Lyden forlader mine læber
men den er end ikke stærk nok
til at sætte luften i bølger
Den er lille og nem at overse
så kun jeg ved at den er der
lyden som kan bringe mig frem
Lyden æder mig op indefra
de lyse tanker bekæmpes
farver mit humør gravens farve
Jeg hives ned i gravens mørke
det lydtætte rum kvæler mig
farver alting sort - jeg bliver væk
Indimellem forsvinder jeg, så
jeg er lyden - lyden er mig
Når jeg er lyden er jeg intet
Er der nogen der hører min lyd
så bliver tankerne frie
Stilhed for en stund - så jeg er mig