4Det hele bør være hot
Om noget er hot eller not, er ofte bestemt af tilfældigheder. F.e... [...]
Essays
10 år siden
1Venskabsbrud
Det er sjovt som man kan snyde hjernen. Hvis man siger til den, a... [...]
Blandede tekster
10 år siden
8Forladt
Blæsten rev i deres hår. Der lugtede af salt. Af hav. Stranden va... [...]
Noveller
11 år siden
9Prøvelserne
Hr. og Fru Vanes var ganske normale mennesker, der boede i et gan... [...]
Fantasy
11 år siden
4Henvisning
Jeg kiggede på henvisningen igen og igen. Den var efterhånden så ... [...]
Kortprosa
11 år siden
0Kroatien
Den varme sommersol skinnede fra en skyfri himmel. Ferien i Kroat... [...]
Kortprosa
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Pernille Wilhjelm (f. 1994)
Jeg kiggede på henvisningen igen og igen. Den var efterhånden så krøllet at det var svært at tyde de små sorte bogstaver, der til sammen dannede de sætninger, der var skyld i at jeg sad her. Jeg kiggede på sætningerne igen og igen, ikke at jeg læste dem, jeg kunne dem udenad forfra og bagfra, men en eller anden undskyldning skulle jeg have, for ikke at snakke med den irriterende gamle dame, som sad ved siden af mig. Hun havde brugt de første tredive minutter på at forklare mig hvorfor hun var her, og derefter tyve minutter på at spørge ind til den ekstremt krøllede seddel jeg havde i min højre hånd. Nu var jeg stoppet med at høre efter hvad hun sagde, selvom ordene strømmede ud fra hendes mund. Jeg blev i tvivl om hun nogensinde ville stoppe. Faktisk hørte jeg slet ikke noget af det nogen sagde i venteværelset. Den velkendte summen, der plejede at være, blev stille og roligt til en ubehagelig tavshed i mine øre, som om en pludselig prop blev stukket ind i begge øre, uden det mindste besvær.
   Jeg kunne ikke få mine øjne fra ordet: KRÆFT, på min henvisning. Uhyrligt, hvordan kunne nogen tro at jeg havde kræft. Alligevel rystede jeg ved tanken om bare at skulle tjekkes for det. Risikoen måtte jo være der, eftersom at jeg var blevet sendt til undersøgelse, men jeg kunne bare ikke forstå det. Trods al småsnakken, kunne jeg mærke at stemningen var ekstremt trykket. Det var jo ikke lige frem en influenza de ventede på at blive tjekket for. De ventede på det ene lille sekund der kunne ændre resten af ens liv.
   Pludselig sprang mit hjerte tre slag over, da jeg hørte ordene: Amanda Tresure, vil du være så venlig at følge med her.
   Jeg var som lammet da jeg prøvede at rejse mig. Jeg kunne mærke det medlidenhedsfyldte blikke falde på mig, fra alle tænkelige sider af rummet. Efter det der føltes som uendeligheder, fik jeg rejst mig op og satte den ene fod foran den anden. Jeg havde egentlig mest løst til bare at vende om og løbe min vej, men mine ben var fast besluttet på at føre mig ind til lægens værelse. Mine øjne mødte lægens, jeg fortsatte lige ud, da jeg hørte døren lukke. Venteværelset var nu væk, og der var ingen vej tilbage. Jeg var fanget.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/09-2009 19:40 af Pernille Wilhjelm og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 397 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.