Thor brøler og ryster sin hammer i den svangre luft.
   Hungrige skyer truer i dybet.

Peder sad, som så ofte før, på klippen der afgrænsede fjældet fra lavlandet.
   Han så hvordan den tunge skyer samledes i horisonten.
   Landskabet var overvejende fladt, kun brudt af sporadiske gran-lunde.
   Han plejede at sidde her og drømme.
   Han skuede mod de fjerneste skove. Træer der var så langt borte at man kunne tro at deres silhuetter var mørke skyer.
   Han prøvede at forestille sig hvordan livet var der. Hvilke eventyr skovens beboere oplevede.
   Måske der boede en ond trold der skulle besejres med sand kærlighed, eller med oprigtigt mod?
   Måske der i skoven dunkle mørke, levede en guddommelig troldkvinde?

Peder mærkede hvordan vindens kolde ånde aede hans kind.
   En tåre, presset frem af kulden, forlod hans blå øjne, og fortsatte sin flugt langs hans stærke kæbe, blot for at forsvinde i mundvigen.
   Hans lyse lange lokker dansede i brisen.
   Peder var cirka tyve somre.
   Han var høj, og hans krop var formet af det hårde arbejde på gården.
   Han var bonde om dagen, og eventyrer om natten.

"Peder" hans moder kaldte.
   "koen skal ind" fortsatte hun.
   Peder, der dårligt ænsede at der blev talt til ham, svarede:
   "ja moder"

Han skulle lige til at gå da han bemærkede at tordenskyerne var anderledes end de plejede.
   De nærmest løb over himmelen, de opstod og forsvandt ligeså hurtigt igen.
   "Thor er her" sagde han lavmælt til sig selv.
   Han mærkede hvordan en dybfølt rasen bryggede og opstod i hans indre.
   Han tog sig mod til..
   "så kom dog her"
   Råbte han af skyerne
   "så jeg kan hævne min fader"
   Han næsten brast i gråd, da ha udtalte de sidste ord.

Hans fader var taget ud for at fiske for ti somre siden.
   Han var blevet overrasket af en pludselig tordenbyge.
   "Thors værk".
   Det var hvad de ældre i landsbyen sagde.

Thor brøler og ryster sin hammer i den svangre luft.
   Hungrige skyer truer i dybet.

Han satte sig i kanen, en vrede havde gennemboret hans sjæl.
   Han tænkte på asgaard.
   Han havde gjort det igen,
   Loke!
   Han havde misledt, bedraget og manipuleret.
   Han havde fået ham til at tro at han kunne vinde væddemålet.
   Hvor dumt!
   Ingen kan vinde et væddemål indgået med Loke.

Thor var rasende, han svang Mjølner.
   Lyn og torden var hans følgesvend.
   I ti menneskeår havde han reddet på himmelen.
   Et øjeblik for ham. Men længe for Peder!

Et sted i mørket sidder Loke og planlægger.
   Han planlægger hvordan han skal befri sine børn, hans familie.
   Mørke planer lægges i mørket...