Man skulle tro, at det var nok
Med en kuglepen og en standard brevblok
A5 og linjeret og med hundrede blade
Men min hjerne sidder dovent på sin flade
Og et sted mellem issen og krumtappen
Udløser en nervetråd dumpappen
Som ser alt gennem et filter i brun, beige og sort
Hvad i alverden har mine piller dog gjort
Siden ordene hakser, knækker og snubler
Måske er jeg ikke længere den dybsindige grubler
Dog har jeg fældet nogle ord med motorsav
Som et savtakket frimærke uden brev
Spytter, trækker og hiver jeg mig af sted
Over papiret som et sneglespor af sved
Tre linjer tomme, og næsten en hel side med fis
Ja, skriveblokeringen ER vist normalitetens pris