Maria kiggede op af verdens højeste bjerg. Kuren til hendes mor var på toppen, men hun ville aldrig nå derop, hvis hun blev ved med at minde sig selv om hvor langt der var. Hun fokuserede på det første plateau, dernæst på klippevæggen foran sig og greb fast.

Hun kunne mærke den kolde klippe mod sine hænder. Flere steder groede mos, og hun var lige ved at glide og falde til sin død. Men hun fik altid fat i en gren eller en lille afsats og hev sig op med et grynt. Hun måtte klare turen. For sin mors skyld.