Jeg har dig i mit hoved, og i hele min krop,
det er som om, at du aldrig giver op,
du river og flår i mit hjerte, og i min sjæl,
det er derfor jeg syntes, at du er så fæl.
Vis mig dog, at du har et hjerte,
hvorfor skal jeg bære rundt på den smerte,
tag dog omkring mig, og giv mig noget,
det er da det mindste du kan gøre, for det du har fået.
Jeg føler mig voldtaget, på min sjæl og krop,
du har misbrugt mig, på det groveste, kunne ikke sige stop,
du formede min personlighed, som det passede dig,
du så ikke sorgen og smerten, du så slet ikke mig.
Hvorfor, viser du mig aldrig hvad du tænker,
jeg tror at du ville blive fri, for mange lænker,
jeg kan ikke forstå, at du er kold og uden hjerte,
vis mig dog for pokker, at du kan føle smerte.
Hvorfor lukker du mig ude, når jeg prøver at sige,
hvem og hvad de gjorde, mod din eneste pige,
er det fordi du ikke kan rumme min sorg og smerte,
hvem ved, måske har du alligevel et hjerte.
Jeg har været så langt ude at du knapt nok fatter,
at du har været så tæt på, at miste din eneste datter,
jeg har været så tæt på at miste livet,
fordi du altid, bare har taget mig for givet.