Inspirationsøvelse #4

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 3 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Som små glimt der er resultatet af granater, ser han hende for sit indre blik. Hun står alene. Ryggen mod vandet og hænderne i gang med at rette på det krøllede forklæde. Hendes ansigt har lagt sig i folder der ikke afsløre hvad hun tænker eller føler. En lille tot af det korngule hår har revet sig løst fra det ternede tørklæde som er obligatorisk påklædning for 20'ernes husmor. Først nu ser han at hun græder. Solen rammer de små floder i hendes ansigt og sender små skær af lys ud i mørket. Fra forklædet lille lomme trækker hun noget frem. Den knitrende lyd af gulnet pergament blander sig med den brusende lyd af havet bag hende.

Hvad der stod i brevet, husker jeg kun efter måden hun fortalte mig det på. Han var sekondløjtnant i krigen, men overlevede ikke mere end et par minutter efter at være blevet ramt af en kugle fra fjendens geværer. Hun fortalte hvordan beskrivelserne fra Somme havde været så forfærdelige at læse. Efter at vi havde sendt flyttebilen afsted mod hendes sidste bopæl, havde hun hevet fat i min arm. Smilet var efter 80 år kommet tilbage i det furede ansigt. Hun havde bedt mig komme nærmere, og jeg havde mærket den varme ånde mod mit ansigt som prøvede hun at indprente noget af sig selv i min hud.
"Jeg ved at han overlevede krigen."
"Hvorfor kom han så ikke tilbage?" havde jeg spurgt, med skepticismen hængende som hvid kondens i den kolde luft der omgav os den januar morgen.
"Jeg tror han var bange. Bange for at møde mig igen. Du ved jo at krigen havde den bivirkning at den ændrede folk."
"Men du har altid sagt at han var den modigste mand du nogensinde havde mødt..." Hun sukkede dybt, og skuttede sig i sin store frakke.
"Det var han. Og det er han stadig. Det kræver mod at kunne acceptere at man ikke har modet til at møde sin fortid. Jeg forventer ikke at du forstår det Jannik, men du har heller ikke oplevet krig så tæt på."

Det var det sidste hun sagde, før hun trak hætten op om ørerne og gik ind for at tage sin tomme bolig i åsyn. Hendes farvel til sit gamle liv.
Tilfældige ord: flyttebil, husmor, sekondløjtnant

Skriv kommentar

Besvarelsen Krig æder mennesker er publiceret 18/01-2019 13:51 af Jannik Ledreborg Brun (Brownie Jannik) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #4.
Version 1 - 18/01-2019 13:51
Besvarelsen er på 377 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

5 år siden
#1 Malue
Jeg beundrer din evne til at fange dine læseres interesse. Super fed start på historien og godt gået med at få alle ordene med. Der mangler nogle bogstaver hist og her, men det er småting ;)
- Malue
5 år siden
5 år siden
#2 Ditte Nielsen (Mesen)
Godt beskrevet og der er plads til indlevelse. Hvor må det dog have været forfærdeligt for både dem der har draget i krig, men også de efterladte.
Jeg kan rigtig godt lide det citat hun siger til dig. Det er så livsklogt. Tak for en god historie.
5 år siden
5 år siden
#3 Alf Fills
Meget velformuleret og dramatisk beskrevet. Som læser kom bliver man virkelig interesseret, og jeg er sikker på at du byder på meget mere af samme slags.
5 år siden
5 år siden
#4 Lotus Nielsen (dronningenaflorteøen)
Det er enormt smukt, billedligt og velskrevet.
5 år siden