"Fuck ad helvede til, din forpulede luder!"

Jeg smed røret på med et overdrevet hårdt tryk på den røde mobiltast. Raseriet pulsede i mit blod og det dunkede i tindingerne. Jeg kunne mærke kæbemusklerne spille under huden på mine kinder, mens jeg bed tænderne hårdt sammen. Efter fire måneder, hvor jeg bare havde givet hende alt. Blomster, masser af drinks på Crazy Daisy og middag på Jensens Bøfhus - og så byder hun mig det her!
   Mobilen ringede igen.
   "HVAD!"
   Stilhed. Nogen trak vejret forskrækket.
   "Øh, er det Janus?"
   Jeg tvang mig selv til at slappe af.
   "Ja, det er Janus. Hvem er det?"
   "Hej Janus!" Stemmen var hjertelig. Næsten sprudlende. "Det' Kasper!"
   "Hvem Kasper?" Jeg kæmpede hårdt for at være høflig. Vreden sad stadig i mig.
   "Kasper! 2. Deling. Garderhusarerne. Hold 7, Afghanistan. Camp Bastion. Kasper, for fa'en."
   Billeder af en lille sorthåret pige, der med desperate blå øjne stirrede op på mig, viste sig for mit indre blik. Øjne hos en lille pige, der gispede af smerte og angst. Kasper. Den Kasper.
   Jeg sank og vædede min tørre gane. En dyb indånding.
   "Åh, hej Kasper."
   "Nå, der faldt fem-kronen, hva'? Hør, er der noget galt. Du lyder lidt underlig."
   Jeg rømmede mig lidt og skiftede stilling. Lænestolen føltes pludselig hård at sidde i.
   "Nåeh, ja. Du fanger mig sgu' på et dårligt tidspunkt, Kasper."
   "Gør jeg? Hvad er der los?"
   Jeg kiggede ud af vinduet. Udenfor skar en spinkel solstråle sig ned fra de tunge skyer og ramte noget glas i den grå facade på det sociale boligbyggeri overfor min lille lejlighed. De små regndråber på min rude lyste op i genskæret.
   "Nå, ja. Min kæreste har lige slået op. Så..."
   "Ah, for fanden, Janus. Det er jeg sgu' ked af.
   "Tak, tak du. Så..."
   "Nå men, ved du hvad, så vil du bare elske, hvad jeg vil foreslå." Stemmen jublede.
   "Vil jeg det?"
   "Ja, ja, ja. Ved godt ferien ikke er startet helt endnu, men kunne det ikke være fedt at komme afsted på en total luksusweekend?"
   "Det ved jeg da ikk'? Med hvem og hvorhen?"
   "Med mig sgu' da! Mig og ti villige piger. Total liderlige! Vi har dem helt for os selv i et luksussommerhus oppe i Skagen. Lyder det ikke vildt!"
   Jeg løftede øjenbrynene. Det lød vildt. Så meget var sandt. Men det lød også som en løgnehistorie.
   "Er du der? Lyder det ikke vildt?"
   "Jo, Kasper. Det lyder vildt. Men jeg har ikke en klink. Hvis jeg skal have fornyet mit buskort, er jeg nødt til at sælge nogle tomme flasker. Så langt ude er jeg i den her måned. Så det lyder fedt, men..."
   "Jeg betaler! Alt! Det hele!"
   "Du betaler?"
   "Ja, mand. Jeg har tjent en masse penge på noget internet-noget. Så ja, ja. Jeg betaler."
   "Nå. Fedt for dig."
   "Ja, og fedt for dig. Ikk' også?"
   "Men pigerne. Hvem er det?"
   "Bare nogen jeg kender. Totalt liderlige. Hele bundtet. Det bliver en fest, du. God mad. Den dyreste rødvin. Splitternøgne kællinger. Vi bliver røvforkælede. Ligesom romaerne i gamle dage."
   "Romerne."
   "Hvad?"
   "Du mener romerne."
   "Ja, ja dem. Det var jo det, jeg sagde."
   Jeg var fristet. Havde egentligt ikke lyst til de piger der og troede heller ikke rigtigt på det. Men så kunne hun fan'me lære det. Så kunne hun se, at jeg bare var hurtigt videre og sagtens kunne glemme hende i en fart. Jeg havde sgu' lyst til en fest.
   "OK, Kasper. Det er en aftale. Hvornår er det og hvordan kommer vi derop?"
   "Nu, mand! Det er fredag. Weekenden er begyndt. Jeg er her allerede. Det er det fedeste skur. Kæmpe indendørs swimmingpool."
