Fodbold
Ophedet af kampens euforiserende virkning,
Med benene rystende af urets descendentiske tikken.
Hjertet prøver ihærdigt at pumpe det kølige blod rundt i systemet.
Kroppen tuder som en trykkoger af smerte.
Mine knæ og lægge,
klæber sig fast til benene hængende i et porøst vedhæng.

Fløjt.
Ens hoved bliver per automatik bøjet nedad.
Man står krystalliseret og tilfrosset på sorgens boldbane.
Græsset slår rødder om ens sko.
Intet i denne Verdenen står til trøst for én.
Sejrens honningsøde fornemmelse er udskiftet.
Skuffelsen forekommer hurtigt og drømmene braser.
Alt er en bekræftelse af at være kollideret med midterrabatten.
Alt er meningsløst,
tiden forekommer at være gået i hak,
I slowmotion begiver man sig mod spillergrotten.
Tro mig, når jeg si'r jeg ikke er en dårlig taber.
Jeg er bare ikke vant til ikke at vinde.