Historien om Julemanden og Stan
Julemanden er 205 år og lige siden han var 50 år overtog han rollen som Julemand, da hans far som også var julemand døde, men han overtog også fjenderne - JM-klanen (Julens modstander)Den klan havde altid været julens fjende. De hadede julen!
Som tiden gik, kom de forskellige medkemmer af JM - klanen i fængsel - bortset fra én: Stan. Stan var flygtet i over hundrede år og var nu endelig blevet glemt af politiet. Nu frygter Julemanden og nisserne at han skal komme og prøve at ødelægge julen.


1. december
Poul vågnede op med et sæt. Det var den føste december. Han satte sig op og kiggede ud af vinduet. Det sneede. Han stod op og gik ud i storsalen ved alle de andre nisser, der sad og spiste risengrød med frugt. Julemanden sad som sædvanligt for bordenden. Poul som var den ældste nisse skulle sidde ved siden af Julemanden. Ved siden af ham var man altid sikker på at få en god nissesnak. Poul satte sig lykkeligt ved synet af alle de glade nisser. Julemanden sad også som sædvanligt og spiste sin morgenmad. "Godmorgen Poul! Har du sovet godt? " Spurgte Julemanden muntert. "Ja, det har jeg helt bestemt og sikke en dejlig morgen her den føste december." svarede Poul "Ho, ho, ho! Ja det må man nok sige" Svarede Julemanden.
Pludselig gik de store døre op og ind kom en hel flok storke med et blåt eller lyserødt halstørklæde på. Jo flere storke der kom, jo flere børn var der født i nattens løb. "Ho, ho, ho!" klukkede Julemanden. Men det var ikke kun storke der kom ind. Det var også tinmænd der kom med meterlange ønskesedler fra alle de forventningsfulde børn. Alle nisserne smilede og var glade. De fik virkelig noget at lave, men de var jo nisser, så det var som en leg for dem. Alle begyndte at gå hen imod gaveværkstederne, da dørene pudseligt sprang op igen og en mand på motorcykel og nissehue kom ind. Det var ikke et godt tegn. Faktisk var det Julemandens fjende.
2. december
Stan ringede med den store guldklokke, som nisserne ellers kun plejede at bruge ved store katastrofer, så alle nisserne kom farende ind i storsalen med pyjamashuer og sovebamser og med hænderne højt over hovedet i forvirring. Julemanden kom også ind i blå pyjamas og blå nathue. Han prøvede et berolige nisserne, men de kunne overhovedet ikke være stille eller rolige. Stan som var Julemandens fjende grinede bare hånligt. Julemanden rømmede sig. Der blev helt stille. Alle kiggede på ham. "Stan, nu hvor du bor hos os som du ønskede det" sagde han og fortsatte "Så formoder jeg, at du burde rette dig efter vores regler" sagde han og havde nu en lidt mere bestemt tone på. Det lod ikke til at, Stan lod sig påvirke af Julemandens strenge tone, for han stod bare og grinede. Nisserne gik forvirrede og vrede tilbage til deres senge igen. Nissemødrene gik naturligvis ind og så til deres små børn.
En halv time efter var der mad på bordet og nisserne og Julemanden, kom ud for at spise. Til deres store overraskelse sad Stan på Julemandens plads. Nisserne blev dybt fornærmet over dette. Det var mangel på respekt! Og endu værre var at Stan selv havde taget et kæmpe fad risengrød og til nisserne var der kun en sølle kop risengrød. Julemanden rømmede sig igen og der blev helt stille: "Stan jeg ser, at du virkelig har taget for dig af retten, skal jeg nok sige. Men nisserne har stærkt brug for risengrød, så de kan arbejde i juleværkstederne" sagde Julemanden. Stan kiggede op fra grøden. "Jeg vil være tapper og villig til at forære min dejlige risengrød, men til gengæld vil jeg have et forretningsmøde med dig" sagde Stan. Julemanden nikkede
3. december
Nisserne var lige blevet færdige med at spise. De vidste, at nu skulle Stan og Julemanden holde møde. De var lidt nervøse, men de vidste at der ikke ville ske noget dårligt for julen.
De gik hen til værkstederne. Der var både et værksted for bamser, legetøj, bøger og en masse andre!
Julemanden åbnede døren ind til sit farverige kontor. Stan trådte ind og satte sig ned i Julemandens stol! Til Julemandens store overraskelse så han, at Stan havde skiftet tøj og så nu mere renlig ud. Julemanden lod sig ikke mærke af, at Stan havde sat sig i hans stol, han satte sig bare i gæstestolen, som egentlig var mere behagelig at sidde i.
"Nå, hvad var det så, du ville snakke med mig om?" spurgte Julemanden med et smil på læben. Stan kiggede i én af skufferne og tog et stort fad op med brunkager, pebernødder, vaniljekranse, klejner, marcipangrise, sirupslik, honningkager, trøfler, pebermyntestænger, og endda endnu mere! Stan proppede sin mund med alle de gode sager, inden han kiggede op på Julemanden. Der gik lidt tid, før han havde tygget af munden. "Jeg tar'julen" sagde han hurtigt og kiggede væk. Julemanden tog en brunkage og sagde: "Og hvordan vil du gøre det?" Stan åbnede sin fine frakke og fandt en stykke pergament frem: "Jeg vil åbne en forretning hvor du - Julemanden er ansat. Du skal sidde i et mørkt rum, hvor børn kan betale for at se Julemanden!" sagde Stan og kiggede op på Julemanden og blev lidt forskrækket over Julemandens rolige facade. "Javel, og hvad tror nisserne siger til det?" Spurgte Julemanden. Stan kiggede nervøst på pergamentet. " De skal arbejde i butikken" sagde han med et forsøg på at smile selvsikkert.
4. december
Der var oprør hos nisserne. Julemanden havde fortalt dem, hvad mødet gik ud på. Nisserne var meget vrede, de ville under ingen omstændigheder gå med til at arbejde for Stan og de ville da slet ikke have at Julemanden skulle være i et mørkt rum, hvor børn skulle betale for at se ham!
Stan var for en sikkerhedsskyld blevet inde på sit værelse, hvor han sov. Han var bange, for at hvis han kom ud, ville han blive trampet ned af nisserne.
