De 4 årstider

Opgavebeskrivelse

Skriv en lille fiktiv tekst som foregår på en ganske bestemt årstid - forår, sommer, efterår eller vinter. Du vælger selv hvilken, men du må ikke afsløre årstiden i historien. Vis det i stedet, gerne ved brug af "show, don't tell". Historien skal skrives i nutid og gerne have et strejf af mystik.

Hun svæver igennem landskabet. Mørket omringer hende, imens hun følger deres kald. Fra dybet af søen stemmernes hvisken siger hendes navn. Så svagt og roligt, det kun lige er til at fornemme. Længsel. Hun må derhen. Hen til dem. Træerne omkring hende ligner alle hinanden. Søen. Den kommer for øjnene af hende. Endelig. I søen hun må komme. Give efter for kaldet. Blive et med vandet.
Fantasien forsvinder. Da sidder hun ved en endestation, som ikke er hendes mål. Bussen er stoppet og hun er tilbage til virkeligheden. Aldrig nåede hun at hoppe i søen. Deres kald kan hun stadig høre i det fjerne. Hun kigger forvildet rundt. Hvor er hun? Det er 20 minutter siden, hun skulle være stået af. Fuck det. Skolen kan være ligegyldig. Alt, hvad hun vil, er at synke ned i søen. Forsvinde hen til dem. Kaldet bliver mindre tydeligt. Nu mister hun muligheden for at lade dybet indtage hende. Hun mister muligheden for at blive fri.
Nede i bogen på hendes skød har hun tegnet noget. Landskabet, der fylder hendes sind, lavet med kuglepennen. Hvornår er det sket? Det husker hun ikke. Shock! Bussen tænder og tilbage mod skolen, vejen går. Tårerne glider ned af kinderne. Ned i bogen dråberne falder. Tilbage mod søen hendes tanker vender. Tilbage mod hendes udgang fra virkeligheden. Deres kald kommer langsomt tilbage. Træerne, tågen og frem kommer søen. Hun ser det i sit indre alt imens, hendes ydre er blindt. Hvisken bliver højere og højere. Stemmerne kan hun aldrig genkende. Hun må bare hen til dem. De er hendes befrielsen fra det helvede, hun oplever. Tæt på søen hendes ansigt kommer. Spejlbilledet er ikke til at genkende. Omkring hendes spejlbillede er hun omringet af skikkelser. Alle med et smil på deres læber. Tættere og tættere på søen hun skubber sig selv. Da hendes næsetip er ved at røre, bliver det hele afbrudt. En stemme, hun kender, er lige ved siden af hende i bussen. Hun kigger op og der står han. Hun rynker på næsen. Hvorfor skulle han lige ødelægge det. Hun var jo så tæt på. De står sammen af bussen og går hen mod skolen. Alt imens det eneste hun ønsker, er at blive optaget af søens mørke og give efter for stemmerne kald.

Skriv kommentar

Besvarelsen Søen er publiceret 18/01-2021 20:02 af Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg) under skriveøvelsen De 4 årstider.
Version 1 - 18/01-2021 20:02
Besvarelsen er på 378 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

3 år siden
#1 Niels Cenius (Snowlion)
Det minder mig om min egen angst for at opsuges af mørke og stemmernes kalden. Jeg synes du skriver en god rammehistorie man kan lade sig opsluge af, og ordene er så fint valgt. Hej fra Niels
3 år siden
3 år siden
#2 Louise Amkær (Anlou)
Det er en spændende tekst, hvor fantasi, håb og hverdag blandes og jeg vil gerne høre mere til historien. I forhold til øvelsen savner jeg lidt at høre årstiden. Det er næppe juli, da hovedpersonen er på vej i skole. Hvis årstiden skulle træder mere frem, kunne du fortælle, om der var varmt eller koldt i bussen. Hovedpersonen kunne sætte sig i solsiden i bussen og mærke den behagelige varme, der lover sommer, pennen i hånden kunne glide i hendes varme hånd, eller noget i den retning.
/Louise
3 år siden
3 år siden
#3 Clartje Nijs (Clara de N)
Synes du fint får brugt søen, lavet en historie og der er også lidt mystik .-)

Det virker fint at teksten er lidt mellem en historie og et digt, men måske skulle du alligevel enten forkorte og stramme op, så det poetiske stod renere, eller gøre det lidt mere til en fortælling ved blandt andet at skrue ned for den omvendte ordstilling
3 år siden
3 år siden
#4 Flemming Terp (flemse)
hej Lisa

du beskriver, det med at kunne høre stemmer så godt. stemmerne få magten over en, så man får lyst til at gøre, det de siger. Det lykkes næsten for dem. en bekendt /ven, kommer og får dig, vær fra stemmerne og søen.
jeg har ikke stemmer der giver mig ordre, men du formoder at sætte ord på så jeg for står det

hilsen
Flemming
3 år siden
3 år siden
#5 Christina Harritz (Anniina)
Hej Lisa
Tak for en skøn tekst og søens dragen. Der er så meget i din tekst. Så megen genkendelse. Så dyb den er og kan tolkes på flere måder. Den kan jeg virkelig godt lide. Tak
Kh
Christina
3 år siden
3 år siden
#6 Hr Nørregade
jeg var lige ingang med min hamburrygmad så jeg nåede ikke at læse hele dit digt men dert er rigtig fflot skrevet! 10 stjerner og tommel op herfra!

- graveren
3 år siden
3 år siden
#7 Niels Cenius (Snowlion)
Jeg har i mit arbejde som støtte kontakt person ret ofte mennesker jeg skal hjælpe, men som jeg ikke kan hjælpe føler jeg tit, fordi de har den dragen imod døden. Når jeg er træt efter mange vagter i træk, føler jeg de tillader sig selv en egoisme, at lytte til det kald den følelse, en egoisme vi andre ikke har ret til i vores arbejde. Hvad synes du om det?
3 år siden