Sanne Seneca

Jeg er en quinde lige omkring de 50. Et eller andet sted undrer det mig, at jeg er så gammel. Jeg mener – inden i er jeg bestemt ikke 50. Ikke allerinderst. Men efterhånden som min parkinson tager til, føler jeg mig gammel lige under overfladen. Men det ville jeg nok også gøre, selvom jeg kun var 30.
Jeg ville nu ikke være yngre, end jeg er, for mine unger er store og godt i vej. Når de er hjemme alle sammen, og jeg sidder og skuer ud over dem, føler jeg mig lykkelig, glad og stolt.
De består af 3 piger på 13, 25 og 28 år 1 svigersøn og 2 dejlig børnebørn på 3 og 5 år. Derudover har jeg en bon [...]