Julemanden vidste ikke hvad han skulle gøre, for han holdt selvfølgelig med dem, men han var bange for at Stan ville ødelægge julen. Han prøvede at rømme sig. Der blev helt stille. "Vi skal selvfølgelig ikke gøre noget, vi ikke har lyst til og Stan kan selvfølgelig ikke, få mig til at sidde i et mørkt rum, hvor børn skal betale for at se mig!" Nisserne begyndte at smile. "Så I kan roligt gå på værkstederne igen" Sagde han og smilede stort. Nisserne gik lettede tilbage til værkstederne, imens de snakkede sammen om "alt muligt" som Julemanden sagde. Stan kom lydløst ind ad døren, da nisserne var væk. " Hvad syntes de om min plan?" spurgte Stan. "Jeg går ud fra, du allerede ved det, siden du ikke kom ud. Nisserne er vrede og er det stadig, man kan bare godt være vred uden at råbe" Prustede Julemanden. Stan kiggede hånligt på Julemanden; " Du tror da ikke, jeg har opgivet min plan? Jeg har rent faktisk tænkt mig at iværksætte den i dag. Jeg ville forresten spørge om du har nogle ting, som jeg skal bruge." Han fandt en pergament rulle frem. Julemanden blev helt nervøs, da han så, at rullen blev længere og længere. Lige da han var ved at opgive, at huske det hele, stoppede listen. Stan åbnede munden, for at remse alle tingene op...
5. december
Nisserne vågnede op ved en puslen ude ved kammeret, hvor alt legetøjet blev opbevaret. Køkkennissen gik modigt ud til kammeret. Hun åbnede forsigtigt døren og undertrykte et skrig, da hun så Stan viklet ind i gavebånd, med alt muligt legetøj i hænderne. "Hvad i Julens navn laver du i legetøjs opbevaringsrummet?" Spurgte hun helt tummelumsk. Stan kiggede flovt op. "Øhh..jeg..øhh...skulle lede efter noget." Stammede han "Og hvad skulle du lede efter?" Spurgte Køkkennissen, som nu var kommet mere til sig selv. Stan havde nu også vundet selvtilliden tilbage. "Det kommer overhovedet ikke dig ved!" Sagde han bestemt. "Nårh, og hvorfor gør det ikke det? Jeg skulle da ellers mene at vores gaver til alle børnene ikke kommer dig ved!" Sagde Køkken nissen og lagde armene over kors. Stan prøvede at lave dræberblik, men forgæves.
Nu kunne man høre nogle skridt nærme sig hastigt og det var tydeligt, at Stan gerne ville op, men det var jo lidt svært, da han var viklet ind i gavebånd.
Pludselig stod Poul der og kiggede forvirret ind i kammeret, hvor Stan lå og prøvede at komme fri. "Hvad i Julens navn er der sket her?" Spurgte han. Køkkennissen forklarede ham det hele. "Jamen skal vi ikke vikle ham fri, så han kan komme ind til Julemanden? Spurgte Poul. "Jeg synes, du skal gå ind og lave morgenmad Karla, så hjælper jeg Stan op og slæber ham ind til Julemanden." Sagde han til Køkkennissen. "Okay" Sagde Karla hurtigt og hastede hen til køkkenet, glad for slippe væk fra den onde Stan. Da Karla var gået, gjorde Stan en hurtig bevægelse og skubbede Poul med ind i kammeret, lukkede døren og fortalte Poul planen.
6. december
Hele den nat lå Poul vågen og da klokken slog seks om morgenen, skyndte han sig at tage tøj på og snuppede et baseballbat, som han havde købt på sin nisseungdomsrejse. Han slukkede lyset, gik ud på gangen og lukkede døren. Så løb han hen til Julemandens dør og åbnede den forsigtigt. Han åndede lettet op - Julemanden var der. Poul havde fået hele Stans plan at vide og havde fået den opgave af ham at tvinge Julemanden, til at gå ind for planen. Faktisk var Poul blevet truet med, at hvis han ikke gjorde det, ville det være ude med Julemanden. Poul stod i sit livs største dilemma! Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Det var derfor han havde taget battet med, hvis nu det allerede var ude med Julemanden. Han måtte tænke stort!
Nu kunne Poul høre Julemanden brumme. Det var et tegn på at han var ved at vågne.
Stan sad inde på sit værelse med en helt masse legetøj, som han havde stjålet, ved hjælp af at et par snedige tricks. Nu sad han jo som sagt på værelset, med legetøjet flydende på hele værelset og skulle finde et sted, hvor han kunne gemme det. Han havde blandt andet stjålet et kasseapparat - altså sådan et ret gammeldags ét, han havde nogle dukker, bamser og tusinde flere ting, som han havde tænkt sig at sælge i sin kommende butik. Han var faktisk allerede ved at finde en grund, hvor han kunne have sin butik, når så det gik rigtigt godt, ville han udvide forretningen til butikker over hele landet! Det var bare lidt svært at lave en alvorlig ansøgning om en butik, hvor man kan se den rigtige Julemand, de fleste tror jo ikke på Julemanden. Der var heller ikke nogen af nisserne, som kunne bremse ham, for de vidste ikke det med legetøjet, Poul havde heller ikke set det, ved hjælp af hans snedige tricks. Julemanden vidste det heller ikke - endnu. Nisserne ville jo finde ud af det i dag, når de ser kammeret.
7. december
Poul stod op, velvidende at han skulle overtale Julemanden i dag. Han gik direkte hen til Julemanden i storsalen. "Hej, har du tid til at snakke i dag?" Spurgte han nervøst "Ja, selvfølgelig! Lad os gøre det nu!" Svarede Julemanden smilende. "j..jaa" Sagde Poul nervøst. Julemanden rynkede på panden; "Har du det fint?" Spurgte han. Poul kiggede sig omkring og nikkede. "Godt, skal vi så ikke gå ind på mit kontor?" Sagde Julemanden og smilede.
