Sammenklistrede øjne
Isolerende intethed i mit kranium.
Sneglehus er mine ører. Kan ikke lukkes.
Maskingeværernes ra-ta-ta, som søgende ildfluer, søger mit bankende hjerte.
'Stå fast', tænker jeg og bliver kastet omkuld.
Overbord.
Føler stilheden i dybet.
Blodet, jeg smager, er ægte. Jern.
Jeg griber min kammerat, men døden fik fat før mig. Jeg slipper ham og døden. Op.
Op til Ra-ta-ta. Til sandet.
SKRAL.
TV pause-tone i mit hoved.
Hjelmen er væk. Jeg finder en ny på et hoved uden krop. Jeg siger undskyld og tak.
Så trækker jeg geværet, og mærker vibrationerne i min krop til rytmen af ra-ta-ta.