Robotten lå på bordet, Nemo skruede på den. Matti tog imod en løsdel.
   "Jeg tror, der er skidt i den," mumlede Nemo. Matti kiggede ind, og fik øje på noget skidt. Han tog delen op til munden, og pustede hårdt, forsøgte at få skidtet ud. Nemo snuppede delen fra Matti, skruede den på plads i robottens torso. Der lød en knasen og en summen fra ledningssammensuriet, der skulle forestille at være en robot. Robotten tændte sig selv, og satte sig op med et ryk.
   "It's aliiiive!" udbrød Matti. Nemo så chokeret ud.
   "Det burde han ikke kunne," mumlede han, og slukkede for robotten.

Matti lå i sin seng. Det var over midnat, men han kunne ikke falde i søvn. Han havde en uro i kroppen, som en rastløshed og anspændthed. Han følte, at han burde være i gang med noget, men han vidste ikke helt præcist hvad. Mørket og stilheden i rummet pressede mod hans øjne og trommehinder. Mørket var ét med stilheden. En stor dyne, der dækkede Mattis krop. Noget bevægede sig i rummet. Ved det ormstukne skab begyndte en skikkelse at dukke frem. Først var det som om skyggerne blev tættere, så kunne Matti ane en krop.
   Telefonen ringede med en høj melodi og lyste det tomme rum op. Matti tog telefonen op til sit øre, og tændte lampen. Der var ingen i rummet ud over ham selv.
   "Hm?" mumlede Matti.
   "Hallo?" lød Nemos stemme i telefonen. Matti kunne høre, at der var noget helt galt.
   "Hvad er der?" spurgte Matti.
   "Du bliver nødt til at komme over nu. Adam er væk."
   De to drenge stod i Nemos garage. Bordet, hvorpå robotten havde ligget, var nu tomt.
   "Vi bliver nødt til at finde ham," sagde Nemo. Matti var træt. Hans hoved føltes tungt og tøjet kradsede på hans krop.
   "Tror du ikke bare den er gået en tur?" mumlede Matti, og undertrykte et gab. Nemo fniste nervøst.
   "En robot, der tager på en midnatsgåtur?" svarede Nemo sarkastisk. "Det lyder sandsynligt."
   "Hvorfor skulle den stikke af?" spurgte Matti, og gik helt hen til bordet.
   "Der kunne være 100 forskellige årsager. Måske han er faret vild, måske han ville se verden?" foreslog Nemo i et irriteret tonefald.
   "Måske den har en identitetskrise?" lo Matti. Nemo stak en lommelygte i hånden på Matti, og tog selv én.
   "Der er ingen batterier i den, men det er vel intet problem for dig," mukkede Nemo, og gik målrettet ud af garagen. Matti fulgte efter.
   De ledte hele natten, men fandt ikke robotten. Nemo var ulykkelig, da de to drenge skiltes om morgenen.