Poul og Julemanden gik ind på Julemandens kontor. Julemanden trak en blød lænestol frem til Poul og viste tegn til, at han skulle sætte sig i den. Så gik han hen til sin egen stol og tog det store fad med lækkerier frem. Selv tog han en pebermyntestang og nogle pebernødder. "Nå, hvad er det så du vil snakke med mig om?" Spurgte Julemanden og smilede til Poul. "Joh...ser du...øhm... jeg synes...ikke..Stans íde er god." Sagde Poul. Julemanden rynkede atter på panden. "Øh Poul, jeg er jo ved at være en gammel mand og forstår ikke altid meningen i ellers nemme sætninger, så vil du ikke være sød at gentage det?" Spurgte han og smilede varmt. Poul kiggede op; "Ahh...jo selvfølgelig" Svarede han. Han tog en stor, dyb indånding og begyndte igen: "Jeg synes, at Stans íde er god." Skyndte han sig at sige, næsten så hurtigt at han kludrede i ordene. Julemanden kiggede forundret på Poul. "Javel og hvorfor synes du så det?" Spurgte han uden antydningen af, at han var vred. Poul kiggede op. Han havde ikke lige forudset det spørgsmål. Nu kunne han ikke holde det ud længere. "Nej, jeg synes overhovedet ikke, den er god, men Stan tvang mig til at overtale eller tvinge dig - hvis det blev nødvendigt, til at gå med til idéen. Åhh, søde julemand! Tilgiv mig!" Bønfaldt Poul. "Ohh! Ho ho ho, selvfølgelig er jeg ikke sur på dig og ham Stan klarer vi da!"
8.december
"Julemand, kan du så vågne op!" Julemanden brummede lidt og så op. Stan stod med hovedet lige over ham, som skulle han til at kysse Julemanden. "Hvad er der?" Spurgte Julemanden forvirret. Stan tog sit hoved tilbage. "Du skal se en kane, som jeg har bygget i nattens løb og jeg kunne godt tænke mig at du skulle prøve den sammen med mig." Svarede Stan glad. Julemanden satte sig op og gabte og sagde: "Hvor er den så?" "ude i laden." svarede Stan.
"Hold da op! Den er vel nok festlig!" Sagde Julemanden og vidste ikke rigtigt hvad han skulle synes om den. "Ja ikke? Kom vi skal prøve den nu!" Sagde Stan og skubbede Julemanden med. Stan satte sig op i kanen og fik bakset den trætte Julemand op. Julemanden havde bestemt ret i at kanen var temmelig festlig - måske lidt for festlig endda? Den havde gule, blå, grønne, røde og orange blinklys og så var der et kor i kanen, som sang dejlige julesange, der var også en stor tyk guldguirlande som var blevet viklet rundt om kanen, rensdyrene havde også blink veste og blinklys i gevirene. Julemanden tog fat i tøjlerne og sagde de hemmelige ord, som gjorde at rensdyrene adlød ham.
Da de havde fløjet et stykke tid, spurgte Julemanden: "Hvor langt har du tænkt dig, vi skal flyve?" Stan kiggede sig omkring; "Ikke så langt endnu." "Folk kigger på os." Sagde Julemanden. "Ja, ja og hvad så?" Svarede Stan uinterresseret. Han tog et kort op og kiggede på det. "Ja, så skal vi ned" Sagde Stan. Julemanden åndede lettet op og sænkede kanen, indtil de landede på jorden med "bump"
Da de var landet, sad de lige overfor en tom butik. Julemanden kiggede forbløffet på Stan. "Hvad i Julens navn er det?" Spurgte han. Stan kiggede triumferende på Julemanden: "Ja, det er vores nye hjem fra nu af." Svarede han.
9.december
Der var total forvirring hos nisserne, for Julemanden og Stan havde ikke været der i går og var der heller ikke i dag. Poul var den ældste nisse, så han følte, at det var hans ansvar at tage sig af nisserne, men det var temmelig svært, når han også selv var frygteligt forvirret. Henne hos Julemanden og Stan gik det ikke meget bedre. Stan var ved at gøre klar til at åbne den nye butik, så folk kunne betale Stan for julen.
"Jeg forstår virkeligt ikke hvorfor du gør dette!" Sagde Julemanden vredt. Han sad bundet med et reb, så han ikke kunne flygte i kanen. "Jo, jo det skal nok blive godt" Sagde Stan og lod som om han ikke hørte Julemanden. Stan havde ikke været den klogeste på skolen, men han havde nu gennemtænkt dette på en meget styg måde, syntes Julemanden. Stan havde arrangeret det sådan at han og Julemanden sov i samme rum, men hvad Stan ikke vidste var, at hver nat i december havde Julemanden en smule magi - ikke meget for det blev sparet sammen til den 24. december, så den følgende nat lå Julemanden i sin seng og hviskede en lille besked og så kom der et lille hvidt lam springende. Det var et meget lille lam, det var måske kun 15 centimeter langt. Det kom og tog et lille brev, som også kun var tre centimeter langt. Der stod en lille adresse på:
Julemandens hus
Nissernes værksted
2424 rensdyrvej
Mere magi havde han ikke. Så måtte han vente til næste nat, hvor han kunne binde sig selv op med rebet.
10. december
Den store klokke ringede hos nisserne - katastrofeklokken og denne gang var det ikke Stan. Nisserne kom farende ind i storsalen med nattøj på og råbte om dit og dat. Poul kom også ind og troede det var Stan, som var skylden for uroen, men da han kom ind, fandt han ud af at det var Karla Køkken nisse, som stod og ringede på den store guldklokke. Poul som også selv var forvirret, vidste at det kun var ham, som kunne få styr på nisserne, fordi han var den ældste nisse. "Hallo, kan I lige være stille!" Det var fantastisk! Nisserne blev straks helt stille og kiggede på Poul som om de også havde gjort det for lidt siden. "Karla, hvad er årsagen, til at du ringer på katastrofeklokken?" Spurgte Poul roligt. Karla rystede så meget, at det hun holdt i hænderne, var lige ved at falde ud af hendes hænder. Poul gik hen til hende og tog et lille brev ud af hendes hænder. Han kiggede på adressen og åbnede det lille brev. Indeni var et lille stykke pergament på cirka tre centimeter.
"Kære nisser.
Jeg er blevet taget til fange af Stan
Han havde bygget en discokane,
Som han fik lokket mig ned i.
Nu er vi i en butik - eller nærmere
Et lokale, som han prøver at gøre til en butik.
