Elenas hjem var hyggeligt. Hun boede sammen med begge sine forældre og sin lillebror i et rækkehus. Matti var på sit første besøg. Det var en lørdag i september. Elena havde inviteret Matti på besøg for at møde familien. Matti trådte ind af døren, og blev øjeblikkeligt lamslået. Han kom ind i en gang, og blev mødt af en munter labrador, der snusede til hans tøj med høje fnys. Fra stuen lød klassisk musik fra et anlæg. En høj, slank mand kom ud i entréen.
   "Du må være Adam," sagde manden muntert, og strakte sin hånd frem. "Elena har fortalt meget om dig. Du går i klasse med Amalie, ikke sandt?"
   Matti trykkede mandens hånd.
   "Godt at møde dig, hr. Jensen," sagde Matti. Manden lo.
   "Du behøver da ikke kalde mig hr.," sagde han. En kvinde kom ud i entréen.
   "Lad dog drengen få skoene af, inden du overfalder ham," bemærkede hun kærligt. Hun var en lille, buttet kvinde med permanentet hår.
   "Jeg er Elenas mor," sagde hun. Matti smilede genert til hende, og tog sit overtøj af. "Kom indenfor og sæt dig ned," sagde moderen. Matti fulgte med dem ind i stuen.
   "Hvor er Elena?" spurgte Matti.
   "Hun er i gang med at sætte hår vil jeg tro," sagde faderen, som om det var det mest morsomme i verden. Moderen bød Matti på kager. Matti tog én, og så på kvinden, der nu nussede sin mand i nakken.
   "Hvor gammel er du, Adam?" spurgte faderen. Matti var lettet. Endelig et spørgsmål, hvor han ikke behøvede at lyve.
   "Jeg er 16," svarede han.
   "Du bor i Kirke Hyllinge, ikke sandt?" spurgte faderen, og fortsatte inden Matti nåede at svare: "Vi har noget familie i Kirke Hyllinge. Min moster bor der. Du kender vel ikke hende? Hun bor i et stort, rødt hus lige ved søen..."
   Matti var ikke sikker på, at manden talte til ham længere. Elena kom ind i rummet.
   "Hej Adam," sagde hun. Matti rejste sig fra bordet.
   "Lad mig vise dig mit værelse."
   Matti fulgte hende, og fik et glimt af en 12-årig dreng, der nysgerrigt kiggede ud ad sin dør.
   "Min lillebror," sagde Elena henkastet. Elenas værelse var et typisk pigeværelse. Der var rent og pænt og indretningen var holdt i lyse farver. Værelset var omtrent 3 gange større end Mattis værelse, men Elena havde også en del flere møbler end Matti. Elena satte en film på, og de to begyndte at nusse.
   "Har du prøvet det før?" spurgte Elena på et tidspunkt. De lå i undertøj nu, og Matti strøg Elena over balderne.
   "Ja," svarede Matti sandfærdigt. "Har du?"
   "Nej," svarede Elena. "Har du et kondom?" Matti fandt et kondom frem fra sin bukselomme.
   "Lover du at være forsigtig?" spurgte Elena ængsteligt.
   "Selvfølgelig," svarede Matti og tog kondomet på. Matti var meget forsigtig, da han trængte op i Elena. Hun styrede ham med sine hænder på hans hofter. Det varede ikke længe før Matti kom. Han trak sig ud, og bemærkede en lille smule blod på kondomet. Elena var øm, så de to lå bare og nussede. Ved aftenstid blev de kaldt ind til mad. Elenas far havde lavet koteletter i fad. Matti, der havde levet af færdigretter, pasta og den lejlighedsvise suppe, hans udlejer havde budt ham, nød maden.
   "Så du bor sammen med dine forældre i Kirke Hyllinge?" spurgte Elenas far. Matti rystede på hovedet, mens han slugte sin kogte kartofel.
   "Nej, jeg bor kun sammen med min far. Mine forældre er skilt," løj Matti.
   "Hvad arbejder dine forældre med?" spurgte faderen.
   "Min far er revisor. For tiden arbejder han meget i udlandet, så han er ofte væk. Min mor er receptionist," svarede Matti.
   Han var kommet frem til at folk ikke spurgte ret uddybende om receptionister og revisorers arbejdsgang, og på den måde undgik han at komme ud på dybt vand.
   "Har du nogen søskende?" fortsatte faderen. Matti rystede på hovedet.
   "Det må da være frygtelig ensomt!" udbrød manden. Hans kone prikkede til ham med en sigende mine. Matti smilede til faderen. Resten af middagen gik uden de store spørgsmål til Mattis personlige forhold. Matti gik efter at have hjulpet med at putte servicet i opvaskemaskinen. Elenas forældre fortalte, at han altid var velkommen, og Elena fulgte ham udenfor, hvor de kyssede hinanden farvel.