Matti sad på bageste række i klassen. Nemo sad ved hans side, skriblede på et stykke papir, mens lærerinden talte om Holberg. Matti kastede et blik på sin vens profil. En blåviolet blodansamling optog området under Nemos venstre øje. Matti rev et hjørne af sit notespapir, foldede det til et lille papirsfly, og sendte det gennem luften. En af pigerne så fordømmende på Matti, der smilede til hende. Hun fnyste og så demonstrativt på lærerinden. Lærerinden misforstod pigens blik. "Ja?" spurgte lærerinden. "Vil du sige noget, Amalie?"
   "Nåh, nej, der var ikke noget," svarede Amalie. Matti bemærkede, at hun blev lidt rød i kinderne.
   Matti sad på sengen i det mørke værelse. Månen var næsten fuld. En sms tikkede ind på hans mobiltelefon. Party! Du er hermed inviteret til fest på fredag kl. 21. Efterfulgt af en adresse. Matti havde købt en flaske vodka, som han bar i sin taske, da han mødte Nemo ved vejen. Nemo så dyster ud. De nåede busstoppestedet, og Nemo tændte med rystende hænder sin første cigaret. Matti betragtede Nemos ansigt. Det dæmpede lys fremhævede det blå øje. "Du kan bo hos mig, hvis det bliver for meget," sagde Matti forsigtigt. Nemo fniste dæmpet, og bankede lidt aske af sin cigaret. "Det er sødt af dig, Maro," svarede Nemo. "Men jeg klarer mig."
   De ankom til festen i et parcelhus i ét af villakvartererne i Roskilde. Festen var i gang, da Matti og Nemo ankom. Dette var den første egentlige fest, og derfor også den, der skulle fastslå de roller drengene ville have i de næste 3 år. Nemo rystede stadig, men han formåede at skjule det ved at lægge hænderne i skødet. Matti trak sin vodka frem fra tasken, og han og Nemo drak mundfulde direkte fra flasken. Matti så sig omkring. Der var chips på sofabordet, tomme øldåser på gulvet, og der lød umiskendelige opkastlyde fra toilettet. En pige fra klassen kom hen til Nemo. "Har du en cigaret, jeg kan få?" spurgte hun. Hun var lav, havde kommuneblond hår og var ret køn. Nemo rakte hende en cigaret, og tændte den med sin engangslighter. Nemo og pigen faldt i snak. Nærmere bestemt begyndte pigen at tale til Nemo, der forlegent svarede med énstavelsesord på de rette tidspunkter. Matti blinkede til Nemo, og gik ind i stuen, hvor han satte sig i en ledig stol. Én af fyrene fra klassen havde grebet en guitar, og var nu i gang med at spille Wonderwall, mens pigerne faldt i svime over ham. Matti lagde mærke til en pige, der ikke gik i klassen. Hun sendte Matti et hurtigt blik, som han fangede. Hun sagde noget til ham, som han ikke fangede. "Hvad?" spurgte Matti.
   "Jeg spurgte, om du går i Amalies klasse?" gentog pigen. Matti nikkede.
   "Hvem er du?" spurgte han.
   "Jeg er Amalies kusine. Jeg bor lige omkring centrum, men jeg går på katedralen," fortsatte hun. Matti havde en svag opfattelse af, at dem, der gik på katedralskolen, der blev omtalt som katedralen, officielt var fjenderne. "Hvad hedder du?" spurgte kusinen.
   "Adam," svarede Matti. "Og du?"
   "Elena," svarede pigen. Elena og Matti fortsatte med at tale sammen. Klokken var omkring 23 om aftenen, da en af drengene lokkede folk udenfor med løftet om fyrværkeri. "Hvad tror du, der er derovre?" spurgte Elena, og pegede mod en mørk del af haven. "Lad os finde ud af det," svarede Matti. De lå på græsset og kyssede. Matti havde sin hånd oppe under Elenas t-shirt. Der lød fodtrin og knasen fra en busk. Matti og Elena rejste sig hurtigt op, og fik øje på Nemo og pigen fra tidligere komme ud fra en busk bagest i haven.
   Nemo og Matti gik i Roskilde by. De havde forladt festen, da pigerne var taget hjem og de fleste andre var gået kolde. Nemo så på busplanen. "Kun 2 timer til næste bus," konstaterede han tørt. "Har vi mere vodka?" spurgte Matti. Nemo rystede på hovedet. "Men jeg huggede nogle øl," sagde Nemo, og åbnede sin slidte rygsæk. Han fandt 2 glasflasker frem. Matti fjernede kapslerne med en hurtig bevægelse. "Det er et mirakel!" lo Matti sarkastisk.
   "Vi skal nok finde på noget at bruge dig til," mumlede Nemo, mens han satte sig på kantstenen ved vejen. Matti satte sig ved siden af ham. "Såeh. Hun var ret lækker hende tøsen, du fandt," bemærkede Matti. Nemo nikkede, han tog den sidste cigaret i sin pakke, krøllede pakken sammen, og kastede den tomme pakke fra sig. Han tændte cigaretten med sin lighter. "Hun suttede min pik inde i busken," sagde han.
   "Var det godt?" spurgte Matti. Nemo trak på skuldrene.
   "Ikke specielt. Hun brugte tænderne for meget."
   "Ah. Hvorfor tror piger, at det føles godt?" mumlede Matti. Nemo trak på skuldrene.
   Det var tidlig morgen inden de to drenge var hjemme. Matti fulgte Nemo til døren. Nemo nikkede til Matti, der gik mod sit lejede værelse. Nemo sneg sig indenfor, men Matti kunne se lyset blive tændt indenfor, og inden længe hørte han dæmpede stemmer fra Nemos hus. Nemo havde aldrig fortalt Matti, hvad der foregik i hans hjem, men Matti mente at vide, hvor Nemos mange mærker og sår kom fra. Han vidste, at Nemo boede sammen med sin mor, stedfar og stedsøster. Drengene opholdt sig sjældent i Nemos hjem, og Mattis kendskab til Nemos familie var derfor begrænset. Moderen var en grå mus som sin søn, stedfaderen var en tynd, bebrillet mand, og stedsøsteren, der var 2 år ældre end Matti og Nemo var en usædvanlig skønhed. Hun klædte sig i korte skørter, og lod oftest det lange, brune hår flyde frit om sine skuldre. Det var ikke sjældent at Matti tænkte på hende, når han onanerede. Nemo afskyede hende, men Nemo afskyede de fleste mennesker. Matti trak sin telefon frem, og så i telefonbogen. Han bladrede ned til "E," og smilede ved det nye nummer. Elena.