Jeg skal sidde i et mørkt rum, hvor børn kan se mig.
Jeg gør virkeligt hvad jeg kan
Men har brug for hjælp!
Jule hilsner fra Julemanden"
Da Poul havde læst det op, stod alle nisser klynget op ad hinanden og gispede, men der var ingen tvivl: De skulle redde Julemanden og det var nu!
11. december
Ved morgenmaden sad nisserne og planlagde hvordan de skulle redde Julemanden. De sad hver med et stykke pergament, så de kunne tegne deres forslag op og så skulle de vise deres forslag til Poul. Det blev en meget travl morgen - især for Poul, for han skulle jo selv kunne se, om planen virkede, men der var ikke rigtigt en plan, som virkede og dagen skred lige så stille frem, i takt med at Poul blev mere urolig. Nisserne var gået tilbage til værkstederne, men der var meget mere stille end der plejede.
Julemanden gik rastløst omkring. Han håbede, nisserne ville hjælpe ham. Han kunne hele tiden mærke Stans blik i nakken, selvom han var i fuld gang med at indrette sin butik og regnede med at åbne i morgen. Julemanden kunne intet gøre!
"Ja, jeg har det!" Sagde Søren legenisse. Alle kiggede forundret op på ham. "Hvad har du?" Spurgte Poul. "Planen!" Svarede Søren og fortsatte: "Der er en af os, som klæder sig ud som et almindeligt barn og beder om at komme ind og se Julemanden - altså vi betaler selvfølgelig, så Stan ikke fatter mistanke. Når nissen så er kommet ind til Julemanden, redder vi ham!" Råbte Søren begejstret. Nisserne lyste op i et stort smil!
12. december
Nisserne sad ved morgenbordet og diskuterede hvem der skulle hvad. "Søren, du skal spille barnet, dels fordi du ligner et barn og dels fordi du er så god til at lege og dermed god til skuespil." Sagde Poul vigtigt. "Hvordan kommer vi ud fra det sorte rum? Er der en udgang?" Spurgte Karla køkkennisse. Nisserne kiggede på hinanden. "Hvordan finder vi ud af det?" Spurgte Poul "Hvad med at gå tilbage til værkstederne og lave legetøj og tænke dér, for vi har ikke lavet så meget?" Spurgte Søren legenisse. "Ja, lad os det." Svarede Poul. Nisserne rejste sig og gik hen til værkstederne, imens de snakkede om planen. De havde stadig en masse legetøj, de manglede at lave og der var jo kun tolv dage til jul, så de skulle skynde sig, hvis de også skulle redde Julemanden.
"Så er butikken åben" sagde Stan stolt og trådte et skridt tilbage, for at beundre sit arbejde. Han kiggede sig omkring og så Julemanden; "Hov, står du der? Du skal da ind i det mørke rum, så børnene kan betale, for at se dig!" Stan undertrykte et hånligt smil. Julemanden kiggede sig bekymret omkring. Havde nisserne glemt ham?
13. december
Stan vendte skiltet til "Åben". Butikken var åben og Stan regnede bestemt med, at der ville komme flere kunder i dag. Der kom nemlig ikke så mange kunder i går, men det var måske også fordi, der ikke var blevet reklameret for butikken endnu. I dag vil en journalist fra nyhedsbladet "Årstiderne Nyheder" komme og interviewe Stan.
Poul og de andre nisser var i fuld gang med at lave legetøj, men det var ikke helt det samme idag. Alle nisserne koncentrerede sig mere om, hvordan de skulle redde den stakkels Julemand. Poul rømmede sig i håbet om at de ville være stille, ligesom når Julemanden gjorde det. Det virkede ikke. Han tog en dyb indånding og samlede alt luften i lungerne, inden han råbte ud over hele salen: "Så skal I lige være stille." Alle nisserne kiggede forvirret op på Poul. "Vi bliver nødt til at sende nogle af os nisser hen til Julemanden og se hvordan sikkerhedssystemet er." Sagde Poul. "Jamen, hvordan det? Vi ved ikke, hvor butikken er henne!" Råbte Søren. Nisserne begyndte at diskutere det og uroen opstod igen. "Så må vi jo bare lede!" Sagde Per med sin lille barnestemme. Per var en af børnene og han ville altid gøre, hvad det skulle være, for at komme til at hjælpe. Alle de voksne nisser, syntes bare han var så sød! "Ja, det er jo rigtigt, det Per siger." Råbte Poul ud over salen og Per hoppede glad op og ned, han hjalp med noget! "Hvem skal så afsted?" Spurgte Søren. "Jeg synes at Kia Barnepige, Tim Trommemus og Søren Legenisse skal med." Sagde Karla Køkkennisse. Poul nikkede glad, "Ja, det synes, jeg lyder rimeligt." Sagde Poul og nisserne smilede lettede, over at de nu havde en god plan. Så gik nisserne glade hen til legetøjet igen.
14. december
Der var travlt hos nisserne i dag, for Tim, Kia og Søren skulle afsted.
Poul var gået ud for at gøre kanen klar, men da han åbnede døren til laden væltede han forskrækket, da en kæmpe bunke sne væltede ud ad døren. Poul lå og sprællede under et kæmpe lag sne, men ingen så eller hørte ham.
Der gik meget lang tid, før Karla gik ud for at se, om Poul snart var færdig med kanen. Da hun kom ud, kunne hun ikke se Poul nogen steder. Hun gik hen til den grønne lade, hvor kanen plejer at være, men hun fik sig noget af en overraskelse, da hun så en stor bunke sne bevæge sig. Hun blev så forskrækket at hun gav et lille forskrækket hop fra sig. Hun satte sig ned på hug og fjernede sneen, indtil hun kunne se Poul's ene ben bevæge sig. Karla smilede af lettelse og børstede al sneen væk, indtil Poul var helt fri. Hun kiggede ned på Poul og grinede. Først kunne Poul ikke se nogen grund til at grine, men latteren smittede og snart grinede Poul også. "Nå, nu må jeg også se, at få trukket den kane ud af laden!" Sagde Poul med et grin. Karla nikkede og gav ham en hånd, så han kunne komme op. Poul rejste sig op og gik ud i laden, for trække kanen frem og bag den store snebunke, der nu lå spredt ud over jorden, stod den gamle og vidunderlige kane! Poul begyndte at bakse kanen ud.
