Nanna låste sig ind i sit barndomshjem, da hun var barn, havde det føltes som et eventyr slot fuld af fest og farver, glade dage og hjerterum. Nu var Nannas oplevelse en helt anden, barndomshjemmet og personerne i det havde med tiden forandret sig, det var naturens gang, men det var alligevel en hård erkendelse. Først var Nanna jo flyttet hjemmefra, det var dog en del år siden og hun havde jo sin egen familie nu. Der var huset stadig fuld af fest og farver samt glade dage og hjerterum. Nannas forældre var særdeles vellidte personer og var altid centrum for en eller anden social begivenhed der fyldte hjemmet med mennesker. Det havde heller ikke ændret sig da Nannas far døde en del år senere.

Nanna går ind i stuen her sidder hendes mor i en lænestol fordybet i Stormfulde Højder, for 117 gang. Når Nannas mor ikke havde haft huset fuld af gæster eller kalenderen fuldt booket med sociale arrangementer havde hun altid elsket at læse. Nanna går hen og giver sin mor et kys på kinden og siger hej, moren svarer dybt optaget af sin bog med et mmm. Nanna sukkede et lettelsessuk, dét betød det var en god dag, dét betød at hendes mor vidste hvem hun var. Ændringen i barndomshjemmets atmosfære var først sket nogle år senere da Nannas mor begyndte at blive dement. Nogle dage kunne Nannas mor ikke længere kende hende, så nu var det altid med ængstelighed Nanna låste sig ind i sit barndomshjem.

Det var blevet tid til forårsrengøring, en opgave Nanna havde måtte indse at hendes mor ikke længere selv kunne varetage. Ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun ikke længere tænker over det eller kan holde fokus på en opgave særlig lang tid ad gangen. På bordet ved siden af morens lænestol lå en stak med biblioteksbøger. Det var ved at være tid til aflevering af de læste bøger igen. Nanna samlede de læste bøger i en stofpose og stillede dem ved hoveddøren. Timerne gik og Nanna fik både gjort forårsrent og drukket en kop kaffe med sin mor inden det blev tid til at tage af sted. Nanna gik over til skrivebordet ved vinduet og fandt sin mors lånerkort lagde det i lommen, kyssede hendes mor farvel og samlede posen med bøger op ved hoveddøren og håbede at hendes mor også ville huske hende næste gang hun kom.