Lænestolens tæppe tynger over mig som satinvinyl
Gråt, men skinnende som et nymalet oliemaleri
Klæbrigt, men tørt som tungen, der hungrer efter væske
Skærmens billedrør sender beta-stråler imod mig
Bader mig og mit tæppe i et dødt og blåt syntetlys
Væggene flimrer febrilsk i takt med billederne
Bølger og glimter desperat for at følge med
Og som en epileptisk respons blinker mine øjne
Ligesom mit hjerte, der banker mørke ud i lyset
Skærmens utopiske feriedestinationer og idealkvinder
Lyver sin løgn igennem mine døde hjerneceller
Der brænder i flammen fra multi-farvede piller
Det knaser flimrende inde i utopia-billedet
Og ængstelig trykker jeg på en knap for at reddes
Men ligesom de døde hjerneceller reageres der ikke
Sneen falder over stuen og lægger sig på tæppet
Der tungt formindsker min ilttilførsel i stolens puder
TRYK - intet - TRYK - intet - TRYK - intet
Skærmen får ligesom jeg tunnelsyn og skriger skingert
Vore halse udstøder en lyd, da billedrøret sprænges