Inspirationsøvelse #4

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 3 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

"Vi er alle sammen venstreorienterede som unge. Senere kommer vi til fornuft.", forklarede min historielærer gentagne gange klassen, altid med den samme hovne mine og med håndfladerne holdt op foran sig, som kunne de blokere enhver indvending fra debatlystne teenagere.
Jeg har godt nok aldrig interesseret mig det mindste for politik, men nu, adskillige år senere, spøger historielæreren alligevel i min bevidsthed igen. For idealer har jeg altid haft.

Jeg svor højt og helligt, at jeg aldrig skulle tage et job for pengenes skyld. "Livet er for kort til arbejde, der ikke gør dig lykkelig", sagde jeg. "Tid er mere værd end enhver lønseddel". Floskler, naturligvis. Men ikke desto mindre var det rent faktisk min holdning, og er det måske stadig.

"Livet må forstås baglæns", sagde Kierkegaard, og det kan vel næppe siges bedre. Vi træffer dagligt utallige små valg, uden den ringeste forestilling om hvor summen af disse beslutninger fører hen på lang sigt.
Tag for eksempel et studieskift valgt med hjertet, der som bivirkning har en række jobmuligheder, der aldrig ville blive forundt en humanist. Valg, der ændrer vores fremtidige valgmuligheder, har åbenbart den største betydning.
Eller hvad med dengang det virkede som en investering i selveste friheden at købe en ejerlejlighed i stedet for at leje?
Jeg kan nu se på alle disse små skridt i den rigtige retning, og betragte hvordan den rigtige retning førte det helt forkerte sted hen.

Når nu, alle disse år senere, konen insisterer på at vi bor for småt, og ungerne vil begynde til ridning, så ved man lige som godt hvad klokken er slået. Jeg retter ind som en anden skoledreng, kløjes i min egen stolthed, som jeg igen må sluge, og forbereder mig på at indgå et fornuftsægteskab med djævelen. Underskrive en ansættelseskontrakt med et eller andet latterligt datterselskab til et multinationalt konglomerat, og samtidig afskrive enhver forhåbning om personlig tilfredsstillelse.
Kan jeg nu hævde, at jeg er kommet til fornuft?
Tilfældige ord: datterselskab, skoledreng, fornuftægteskab

Skriv kommentar

Besvarelsen Fallit er publiceret 06/05-2020 19:34 af LA-M under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #4.
Version 1 - 06/05-2020 19:34
Besvarelsen er på 322 ord og lix-tallet er 42.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

3 år siden
#1 Johannes Hansen (svævende-sind)
Hold da op, hvor kan jeg bare genkende mig selv i dit skriv. Pludselig falder hammeren og de valg man har taget begynder at blive små/store konstanter, der er svære at rykke ved. Det er faren ved hele tiden at følge den kollektive fornuft.. samtidig er det også farligt bare at lade det indre barn få lov til at bestemme. Dit skriv er inspirerende. Jeg er nået til den erkendelse at det handler om at bruge livet, til at bygge den tilværelse man ønsker sig. Det er vigtigt at man føler sig værdig nok til at ønske sig noget, og derved kunne argumentere for at bruge tid på at opnå dette. Bekænder man kulør vil omgivelserne også hurtigt vide, om de ønsker at være en del af ens egen tilværelse eller ikke! Jo hurtigere dette sker, jo bedre.
3 år siden
3 år siden
#2 Christina Harritz (Anniina)
Godt beskrevet. Genkendelse på flere punkter.

'Hvordan det rette valg kan føre i forkert retning'...

Fornuften må bo i hjertet.

Tak
3 år siden
3 år siden
#3 Rosa Bjerglund (MissNelveg)
Rigtig relevant og rammende tekst.

Den ramte i hvert fald mig, og jeg kan genkende flere udsagn i teksten som fx udtalelsen fra historielæren samt drømme og idealer som bliver erstattet med konventionel hverdag. Og man bilder sig selv ind, at det er altruisme men i bund og grund, er det jo bare fordi, at man ikke tør miste fodfæste for en stund... :)
3 år siden