Mit hjerte slår som en forskrækket fugls vinger
Hvis bare du gav mig en smule forståelse..
Vil du blive ved med at være en fremmed
for lyden af et skrig der gør klipper til støv
Du har endnu ikke stirret på et fængsels mugne vægge
Du har ikke stødt på dine egne øjne der er ved at drukne i tårer
Du er endnu ikke stukket ned med forræderiets dolk i dit bryst
Ord er ikke udtørret og smuldret væk fra dine læber
Du har ikke rørt ved den blodige ensomhed endnu
Du har ikke kogt smerten i dig som en vulkan
Så længe mørket ikke har indhyllet dig, vil du ikke forstå mig
Så længe du bærer rundt på det hjerte, kan du ikke græde som mig..