker din måde at bruge adjektiver på og det hverdagsagtige indblik i en piges normale liv.
1 måned, 3 dage siden
1 måned, 3 dage siden
#4 Anonymousi
I skal have tusind tak for jeres fine ord! Jeg sætter virkelig stor pris på jeres uddybende beskrivelser, omkring hvad i synes er vel-opnået med teksten.
1 måned, 3 dage siden
25 dage siden
#5 Louise Rojeda Fischer (Rolou)
Jeg bliver ked af det, så på den måde er teksten velskrevet, da den rører en følelse i mig.
Jeg bliver ked af det fordi jeg-fortælleren's "nærmest barnehånd", også udtrykker så stor en indre smerte ved beslutningen om ikke at være interesseret i livet uden nye bryster.
Jeg bliver ked af det, for jeg er sikker på dette emne er så vigtigt at turde bryde tabuet omkring. Meget stærkt skrevet.
kh. lou
25 dage siden