Der var engang en bankrådgiver. Han havde en kone som var SOSU assistent. De havde to børn, der gik på en friskole lidt udenfor byen Nørre Snedum.
Det var den 20. december, og julen stod for døren. Børnene havde fået juleferie, og SOSU mor havde lavet æbleskiver. Mens børnene og SOSU mor sad og spiste, kom bankrådgiver far ind ad døren.
"Jeg tager til badminton med Henning i aften". SOSU mor blev sur, for bankrådgiver far havde lovet, at hun kunne tage til zumba med Hanne. Hvem skulle nu passe børnene?
"Du er aldrig hjemme!" råbte SOSU mor. "Du er altid til badminton med Henning eller spinning med Poul! Du skulle tage og passe dine børn engang i mellem!". Bankrådgiver far tog en kold dåsebajer fra køleskabet, knappede den op, tog en tår og sagde: "Jeg arbejder 50 timer om ugen! Jeg trænger til at koble af. Du kan tage til zumba med Hanne i morgen". SOSU mor fnøs. "Hvad med de sidste julegaver, har du fået købt dem? Vi mangler at købe støvlerne til Onkel Torben. Skal jeg også gøre det, ligesom jeg gør alt andet?". Bankrådgiver far tog endnu en tår af sin dåsebajer. "Nej nej, jeg skal nok købe dem! Gider du lade være med at brokke dig hele tiden!".
SOSU mor stod med viskestykket i hånden. "Hvad så med flæskestegen, den skal vi have hentet ved Slagter Knud. Jeg kan ikke lide at være i hans butik, han er sådan en sur trold!". Bankrådgiver far gned sig i panden. "Årh, sådan noget pjat, han er da en god mand! Jeg skal nok hente den!"
SOSU mor tog de beskidte tallerkener af bordet mens børnene spillede playstation.
"Jamen hvad så med juletræet? Det skal hentes inden den 23. december, jeg har lovet børnene at de må pynte det." Bankrådgiver far satte sig ved spisebordet med sin telefon, han spillede Candy Crush.
"Jeg henter træet i morgen efter jeg har været ved Slagter Knud. Og ti så stille, jeg er lige ved at stige i level!".
Og sådan fik bankrådgiver far sin hvide jul. Og det sneede endda juleaften.