Nya sukkede. Hvad var det hun havde indladt sig på? Havde hun ikke lært af sine erfaringer?
Hun lukkede øjnene og smilede ved sig selv. Hun var nøgen. Lå på sengen på hotelværelset. Hun havde reserveret det dagen før, præcis som de havde aftalt: et dobbeltværelse med morgenmad fra kl. 15 fredag til kl. 11 om lørdagen.
Det var et billigt men godt hotel, og der var en god udsigt fra 10'ende etage. Hun kunne sagtens gå nøgen rundt uden at trække gardinerne for, der var alligevel ingen der kunne se hende - medmindre nogen ligefrem lurede med en meget stærk kikkert et sted i København.
Tanken var hende ikke helt imod. Hun var ikke bange for at blive set. Det var sket før, når hun lå nøgen på stranden i Hornbæk.
Det var ellers ikke noget, hun plejede at gøre, men en dag havde hun været der med to af hendes nærmeste mandlige venner. Solen varmede så dejligt i den ugenerte gryde, de havde fundet, og hun havde helt naturligt taget alt tøjet af og lagt sig ned i solen for at nyde det. Hendes venner havde ikke protesteret.
Ikke før en mand, som vandrede på toppen af klitterne, var blevet stående lidt for længe efter deres mening. De havde fulgt ham med øjnene, og da han blev stående for at iagttage hende, skred de ind ved at råbe efter ham. Det havde moret hende, at de sådan ville beskytte hende mod fremmede blikke. Men det var også dejligt at vide, at de var der for hende. Man vidste jo aldrig hvad der kunne ske.
Hun havde nydt friheden ved at ligge nøgen og vennernes kluntede forsøg på at lade som ingenting. Sært som det var nødvendigt for dem at bade flere gange, uden hende. Og sært som det var nødvendigt at smide sand og strå hen på hende, som hun måtte børste af eller få hjælp til at fjerne.
Siden havde hun ligget der ofte, helt nøgen.
Nu lå hun så her på sengen. Udstrakt på ryggen, med armene over hovedet. Og ventede. Ventede på en mand hun ikke kendte. I hvert fald ikke én hun havde mødt før. Men hun havde skrevet med ham. De havde ved et tilfælde meldt sig til samme kursus på nettet, og lige så tilfældigt kommenteret hinandens arbejde.
Hun vidste stadig ikke helt hvorfor, men de var kommet tæt på hinanden fra første mail. Det var, som om han læste hendes tanker, før hun selv kendte dem. Som om han forstod hende, før hun selv gjorde. Og hun var kommet til at føle en sammenhørighed med ham. Han var så anderledes fra alt, hun ellers kendte til. Han fik hende til at føle sig tryg. Og værdifuld.
Hun havde været ærlig overfor ham med alt. Det eneste, hun havde holdt tilbage fra ham, var hendes rigtige navn. Hun var forsigtig over for fremmede, når det gjaldt nettet, og hun ønskede ikke, at hendes familie kunne følge med i alt, hvad hun foretog sig. De ville aldrig have accepteret, at hun lå nøgen på stranden, eller skrev med en fremmed på nettet. Hun orkede ikke at forsvare sig - så var det bedre, at de levede i uvidenhed.
Hendes ven fra nettet havde respekteret hendes valg, og hun var ham taknemmelig for det. Han lod hende altid kun fortælle det, hun selv ville.
Da hun var klar, fortalte hun ham endelig sit navn: Nya.
Hun lod hænderne glide langsomt gennem det mørke skulderlange hår. Han vidste ikke engang, hvordan hun så ud. At hun ikke var så høj, at hendes øjne var blå-grønne og at hendes krop var frodig og erotisk. Hun lod den ene hånd vandre fra skulderen ned over brystet og maven og ned til sit skød. Hun følte sig opstemt ved tanken om, at han skulle komme. Hun rødmede. Selv uden hans tilstedeværelse påvirkede han hende. Hun smilede ved tanken om ... Så flyttede hun hånden, rullede sig om på maven og gemte hovedet i puden. Nej, hun ville vente på ham.