Da Poul endelig havde fået den tunge kane ud, stod han et øjeblik for at få vejret, inden han tog fat igen, for at få den hen til pladsen, hvor den skulle lette. Men det skulle ikke foregå let, for da Poul tog et skridt frem, for at tage fat i kanen, gled han på et stykke is og inden han vidste af det lå han under kanen og kunne ikke komme fri. Karla var gået, så ingen så ham. Han prøvede at råbe, men da han gled, fik han på en eller anden måde vendt sig om, så han nu ligger på maven og med munden trykket mod en træplade.
Pludselig åbnede en dør og en masse nisser kom ud. Poul prøvede at råbe, men forgæves. Han kunne høre Kia barnepige sige farvel til de små baby nisser, hun plejede jo at passe dem. Han kunne høre Søren og Tim klapre med tænderne, fordi det var så koldt.
Alle sagde farvel og tog afsked med Tim, Søren og Kia og ingen lagde mærke til, at Poul manglede. Poul sukkede og inden han vidste af det, lettede kanen med Tim, Søren, Kia og Poul!
15. december
Kia Barnepige, Tim Trommemus, Søren Legenisse og Poul Ældstenisse fløj stadig og Poul lå stadig hængende under kanen. Han håbede at rejsen snart ville ende - det var meget bekvemt at ligge under kanen, men han ville jo også meget gerne have, at de fandt Julemanden, så de kunne redde ham og han vidste det kunne tage meget lang tid at finde Julemanden. Forskellen på at sidde i kanden i forhold til at ligge under kanen, var at Kia, Tim og Søren havde mad og drikke, men det havde Poul bestemt ikke! Hvis han var heldig kunne han gribe nogle snefnug med munden og smelte dem på sin tunge. Poul spekulerede over, at hvis nu Julemanden kan sende breve om natten, om han så også kan sende pakker? I så fald kunne det være rart, hvis han ville sende noget magi eller i det mindste skrive adressen på et brev. Poul prøvede at rive sit hoved løst og skubbede hårdt til med armene, men hans arme kunne ikke klare det og pludselig var det eneste, der gjorde at han ikke faldt hans arme, der holdt løst om kanens kant. Nu kunne han godt råbe om hjælp, da hans hoved ikke sad fast mere og det havde han bestemt tænkt sig at udnytte; "HJÆLP!" Råbte han af sine lungers fulde kraft. "Jeg falder snart! HJÆLP!" Kia hørte det og kiggede forbløffet ud over kanens kant og da hun så Poul hænge hjælpeløs med den ene arm om kanten, gav hun et højlydt gisp fra sig og inden hun fik tænkt sig om var hun kravlet ned til der, hvor Poul havde ligget. Kia kiggede ned og hendes vejrtrækning gik fra uregelmæssig til panisk. Hun kiggede op på Tim, der rædselsslagent så til og sagde: "Tim, giv mig lige en hånd!" Tim rakte hurtigt hånden ud og Kia tog taknemmeligt imod den og derefter rakte hun selv en hånd ned til Poul, der endnu mere taknemmeligt tog imod den. Tim trak til, så Kia og Poul blev halet op i kanen i sikkerhed. Poul satte sig udmattet på sædet, med et tilfreds suk. Kia skyndte sig at finde en lille skål med risengrød frem og gav den til Poul. Poul tog hellere end gerne imod den dejlige risengrød og spiste den med glubende appetit. Da han var færdig, havde han fået meget mere energi og sagde: "Jeg har en idé!"
16. december
Kia havde fundet et stykke papir frem med en dåse blæk og en pen. Det trak op til snestorm, så de skyndte sig at skrive brevet. Det var Pouls idé at de skulle skrive et brev til Julemanden, hvor de spørger om adressen. Kia og Poul satte sig ned i bunden af kanen og begyndte at skrive, men de nåede ikke længere end: "Kære Julemand. Vi er på vej..." da det begyndte at sne så meget, så de ikke kunne skrive. De var heldigvis forberedt på det, fordi Sarah Synisse havde syet et omslag til kanen, hvis det nu skulle begynde at sne så meget, at det ikke var til at se. De skyndte sig at trække omslaget om kanen og så placerede de et tæppe i bunden af kanen. Tim havde været så betænksom at huske en petroleumslampe, så de kunne se noget. Da det hele var ordnet, satte de sig ned på tæppet i bunden af kanen. Søren tændte petroleumslampen og fandt en skål risengrød frem til alle samt en ske. Kia syntes, det var frygteligt hyggeligt, men hun syntes også det var meget vigtigt at få skrevet brevet, så det fik de gjort i en susende fart!
Henne hos Julemanden og Stan gik det mægtigt godt for Stan, men knap så godt for Julemanden. Stans butik var snart propfyldt med kunder og han tjente en masse penge på børn, der ville se den ægte Julemand. Julemanden var blevet tvunget til at trylle om dagen, for Stan troede, at han også kunne trylle om dagen, så Julemanden blev nødt til at bruge den smule magi, han fik om natten. Det gjorde han ved hjælp af en bestemt sætning, som gjorde, at man kunne bruge den om dagen. Journalisten havde nemlig være temmelig skeptisk over, om det nu også var den rigtige julemand og det havde han også understreget i artiklen.
17. december
Julemanden havde nu fået lov til at gå alene rundt i huset uden Stan. Julemanden nød at gå rundt alene, da han pludselig fik øje på et meget lille brev, der ikke var åbnet endnu, men det var adresseret: "Julemanden, vi kender ikke adressen"
Julemanden smilede for sig selv, det var sikkert et barn, som havde skrevet. Det var der så mange børn, der gjorde. Han åbnede forsigtigt brevet og læste: "Kære Julemand. Vi er på vej, for at redde dig, men vi kender ikke adressen. Kan du ikke skrive et brev hvor adressen står på og eventuelt land til os? Kærlig hilsen Kia Barnepige, Tim Trommemus, Søren Legenisse og Poul Gammelnisse."
Julemanden fandt hurtigt et stykke pergament frem og noget blæk. Da han var sikker, på at Stan ikke kom, satte han sig ned og skrev: "Kære Kia, Tim, Søren og Poul. I skal bare følge månen om natten og når i er lige præcist under den, ved I, at I er der. Glæder mig til at se jer! Kærlig hilsen Julemanden."
