Gaden var befolket.
De blå, blinkende lygter gjorte det klart.
En menneskeflok var tæt samlet, alle med ryggen mod mig.
Jeg holdt mig selv tilbage.
Bilen lå forkert halvt inde i huset. Den burde ikke være der.
Tristheden lå over mig.
Et vindpust lod visnede blade danse.
Jeg fulgte deres raslen, og fandt i rendestenen bamsen.
Glemt og forladt.
Vinden dansede videre.
Så du englene?
Naive og leende.
Sammen leger vi.