   "Nu?! Jamen..."
   "Hør her. Ligegyldigt hvad du har af planer, så aflys det. Det bliver dit livs fedeste fest. Jeg har bestilt en billet til dig. Den ligger i lufthavnen. Afsted til Aalborg med dig. Jeg får en af pigerne til at hente dig. Hvad siger du?"
   Jeg smilede. Hold da kæft.
   "Fedt. Det siger vi."
   "Kanon! Du har to timer. Så skal du være i lufthavnen. Vi ses. Det bliver så feeedt." Han skrålede det sidste ud og smed røret på.
   Jeg stirrede på den duttende telefon. Nå da, der ændrede min weekend sig lige. Havde ellers lige set frem til et par røvsyge dage med pizza, lunkne øl og motorsavsmassakren på repeat. Jeg grinede forundret og rejste mig.

"Er du Janus?"
   Pigen, der spurgte, var lille, lyshåret og spinkel. Meget køn. Med et sødt smil. Hun havde en kort læderjakke på og de svulmende bryster udspilede bogstaverne "I am a SLUT", som stod skrevet på den hvide t-shirt hun havde på indenunder. Jeg var netop trådt ud af lufthavnen i Aalborg med en lille sportstaske hængende over skulderen og hun stod og ventede på mig foran en sort Porsche 911 Carrera 4 cabriolet. Min drømmebil. Solen skinnede nu og hun havde slået kalechen ned.
   "Ja, det er mig. Er det din bil?" spurgte jeg med et beundrende blik på den skinnende Porsche. Hun smilede og fnisede.
   "Nej, for søren. Det er da Kaspers. Men han sagde, at jeg skulle hente dig. Vil du køre den tilbage til huset? Det sagde han, at du gerne ville? Vil du ikk'? Den er lidt for vild til lille mig. Jeg var lige ved at køre i grøften med den på vej herud."
   Jeg nikkede. "Det kan du dæleme tro, jeg vil. Hold kæft, den er fed." Det var åbenbart gået rigtigt godt for Kasper med det der internet-noget.
   Hun fnisede igen. "Jeg hedder for resten Camillia."
   Jeg gav hende hånden. "Rart at møde dig Camilla." Hun blev alvorlig.
   "Nej, nej. Camillia. Ikke Camilla. Camilliiiiia."
   "Nå, ok. Camillia. Stadig rart at møde dig." sagde jeg og tog bilnøglerne fra hendes hånd. Hun klukkede glad, tog min taske og gik rundt om bilen for at åbne døren. Tasken smed hun på gulvet foran sit sæde. "Kom nu, sæt dig ind!" Hun smilede sødt og jeg gjorde, som hun sagde. Det bløde læder smøg sig om min krop, da jeg lod mig sænke ned i sædet. Jeg satte nøglerne i tændingen og motoren startede med brøl. Med et fjollet grin trykkede jeg nogle gange på speederen. Parkeringspladsen genlød af Porschens snerrende hestekræfter. Hvor fedt! Det skulle nok blive en god weekend. Camillia fnisede og blev slynget tilbage i sædet, da jeg accelererede ud af lufthavnens parkeringsplads.
   "Hvor kender du Kasper fra?" spurgte jeg og kastede bilen ind og ud mellem de andre trafikanter på vejen nordpå. Porschen kørte som en drøm. Ligesom jeg havde forestillet mig. Et let tryk på speederen og bilen for fremad.
   Hun lo. "Jeg kender ham egentligt ikke. Det er min veninde, Masja, der inviterede mig med."
   "Hmmm, jeg vidste slet ikke at Kasper havde så mange veninder. Og da slet ikke sådan nogle kønne nogen, som dig," sagde jeg med mit mest vindende smil og kastede et blik på hende. Hendes lyse hår flagrede i vinden og hun lo højt.
   "Jamen, jeg siger jo også, at jeg ikke kender ham. Og vi er da heller ikke hans veninder. Han betaler os for at være der. Vidste du ikke det?"
   "Er I ludere!?"
   Hun så pludselig sur ud. "Call-girls, hvis du absolut SKAL kalde os noget."
   Jeg følte mig skuffet. Ludere. Jeg skal sgu' da ikke være sammen med nogen ludere. Hvad fanden havde Kasper tænkt sig? Call-girls, min røv. Lige pludselig føltes min hævn lidt tom. At være sammen med en luder er sgu' da ikke at score. Du har snydt mig, Kasper.
   "Hov, hov. Går det ikke liiidt hurtigt nu, hva'. Hva'? Janus, slap lige lidt af. Du kører jo tusinde kilometer i timen eller sådan noget. Januuus!"
