Jeg sidder i min vindueskarm, der står en blå viol ved siden af mine tæer. De fryser. Fordi det regner og blæser en smule udenfor, og vinduet er åbent. Det er godt paraplyvejr, for det blæser så lidt, at man godt kan slå paraplyen op. Dråber er dråber, og hvis jeg sprang ud af vinduet lige nu, ville mit blod ikke sprøjte op i ansigtet på forbipasserende, fordi paraplyerne er slået op.
   Jeg stikker tungen ud af vinduet, og det regner så meget, at mit spyt fortyndes og løber ned ad min hage og gør min lyseblå kjole mørk. Af med kjolen, nøgen i vindueskarmen. Min tunge drypper, mine øjne drypper, og det tynde spyt gør mig mørk. Den blå viol er næsten sort nu. Jeg tager min hud af, det kan jeg ikke. Jeg kradser, river, flår. Jeg kan ikke længere. Her har jeg siddet i ti dage, og der er ingen, som har kastet småsten på mit vindue. I onsdags var der to drenge, som kastede tennisbolde efter mig, de ramte en enkelt gang, min vase gik i stykker, og en rose faldt på gulvet. Nu er den visnet, og jeg har kun min mørke viol tilbage. Jeg kastede skårene efter de to drenge, så de kunne se, hvad de havde gjort ved mig. De har ikke været her siden.
   Jeg bliver mere desperat, river, kradser, flår. Min hud vil ikke af, jeg leder efter en lynlås, en stopknap, en afbryder. Intet. Jeg river i mit fedtede hår, og det virker. Det falder af i store totter og lander ved siden af rosen. Der er bare ét enkelt hårstrå tilbage på mit hoved. Jeg hiver det af og skriger, fordi forandringen smerter, men der er ingen, som hører det. Alle passerer bare.
   Der er en, som slukker for gågadens larm. Sådan lyder det i hvert fald i mine ører. Det eneste jeg kan høre er min viol, der visner. Bladene er helt tørre, de falder af og smuldrer op. Et af de brune blade rammer min tårnnegl, og så sker det. Langsomt falder først min tånegl af, så en tå, snart bliver det min fod. Jeg ved, hvad der skal gøres.
   Min viol er visnet, det er paraplyvejr, og da jeg lander, sprøjter det. Jeg når ikke at lukke vinduet efter mig. Jeg ville ønske, der var en, som gjorde det for mig. Det er der ikke. Jeg sprøjter.