Hjemme ved arbejdsnisserne gik det ikke så godt. Det var næsten umuligt at holde styr på de små babynisser, når Kia Barnepige ikke var der. Det hele var et stort kaos. Poul eller Julemanden var der heller ikke! Alle de tilbageblivende nisser havde set Poul under kanen og alle troede at han var faldet ned fra den og at han nu lå helt alene og var - nej nisserne kunne ikke engang tænke det, men de fleste gik og græd og sørgede. Alligevel blev der arbejdet hårdt, for når Julemanden kommer hjem, vil de gerne gøre ham glad ,over at alt legetøjet er færdigt.

18.december
Kia kiggede forvirret op. Hun rejste sig op og så sig omkring. Kanen var styrtet og nu anede de ikke hvor de var henne! Pludselig var der noget, der ramte hende i ansigtet og dækkede hendes øjne. Hun tog hånden op til ansigtet og tog et brev væk fra hendes ansigt. Hun åbnede konvolutten og kiggede på brevet. Hun læste det hurtigt igennem og kiggede op. "Lige under månen?" sagde hun for sig selv og rynkede brynene. Hvordan kan man flyve hen til midt under månen? Kia kiggede på kanen, der var landet stabilt på sneen i modsætning til nisserne, der var fløjet ud af kanen. Pludselig kom hun i tanke om at de andre nisser manglede. Hvor var de mon røget hen? Hun gik hen til kanen, men hun fortrød hurtigt, da hun sank ned i den dybe sne. Hun prøvede at kravle op, men som sneen plejer at være, var den blød og Kia sank ned igen. "Hjælp!" Råbte hun "Hjælp mig!" Cirka 20 meter henne begyndte noget at bevæge sig og lidt efter stak tre røde huer op ad sneen. Til sidst stod der tre hele nisser - Poul, Tim og Søren. Da de fik øje på Kia, skyndte de sig hen for at hjælpe hende. Da Kia kom op og stod sikkert igen, kiggede hun spørgende på de tre drenge. "Hvorfor sank jeg ned i sneen der" sagde hun pegede "Og hvorfor kan jeg stå sikkert på sneen her? Og hvorfor kunne I alle tre komme hen til mig, når jeg ikke engang kunne tage et enkelt skridt?" Poul trak på skuldrene og sagde: "Måske er der kommet is på alt det andet sne?"
19.december
Kia Barnepige, Tim trommemus, Søren Legenisse og Poul Ældstenisse var gået i tænkeboks. Hvornår var man lige over månen? De sad alle fire og spiste frosne æbleskiver. Det var begyndt at sne rigtig meget og Kia havde glemt sit halstørklæde derhenne, hvor hun faldt. Kia sad og gjorde op med sig selv, om hun turde gå hen og hente det. Til sidst gik hun hen for at lede efter det, da hun frøs for meget uden sit halstørklæde. Hun gik ganske forsigtigt for ikke at synke ned i sneen igen - men uden held. Hun faldt ned i det samme hul, hvor sneen var for blød. Og endnu en gang måtte hun råbe efter hjælp. Da hun var kommet op igen, prøvede hun at kigge ned i det dumme hul og til hendes store overraskelse, var der en sort tunnel, lige præcis stor nok til at Kia kunne komme igennem.
Julemanden ventede nu forventningsfuldt, på at nisserne kunne komme når som helst. Stan kunne ikke forstå, hvorfor Julemanden var så glad, men Julemanden røbede ikke sin hemmelighed om at nisserne kom og hentede ham.
Henne ved nissernes værksted gik det godt! Karla Køkkennisse og de små børn, var gået i gang med at gøre klar til juleaften. De bagte pebernødder, klejner, brunkager, vaniljekranse og alt muligt andet. Imens havde arbejdsnisserne meget travlt med at lave alt det legetøj, der skulle laves.
20.december
Poul, Tim, Søren og Kia var nede i det hul, som Kia havde fundet. Nisserne kunne lige præcist komme igennem hullet. "Nu forstår jeg hvorfor jeg hele tiden faldt ned i hullet!" Sagde Kia forundret.
Da de havde kravlet nede i tunnelen i omkring ti minutter, kom de frem til et stort hul, så de kunne stå oprejst. "Hallo?" Hviskede Kia forsigtigt. Med det samme kome en lille mus frem med forklæde og bagehandsker på. Musen fór sammen i et lille skrig. Kia kiggede nervøst på musen. "Jamen, det var slet ikke meningen at forskrække dig! Vi gør dig ikke noget, vi er bare nogle nisser. Jeg hedder Kia Barnepige og det er Poul Ældstenisse, Søren Legenisse og Tim Trommemus." Sagde Kia. "Jamen, det er da ikke en mus." sagde musen forvirret og kiggede på Tim Trommemus. "Nej, men det kalder vi ham bare." sagde Kia smilende. "Men hvad hedder du så?" Spurgte hun musen. Musen rømmede sig og sagde: "jeg hedder Musesigne, men lad mig nu lige forstå dette ordentligt. Hvorfor er I her egentlig?" Nu tog Poul ordet. Han fortalte om Kia, der hele tiden faldt ned i hullet og at de så undersøgte det. "Jamen hvorfor var I derude, der er jo ikke nogen huse eller noget?" Spurgte Musesigne forvirret. "Vi styrtede ned med kanen. Julemanden er nemlig blevet taget til fange af den onde mand ved navn Stan" Sagde Kia. "Åhh! Det har jeg godt hørt om! Faktisk fører denne tunnel ind til butikken" Sagde Musesigne ivrigt, hvorefter hun gik ud i det, der måtte være køkkenet og hentede nogle hjemmebagte pebernødder. "Jeg kan hjælpe jer!" Sagde hun.
21.december
Kia, Poul, Tim og Søren havde sovet hos Musesigne. Hun havde nemlig en vej, der førte lige ind i Stans butik. I dag ville de redde ham!
