Tanker i mit sind,
bliver viklet ind i edderkoppens spind.
Sultent den ser på mig,
mens den om munden slikker sig.
På de tynde tråde lægger jeg,
i fare for at falde i dens leg.
Jeg er ikke stræk nok til at kæmpe,
dens held, min ulempe.
Dens skygge over mig hviler,
mens jeg i tankerne ilder.
Men jeg er faldet hårdt,
håber den æder mig hurtigt, kort.
Flygte orker jeg ikke,
om nåde hader jeg at tigge.
Æd mig nu edderkop,
spræt mig op, tyg på mig og slug mig,
ned i din ækle krop,
lad forsvindelsen tage mig med sig.