Generationsdialog

Opgavebeskrivelse

Skriv en kortprosatekst holdt i replikform, hvor to fra hver deres generation falder i snak i et offentligt transportmiddel. Skriv dialogen/replikskiftet uden at nævne hvem der er hvem, men lad i stedet læseren selv regne det ud.

"Mor, jeg har ikke min malebog"
"...punkteret... så jeg blev nødt til at tage bussen.-"
"Moar..?!
"Ikke nu Lærke..nej, det var min datter. Jeg skal have afleveret hende i børnehaven inden, men jeg lover at jeg når mødet inden-"
"Jeg har kun blyanter. Moar? Se det er det eneste der er kommet med."
"Shh.."
"A25 gange med 223 ="
"Jeg kan et langt ord med A"
"Lærke, shh.."
"Appelsin. Jeg kan også stave det. A-B-E-O"
"Tæt på"
"Du har et sjovt grin. Hvordan staver man det så?"
"...Tak. Det er A-P-P-E-L-S-I-N. Appelsin"
"Hvor skal du egentlig hen?
"Hen til min skole."
"Jeg skal først i skole næste år. Hvilken klasse går du i?"
"Jeg går på noget der hedder universitet"
"Kommer du så ud i rummet?"
"Nej nej, det er ikke lige mit speciale."
"Jeg hedder Lærke. Hvad hedder du?"
"Jonas."
"Det er næsten ligesom min fætter. Han hedder også noget med J, bare Jacob"
"mmm.."
"Du har mange bøger"
"Ja..."
...
...
"Skal du læse dem alle?"
Suk. "Ja, desværre"
"Det lyder som om du ikke vil"
"Nogle gange skal man noget man ikke har lyst til."
"Det siger min mor tit. Ligesom når jeg skal til tandlæge eller rydde op selvom jeg ikke er færdig med at lege inde i stuen."
"aha"
"Ja. Og det er altid når legen er så god.."
...
...
"Du har også meget papir. Det har jeg også i min malebog, men den har jeg ikke nu."
"øh..Nå, hvorfor ikke?"
"Fordi vi skulle skynde os til bussen. Mig og mor plejer at tage vores bil, men mor siger at far har gjort sådan at bilen ikke virker nu"
"LÆRKE! Kom herover nu."
"Jamen, Jonas har papir som jeg måske må låne!"
"Her."
"Se mor, jeg har papir!"
"Så sæt dig og tegn"
"Er I...okay?"
"Ja, Ja, min datter har en livlig fantasi."
...
"Næste stop Aalborg universitet"
"Veeeent, Jonas!"
"Lærke! Sæt dig nu ned"
"Denne her er til dig."
"Øh.. tak."
"Det der er dig og det er mig. Og det er et stort ABEOsin slot som vi skal hen til for at redde hele universet, men først skal vi forbi de onde bøger."
"Tak Lærke.."
"Vi seees Jooonas!"
"Lærke, hvad har jeg fortalt dig om at snakke med fremmed?"
"Vent kør ikke endnu"
"Jeg har også lavet noget til dig."
"Tal?"
"Hvis din far gør noget med bilen igen så ring."

Skriv kommentar

Besvarelsen Det startede med en malebog er publiceret 15/05-2020 17:26 af Leah Hartwig (L. K. Hatwig) under skriveøvelsen Generationsdialog.
Version 1 - 15/05-2020 17:26
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 12.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 dage siden
#1 Sys Høj (Forårsglad)
den malebog kan man roligt kalde snak på tværs af aldre :-)
10 dage siden
9 dage siden
#2 Hans Ib Noe Hansen
Ja, er livet ikke vidunderligt. -Og selvom teksten starter lidt rodet, er der jo en grund, når man først bliver draget ind i den, bliver man helt glad i låget.
9 dage siden