Tim, Kia, Søren og Poul sad og spiste morgenmad med varm kakao. Musesigne viste sig at være den rareste mus, man kunne forstille sig! Og så bagte hun de bedste kager, boller og småkager! Da de var færdige, klædte Musesigne sig varmt på og det samme med Søren, Tim, Poul og Kia. Så spadserede de hen til den tunnel, der ville føre hen til Julemanden. Der var åbenbart langt hen til tunnelen, for de gik i 20 minutter, før de var ved vejen. Da de var kommet hen til vejen, holdt de en lille pause, hvor de spiste lidt brunkager. Oven over tunnelen var der et skilt, hvorpå der stod: Kagevejen. "Det er af den vej, vi skal gå" sagde Musesigne glad. Faktisk var det ikke en vej men en tunnel. Kia klappede hænderne sammen og udbrød begejstret: "Nej, et fint navn!" Musesigne smilede glad og sagde: "Kom skal vi gå igen?" De fire nisser nikkede og fulgte med Musesigne. Det var en meget fin tunnel, med lygter på siderne, så man kunne se hvor man gik. Nogle gange var der også døre, der gik ind til andre huse. Det var som at være i eventyrland for Kia.
Da de havde gået et stykke tid, nåede de til en skillevej med tre veje. Musesigne tog en dyb indånding og sagde: "Nu kan det gå hen at blive farligt" Kia kiggede overrasket på hende. "Hvorfor?" Spurgte hun. "hvis vi vælger den forkerte vej og ikke kommer ud hurtigt nok, bliver vi en del af vejen" Svarede Musesigne alvorligt. De fire nisser kiggede bange på hende.
22.december
Musesigne og de fire nisser, var blevet nødt til at overnatte hos én af Musesignes venner og nu stod de igen ved den samme skillevej og skulle vælge hvilken vej, der var den rigtige. Da de havde stået i halvanden time uden at komme videre, sagde Poul: "Vi bliver altså nødt til at vælge nu, ellers kommer vi ikke videre. Nu lukker vi øjnene og går én af vejene! Så lader vi skæbnen bestemme, hvad vi gør." De tog alle fem hinanden i hænderne og lukkede øjnen. Så gik de. Det var som om en kræft førte dem alle fem hen til den samme vej. De kunne alle fem mærke den, men ingen af dem sagde noget, før de åbnede øjnene. De stod ved den vej til venstre.Tim kiggede på Musesigne. "Hvad gør vi så nu?" spurgte han. "Vi går hen ad vejen og ser om den fører hen til huset" svarede hun. Søren gøs. "Det er ligesom en labyrent" sagde han. Det var uhyggeligt. De begyndte at gå og efterhånden som de gik, blev de mere rolige. De begyndte at pjatte lidt, men gnisten var der ikke rigtigt.
I Stans forretning kunne det ikke gå bedre for Stan. Til gengæld gik det stik modsat for Julemanden. Julemanden blev vist frem for mange tusinde børn og Stan købte nyt tøj til sig selv. Derudover købte han adskillige dyre biler og tjenere. Julemanden ventede hver dag på at komme hjem og blive reddet, men han havde efterhånden opgivet håbet.
23.december
Det var lille juleaften og Julemanden var ikke kommet hjem til nisserne endnu. Måske ville han aldrig gøre det. Værkstedsnisserne gik bedrøvede rundt og der var ingen, der legede. Alligevel blev der arbejdet hårdt, for at gøre legetøjet færdigt, men det gik ikke særligt hurtigt. Det eneste der fik dem til at arbejde videre, var deres fælles kærlighed til julen.
Tim Trommemus, Søren Legenisse, Kia Barnepige, Poul Ældstenisse og Musesigne havde gået hele natten og var stadig ikke fremme. Musesigne der vidste hvad, der skete hvis man var på den forkerte vej i for lang tid tog en hurtig beslutning. "Vi bliver nødt til at grave os igennem væggen til højre, for det er der, den næste vej er og vi har ikke meget tid tilbage" Nisserne adlød og begyndte straks at grave i væggen. Jorden var hård og de måtte bruge alle deres sidste kræfter til at grave igennem.
Da de var kommet frem til den næste tunnel begyndte de at gå, men det var som om noget bremsede dem og de gik bare på det samme sted uden at komme videre. De besluttede sig for at grave hen til den næste og sidste vej. Men de var lige begyndt, da de én efter én faldt i en dyb søvn af udmattelse.
Stan kiggede hånligt på Julemanden. "Hvem var det så, der vandt? Det var vidst mig! Det var vidst mig! MIG! MIG!" råbte han i mens han kiggede hånende på Julemanden, men Julemanden foretrak ikke en mine, før han sagde: "Jeg vil ikke sige, du har vundet og det vil jeg aldrig gøre"
24.december
Musesigne slog øjnene op og så sig forvirret omkring, inden det gik op for hende, hvor hun var. Hun skyndte sig at vække de andre; "Hallo! Vi skal op! Vi skal redde Julemanden! Det er juleaftensmorgen!" sagde hun.
Julemanden var lige vågnet. Han plejede at blive vækket af nisserne på juleaftensmorgen, men nu var han jo taget til fange og det så ikke ud til at han ville blive reddet. Åh, hvor han dog savnede nisserne! Hans øjne så tomme ud, da han rejste sig op med et suk, for at tage det tøj på, som Stan havde købt til ham. Stan holdt selvfølgelig godt øje med Julemanden.
Hjemme ved værkstednisserne havde de fået en lille smule julestemning tilbage, men intet var det samme uden Julemanden, Kia Barnepige, Poul Ældstenisse, Søren Legenisse og Tim Trommemus.
Kia, Tim, Søren, Poul og Musesigne var begyndt at grave igen og snart var de ved den tredje vej - den sidste og den rigtige vej.