Han havde først ikke villet møde hende. Han var bange for sig selv, havde han sagt. Men hun havde ikke været bange, og hun havde forsikret ham, at det ikke ville være farligt. Og efter mange overvejelser havde han givet efter for hendes ønske.
Da først beslutningen var taget, var der ingen vej tilbage. De måtte mødes. De måtte se hinanden, røre hinanden og vide om alt det, de havde skrevet til hinanden, var sandt. Længslen var blevet som en brændende, fortærende ild indeni, og de kunne ikke vente længere.
Pludselig blev hun usikker. Hvordan mon han ville reagere? Ville han kunne lide det han så? Ville han synes om, at hun var nøgen, når han trådte ind ad døren? Eller ville det være for grænseoverskridende for ham? Hun trak vejret dybt. Hun ville ikke skræmme ham, men han havde trods alt sagt ja til at overnatte. Havde han troet, at hun ville sove alene med alt tøjet på? Var han alligevel bare kommet for at tale? Hvad nu hvis han gik med det samme?
Nej, hun var sikker på at have bedømt ham rigtigt. Han ville hende, det var hun sikker på. Han ville blive forlegen, men kun kortvarigt. Så ville han falde til ro.
Der var en time til han skulle komme. Han ville skrive sig ind i receptionen, få udleveret sit kort og køre op med elevatoren. Og han ville finde værelse 106 og selv lukke sig ind. Hun rejste sig langsomt fra sengen og gik ud i badet. Tændte for bruseren. Hun ville være så dejlig som mulig for ham. Vandet strømmede ned over hendes hår og krop, og hun blev stående lidt og nød det varme vand. Så gjorde hun sig færdig og svøbte sig i håndklædet. Langsomt fik hun tørret hår og lagt makeup. Hun blev stående lidt og studerede sig selv i spejlet. Jo, hun var klar.
Hun kom i tanker om en gang, hun havde haft en del blind dates. Da hun var tæt på 20 år. Hun rystede på hovedet ved tanken. Det var de underligste typer, hun havde mødt. Hun gøs.
Usikkerheden kom pludselig op i hende igen. Hvad med dette møde? Det var en fremmed mand. Hvordan kunne hun være sikker på, at han ikke ville hende noget ondt? Havde han løjet om sig selv for at komme ind på livet af hende? Ville hun overhovedet synes om ham? Måske ville hun selv gå? Og nu var klokken næsten 18. Han ville komme om et øjeblik. Hun ville ikke en gang kunne flygte.
Hun trak vejret hurtigere, og hendes hjerte begyndte at hamre hårdt i hendes bryst. Så hørte hun kortet blive sat i døren. Det gav et sæt i hende, og hun skyndte sig hen til vinduet og vendte ryggen til døren. Hun holdt vejret. Hun turde ikke se derhen.
Døren gik op, og hun kunne høre ham komme ind. Hun trak vejret hurtigere, men hun turde ikke andet end fortsat stirre på verden uden for vinduerne. Var det et lille gisp hun hørte? Hun hørte døren blive lukket. Hun kunne mærke, at han kom nærmere, til han til sidst stod bag ved hende. Hun dirrede. 'Nya', sagde han blot. Så mærkede hun hans varme hænder på sine arme. Han tog rundt om hende og trak hende blidt ind til sit bryst, mens hun stadig havde ryggen til ham. 'Ja', hviskede hun. Han blev ved med at holde om hende med den ene arm, mens han med sin venstre hånd strøg hende forsigtigt over håret. Han mærkede hun rystede let. 'Vil du slet ikke se på mig?' sagde han. Hans stemme lød så behagelig: 'Kom.' Han løsnede grebet om hende, og hun adlød ham og vendte sig langsomt med bøjet hoved stadig uden at se på ham. Han tog let under hendes hage, og hun lod ham løfte sit ansigt mod hans. Hendes øjne fulgte langsomt med. Så ind i hans øjne. Hans blik var fast, men alligevel kærligt og nænsomt. I det øjeblik så hun, hvem han virkelig var, og hun vidste i sit hjerte at hun havde satset rigtigt. Måske for første gang? Så græd hun.
Den nat blev han hos hende.