2 måneder, 11 dage siden

Labyrinten

Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Mit blod stivner, da jeg tager første skridt ind i mellem de høje hække. Gruset under mig knaser, da jeg begiver mig ned ad gangen. Den deler sig i to. Jeg tager den vej, der fører til højre. Telefonen i min hånd vibrerer, jeg trykker på den grønne knap og fører den op til øret.
"Randall, Randall!" knitrer det i den anden ende. "Skynd dig ud herfra. Skynd dig væk mens du stadig kan. Der er intet for dig her,"
Linjen bliver afbrudt. Mit åndedræt bliver tungere, som jeg sætter i løb. Jeg tager én vej til højre, og drejer derefter til venstre. Jeg fortsætter ned ad en lang gang, der krænger sig rundt og rundt og rundt. Jeg kan mærke gåsehud i min nakke og jeg når at tænke, at det er en reaktion på den cocktail af frygt og adrenalin, der fyrer rundt i kroppen på mig. Gangen fortsætter i en uendelighed. Rundt og rundt. Jeg er gennemsvedt og stakåndet, da den endelig slutter og jeg står foran en tung egetræsdør, med et rundt messinghåndtag. Kunstfærdigt udformet som en slange, der bider sig selv i halen.
"Hallo? Er der nogen?" får jeg sagt mens jeg forsigtigt banker på døren. Intet svar. Jeg stirrer på min telefon. Forsøger at ringe op til seneste indgående opkald. Den går direkte på svarer. Jeg kigger bagud. Hvad var det for en skygge? Hvad var det for en lyd? I noget der føles som æoner, står jeg helt stille og lytter. Lytter mens jeg kniber øjnene sammen, og forsøger at kigge rundt om hjørnet i gangen bag mig. En klump i maven udvider sig og sidder pludselig i halsen. Var der en skygge igen? I panik flår jeg døren foran mig op.
Mit blod stivner, da jeg tager første skridt ind i mellem de høje hække. Gruset under mig knaser, da jeg begiver mig ned ad en gang, der deler sig i to længere fremme. Instinktivt kigger jeg ned på min telefon, sekunder før den begynder at vibrere i min hånd.
"Randall, Randall!" knitrer det i den anden ende. "Skynd dig ud herfra."

Skriv kommentar

Besvarelsen Labyrinten er publiceret 26/04-2020 16:42 af John Blicher Madsen under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 26/04-2020 16:42
Besvarelsen er på 350 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

2 måneder, 10 dage siden
#1 Johannes Hansen (svævende-sind)
Ideen omkring sammenligneligheden ved labyrinten og deja-vu fænomenet er super. De stort set ens hjørner, veje og afkroge som findes i en labyrint, er en oplagt scene at illustrere et deja-vu, på en finurlig og anderledes måde. Godt tænkt! tidsloopet, om man kan sige det sådan, understøtter ideen endnu mere: De sidste 5 linjer der er ens med de første 5. Herudeover tror jeg dog du kan gøre det bedre mht. skræmmescenen i labyrinten. Der savner jeg at du bruger din evne til at finde på. Skygger, slangen som bider sig i halen, høj puls osv. er hørt masser af gange. Giv historien noget som er nyt, intenst og ekstra skræmmende (men stadig uden at røbe det egentlige skræmmende væsen eller ting som render rundt i mørket). På denne måde vil jeg mene, at du højner originaliteten og efterlader et mindeværdigt indtryk hos læseren. Din sammenligning mellem labyrinten og deja-vu'et er for mig, det mest geniale du i teksten formidler :-)

Tak for dette indtryk
2 måneder, 10 dage siden
2 måneder, 9 dage siden
#2 John Blicher Madsen
@Johannes Hansen (svævende-sind)

Hey Johannes,

Tusind tak for din konstruktive kritik. Jeg kunne godt fornemme at, der var noget off. Og du har ret. Jeg kan helt klart arbejde med skræmmebilledet, i en tekst af denne type. Mange tak for også at fremhæve, det du synes fungerer godt. Jeg var selv glad for at runde deja-vuet af med "genbrug" af de første linjer. Det havde en god effekt, tænkte jeg. Så jeg er super glad for, at du også sidder med den fornemmelse.
Mange tak!
2 måneder, 9 dage siden
2 måneder, 7 dage siden
#3 Sophia Hemme (Hemse)
Fedt med de korte sætninger - man bliver næsten selv forpustet. Hvis bare den var længere!
2 måneder, 7 dage siden
2 måneder, 7 dage siden
#4 John Blicher Madsen
@Sophia Hemme (Hemse)
Tak for positiv feedback!
2 måneder, 7 dage siden