Felix åbnede døren ind til opgangen, og den sterile luft ramte ham som en hammer, der fik ham til at stoppe op lige inden døren. Med en sagte skurren lukkede døren bag ham, i takt med at den sidste smule sollys blev presset ud af entreen. Med et smæld faldt låsen i, og lyden fik Felix til at krympe sig. Han trak den alt for rene luft dybt ind og pustede langsomt ud, imens han tog et lille skridt frem. Den mørke brede marmortrappe rejste sig som et bjerg foran ham, og hvert skridt opad udsendte et skarpt smæld, der ekkoede op og ned af opgangen, inden det gav op og forsvandt.

Felix's skridt blev langsommere og langsommere for hvert trappetrin, og på reposen til anden sal stoppede han helt og vendte sig om. "Kom nu Felix, det er en halv time, højst en time", hviskede han og vendte sig mod det smalle vindue ud mod gaden. På en eller anden måde frarøvede den dybe vindueskarm alt solens kraft og kun et svagt lys nåede trappen. Lige nok til at man kunne orientere sig og fornemme det massive gelænder, der var lidt for højt og alt for bredt. Felix havde fra barnsben hadet det gelænder, der fik ham til at føle, som om han besteg en trappe til en kæmpes palads. Med sænket hoved holdt Felix sig for munden med begge hænder og tog nogle dybe indåndinger, og med væmmelse opdagede han, at hans hud allerede havde taget den sterile lugt til sig. Som om lugten var ved at blande sig med ham og udvande alt, hvad der var hans eget.
Efter et par dybe indåndinger begyndte Felix på den sidste stigning og snart kunne han se den rene dør, hvor skiltet skinnede ham i møde, med sit perfekte design og stilrene tekst.

Ingeniør K. Eriksen
23, 2tv

Lugten var stærkere her, og den tvang luften ud af Felix's strube, da han løftede hånden op mod ringeklokken. Ganske som forventet nåede han ikke at trykke, før døren åbnede med nøje afmålt hastighed og en stemme skar igennem opgangen:

"Så kunne du være her Felix, ja det var jo klokken tolv vi havde inviteret, og her i huset kommer vi til tiden. Du kan sætte dine sko i skohylden, jeg har gjort plads til dig ... og ret lige den skjortekrave, inden du præsenterer dig for din far."