Til sidst kom de frem til den sidste vej og de begyndte straks at gå. Nattens søvn havde givet dem rigeligt med nye kræfter. Nu ville de redde Julemanden og hele Julen! "Musesigne, skal du så gå hele den lange vej hjem alene?" Spurgte Tim. Musesigne kiggede op og så en lille smule skuffet ud. "Ja, det skal jeg vel." Svarede hun. Kia tog fat i ærmerne på Søren, Tim og Poul. "Skal vi ikke spørge om hun vil bo sammen med os og de andre nisser - og så Julemanden selvfølgelig? Spurgte Kia og kiggede alvorligt på de andre. Søren kiggede betænksomt på de andre. "Tror I hun vil det?" Spurgte han. "Ja selvfølgelig!" Sagde Tim. "Så spørger vi hende!" Sagde Poul. Tim vendte sig om og spurgte Musesigne om hun ville med hjem og bo hos Julemanden og de andre nisser. Musesigne kiggede på ham, som om han havde sagt noget vidunderligt! "Det vil jeg hellere end gerne!" Sagde hun med øjne skinnende som to sole. "Hov, vi må også se at komme afsted, vi har jo ikke hele dagen." Sagde Musesigne, men hun glemte ikke tanken, om at hun skulle bo med nisserne og Julemanden. De begyndte at gå igen og snart så de en dør for enden af tunnelen. De kiggede spændte på hinanden og tog fat i dørhåndtaget. De åbnede døren ganske forsigtigt og langsomt. "Ho, ho, ho!" De fire nisser og den ene mus kunne høre Julemanden grine, men de fire nisser var ikke i tvivl - det var ikke hans rigtige latter. De begyndte at liste ind, men Kia trak dem i armene. Tim blev forskrækket. "Husk nu hvad vi havde aftalt." påmindede hun dem. Tim forklarede Musesigne hvad de havde aftalt; "Vi har aftalt at vi skal finde det mørke rum, hvor Julemanden er og så skal Søren klæde sig ud som et menneske og bede om at komme ind for at se Julemanden. Når Stan så beder om pengene, giver Søren ham nissemønter - men det opdager han ikke. Der er nemlig det med nissemønter, at det ligner rigtige mønter, men indeni er der chokolade. Vi andre gemmer os inde i det mørke rum og tjekker om der er en hemmelig dør, som vi kan komme ud af. Hvis der ikke er en hemmelig dør, tager Julemanden os under hans frakke og så går han ud og siger at han bare skal tisse, hvis nu Stan spørger, men han skal i virkeligheden ud til kanen" sagde Tim forpustet. Han plejede ikke at sige så meget på én gang! "Nåh ja! Det er jo rigtigt!" Sagde Søren. "Okay, så tryller vi dig stor" Sagde Poul "Vi skal alle klappe i hænderne på samme tid, i mens vi siger "Risengrød". Er i parate? De nikkede alle. "1-2-3 Risengrød!" Sagde de alle i kor og som ved et trylleslag blev Søren meget højere. Så gik de alle ind ad døren. Søren fandt en pose med nissepenge frem fra sin rygsæk, tog noget mennesketøj på og gik derefter hen til Stan, der stod og talte pengene sammen. Søren stillede sig i køen og ventede til det blev hans tur akkurat som et rigtigt menneske.
Imens gik de andre ind i det mørke rum ved Julemanden. Man kunne kun se hans hoved i et lille lys, ellers var der helt mørkt. Derfor måtte de famle sig frem i mørket. De ledte efter en hemmelig dør, men fandt ingen. "Så må vi tage kanen" Sagde Musesigne. "Tim kan du ikke gå ud og gøre den parat?" Spurgte Kia. Tim nikkede og gik ud. Så åbnede døren og ind kom Søren i stor udgave. Han gik hen til Julemanden og fortalte det hele. Julemanden så måbende på Søren, da han hørte historien. "Hold da op! Hvor har I været dygtige! Bare kom ind under min frakke." Sagde Julemanden glad. Kia, Musesigne, Poul og Søren hoppede ind under hans frakke, men de fortrød hurtigt, for hans frakke lugtede forfærdeligt dårligt! "Hmm, Julemand. Har du vasket din frakke siden du kom hertil?" Spurgte Poul hostende. Julemanden rømmede sig og sagde: "Det skal vi ikke snakke om nu, lad os nu hellere komme væk herfra." Under frakken grinede de alle.
Da Julemanden, Tim, Kia, Musesigne, Poul og Søren kom hjem, blev der travlt! Lise rengøringsnisse skulle gøre Julemandens tøj rent. Værkstednisserne skulle lave det sidste stykke arbejde. Karla Køkkennisse og Musesigne lavede mad og bagte kager. Søren Legenisse og Tim Trommemus gik ud og fældede et stort Juletræ. Poul og Kia måtte hente kanen hjem, men nu var julestemningen kommet frem hos dem alle!
I Stans butik var der kommet besøg af nogen, som Stan ikke var glad for - det var selvfølgelig politiet. Snart vil han sidde alene i sin celle og fortryde det han har gjort.
Om aftenen skulle Julemanden ud og give gaver til alle verdens børn. Imens skulle nisserne danse om juletræet og have gaver. Kia var lige kommet hjem, efter at hende og Poul havde hentet kanen hjem. Hun så Musesigne sidde på en stol og hendes øjne strålede. Kia rystede sneen af sig og gik hen til hende. "Musesigne?" Musesigne kiggede smilende på hende "Hvad er der?" "Da vi skulle vælge den vej vi skulle tage, for at finde Julemanden, kunne jeg mærke en eller anden slags kraft få mig til at gå hen til den venstre tunnel, men det var jo forkert. Hvorfor tror du jeg følte den kraft?" Spurgte Kia. "Jeg kunne også mærke den kraft og jeg har også tænkt over det og jeg kom frem til det svar, at vi på en eller anden måde skulle bevise, hvor langt vi ville gå for at beholde julen på den gode side." Svarede Musesigne glad. Kia nikkede og hun syntes at Musesigne havde ret. Nogle gange bliver man nødt til at kæmpe for noget, man vil gøre alt for at beholde - hun vidste i hvert fald at de havde kæmpet for julen og nu havde de vundet den!
Så gik hun hen til bordet hvor risengrøden var færdig. Hun grinede og snakkede med alle de andre nisser. Maden smagte vidunderligt! Nu var det rigtigt jul. Der var en slags magi i luften og da de skulle danse om juletræet, boblede det af lykke hos alle. Kia Barniepige stod sammen med de små børn og kiggede spændt til, da de skulle åbne deres gaver. De fik bamser, dukker, trætog og alt muligt fint legetøj. Men da Kia skulle åbne sin egen gave røg låget op og et fyrværkeri røg op i luften og lavede flotte farver. Det var fyldt med magi - julemagi!