- Fuck dig, nærmest hviskede jeg.
- Fuck dig selv, kom svaret promte.
- Fuck dig!
- Fuck dig selv!
- Fuck da dig!
- Fuck da dig selv!
Vi kunne blive ved med denne "leg" i en evighed. Vi havde gjort det så mange gange før, at det var som om, at vi, stiltiende, var blevet enige om forløbet. Den samme faste rytme hver gang.
- FUCK DIG!
- FUCK DIG SELV!
- FUCK SGU DA DIG!
- FUCK SGU DA DIG SELV!
Jeg gik hen til vinduet og tog den nærmeste potteplante, vendte mig og kylede den afsted sammen med: "SKRID UD AF MIT LIV, DIN FUCKING PESTILENS!".
- Sigter godt men rammer skidt ...
- Det var sgu da meningen! Jeg skal fand'me ikke ind og ruske tremmer på grund af dig!. "Dig" blev vrænget ud med al den foragt, jeg overhovedet kunne mønstre.
- HA!, lød det hånligt, var det ikke på grund af mig, havde du ligget i en blød seng nu ... med låg!
- Havde det ikke været for dig, havde jeg ikke spildt mine bedste år af mit liv, havde det ikke været for dig, ku' jeg ha' været blevet til noget, havde det ikke været for dig, havde mit liv været fucking perfekt! FUCK AF MED DIG! JEG FUCKING HADER DIG!
- Det gør du jo ikke. Du kan jo ikke undvære mig, SÅ FAT DET DOG!
- Det passer ikke! DET PASSER IKKE! FUCKING LØGNER! DET PASSER FUCKING IKKE! Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, men jeg skulle ikke nyde noget af at tyde. Fandeme om jeg han også skulle have dén fornøjelse.
- Nårh, er du ved at tude nu ... er man en lille flæbeprins?
- JEG SMADRER DIG! Jeg greb alt, hvad der var indenfor rækkevidde og begyndte at kaste uhæmmet med det.
- HVAD foregår der her? Hvem er det, du taler med? Døren til rummet bragede op, og en høj og vred stemme afbrød mit raserianfald.
- Jeg fucking smadrer ham, hulkede jeg, mens jeg sank sammen på gulvet, jeg fucking smadrer ham! Han ødelægger mit liv.
- Så så, den høje vrede stemme var ny dyb og fløjlsblød, hvem er det, der ødelægger dit liv?
- Ham!, hulkede jeg.
- Hvem "ham", sprugte stemmen, hvor er "ham"?