Han var søsyg, der var ingen vej udenom det faktum.
   Færgen gyngede til begge sider, mens der var gang i bølgerne.
   Han havde lige spist en sandwich med tun og tomat. Nu følte han, at den var på vej ud af ham med den kvalme, han havde. De andre mennesker ombord på færgen fejlede intet. Måske var de mere vant til færgeture end han var. Han forlod færgens hyggested og gik udenfor for at få luft. Den stærke blæst og den kraftige lugt af saltvand var ved at blive for meget for ham. Hans kvalme blev værre og værre og så frøs han til med også. Hans ben snurrede og han blev svimmel. Han satte sig ned på en bænk, der var dækket til af mågeklatter. Alle færgens bænke så sådan ud. Selvom han sad ned, så blev hans helbred ikke bedre. Det blev meget værre. Han kunne hvordan hans mave boblede og sagde mærkelige lyde. Han var i voldsom smerte og han følte at han var ved at eksplodere. Inden han kunne nå at kaste op, røg det hele ud af ham. Ikke kun sandwichen med tun og tomat, men også alle hans organer! Til sidst var han blot en sæk af hud, der blev taget af vinden. Mågerne der var lige i nærheden så organerne. De skreg op, da de så dem og de dykkede ned efter dem. De tog dem alle og fløj væk. Tilbage på færgen var der blot mandens tøj og en pøl af blod.