Replikker

Opgavebeskrivelse

Forsøg ved hjælp af mest mulig dialog at vise hvordan en indkøbstur i et supermarked foregår, hvis man er enten en træt mor efter 8 timers arbejde, med to trætte og sultne børn på slæb - en fortravlet forretningsmand, der egentlig havde glemt alt om sin bryllupsdag - eller en forelsket og genert ung pige, der får øje på sin udkårne ovre ved colaerne.

"Tag. Hold. Bliv stående." Jon hamrer rammen med Fanta ind i brystet på mig. "Er tilbage om lidt."
Så drejer han om og spæner mod udgangen, mens jeg står tilbage og fumler for at få et bedre greb om rammen. Udenfor klasker Jon på skuldre og i røve. Idiot-bror. Jeg sukker, ser væk og forstener så midt i en bevægelse. Fandens også! Jeg prøver at bakke ned ad gangen, men det er svært, når man er fanget under vægten af Fanta og samtidig har to fulde indkøbskurve. Mit forsøg på flugt er nyttesløst. Jeg er taget til gidsel af Fanta, fucking culottesteg, grøntsager og vanvittige mængder af toiletpapir. Hvem har også brug for så meget toiletpapir?! Det er jo til grin. Jeg giver den ene indkøbskurv et hårdt spark, men det giver bagslag. Posen med vej-selv-kartofler vælter udover kanten. Posen går op og et par livlige typer triller afsted.
Det får hans opmærksomhed. Lasses. Han vender sig mod mig, mens jeg dør. Dør en langsom og meget smertefuld død.
"Hej Manja." Han snupper en Cola fra opsatsen, før han bukker sig og samler en kartoffel op. Kartoflen rækkes frem mod mig, som var den en ædel juvel. "Så du er rigtig ude at shoppe?"
"Ja, det ..." Jeg griner, men det lyder ikke som et grin. Det lyder som en krampe. "... det skal jo gøres."
"Ja, det skal det da," svarer han, mens han fortsat holder kartoflen frem og kommer tættere på.
Da jeg ikke tager den, sænker han armen, og står så bare sådan. Hængende arm. Kartoffel i hånd.
"Ja, det skal det da," snapper jeg ham efter munden.
"Så I skal måske have gæster i weekenden?" Han hæver et bryn og ser mod kurvene foran mig. Mod den ekstreme mængde af toiletpapir. Ekstra blødt, til sarte røvhuller. "Eller er der lidt maveproblemer derhjemme?"
Jeg kniber øjnene i og mærker varme overtage ører, kinder, hele ansigtet. "Nej, det ... Nej."
"Okay." Han smiler og puffer blidt til min højre arm med Colaflasken. "Men I er da i hvert fald forberedt på det værst tænkelige, hvis ulykken skulle ramme, har jeg ikke ret?"
Jeg siger en ny klynkende krampe-lyd, som skulle have været et sjovt comeback, en sød joke, noget smigerende, charmerende, men som i stedet kun blev det, en klynkende krampe-lyd.
"Nå, men må videre. Damen venter." Lasse lægger kartoflen i toppen af min ene kurv. Da han ser op, er smilet vokset. Han nikker mod toiletpapiret. "Men god weekend, og gå nu ikke helt amok, vel? Fanta og gulv-kartofler er en farlig kombi, Manja. Det er derfor, jeg holder mig til dem her." Han holder Colaen op.
"Nej, eller ja, eller altså ... jeg elsker også virkelig Cola."
Hvad?! Hvorfor sagde jeg det? Hvem fanden siger sådan?!
Han griner. "Okay, godt at vide."
Så er Lasse væk og bag mig er et nyt grin.
"Du elsker Cola?" Jon klapper min skulder. "God redning, Søs. Jeg tror, han er din nu."
"Haha." Jeg rækker rammen med Fanta tilbage til Jon. "Rigtig sjovt."

Skriv kommentar

Besvarelsen At elske Cola er publiceret 02/08-2019 04:24 af Roja Dietz (IntetNavn) under skriveøvelsen Replikker.
Version 3 - 02/08-2019 15:33
Besvarelsen er på 500 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.