   Jeg løftede foden fra speederen og farten gik langsomt af Porschen, mens skiltet til Hjørring forsvandt i bakspejlet.

"Så er vi her!" kvidrede Camillia.
   Vi kørte langsomt af en smal grusvej mellem det høje gule græs på klitterne. Lidt væk kunne man ane andre sommerhuse, men ingen af dem så ud til at ligge særlig tæt på. Småstenene knasede under hjulene, da jeg drejede ind i indkørslen til et meget stort stråtækt hus. Det var holdt helt i sort og hvidt. I to etager og med en stor tagterrasse i den ene ende af huset. Det så meget fint og nyt ud. Stråtaget var friskt og lysebrunt. Vinduerne var nymalede med små sprosser. Enormt hyggeligt. Camillia steg ud og småløb hen til den hvide hoveddør. "Så er vi heeeer," sang hun. Døren blev åbnet og en nøgen kvinde trådte ud. Hun var høj og slank. Brysterne var små og faste og hun var glatbarberet for neden. Hendes mørke hår var sat op i en hestehale fyldt med krøller.
   "Hej!" sagde hun. "Du må være Janus."
   Jeg tabte fuldstændigt mælet og fumlede med bildøren. Da jeg prøvede at rejse mig, blev jeg trukket tilbage af selen, som jeg havde glemt at spænde op.
   Hun lo. "Nå da, den driller rigtigt?" Hendes dialekt var umiskendeligt jysk. "Kom nu ind. Vi skal have gang i festen." Hun vinkede mig nærmere og jeg slap endelig fri af Porschen. En erektion trængte sig på og kunne ikke skjules af mine stramme jeans. Hun så smilende på bulen i mine bukser. "Din fest er allerede begyndt, kan jeg se." Flov prøvede jeg at dække mig med sportstasken.
   "Hæ hæ - hvor er Kasper?" Jeg gik hen til døren. Hun blev stående og lænede sig frem og gav mig et kys på munden. Hun duftede dejligt.
   "Indenfor. Han er ved at lave drinks. Kom nu ind. Jeg hedder Melanie." Hun trak mig ind i en højloftet hall, hvor en bred trappe førte op til etagen ovenover.
   "Er her ikke fint?" Camillia havde trukket sin t-shirt af og var ved at knappe sine jeans op. Hun bukkede sig ned og trak dem af. Hendes krop var spinkel og de store bryster virkede derfor enorme. Hun æltede dem med sine hænder. "Kan du lide dem?" spurgte hun og så skælmsk på mig. To nøgne kvinder så tæt på mig var overvældende og jeg nikkede bare.
   "Hva' sååååå, Januuuus! Velkommen, mand! Er her ikke fedt!" Kaspers stemme rungede i den stenbelagte hall. Han kom dansende ind med en stor cocktail i hver hånd.
   "Hej Kasper! Længe siden." Jeg skævede til de to piger. "Det var sgu' noget af en velkomst."
   Kasper havde taget på. I Afghanistan havde han været en stor muskuløs og toptrænet fyr. Nu hang en stor blød ølmave udover bæltet. Musklerne var der dog endnu. Hans sorte t-shirt strammede henover biceps og brystmuskler. Hans blonde hår var helt kortklippet og afslørede en rødmosset og fregnet hovedbund. Ligesom dengang. Han rakte mig den ene drink og lagde en arm om Melanie.
   "Ja, du skal da have en ordentlig velkomst. Var det ikke også det jeg lovede i telefonen? Drik den. Det er en Mojito. Pivstærk." Kasper så ud til at være helt afslappet, men der var sorte rande under de rødsprængte øjne. Måske sov han ikke så godt om natten? Mange veteraner har det problem. Ikke jeg godt nok. Eller var han på et eller andet? Blikket var en anelse intenst. Fuck nu det. Han kan jo også bare være skidefuld og i ekstase over alle de nøgne piger. Henne i døren viste sig en smuk brunette med gylden hud og knaldsort hår. Brede hofter og flad mave. Meget smuk latina-type. Også splitternøgen.
   "Smager de godt?" spurgte hun med et stort blændende smil.
   Kasper vendte sig mod hende.
   "Åh, ja. Janus, det er vores bartjener, Consuela. Hun hjalp mig med vores Mojitos. Hun er fra Cuba, du ved. Kun det bedste i den her weekend. Selvfølgelig skal vi have en chica fra Cuba uden en trævl på kroppen til at lave vores Mojitos. Der skal være stil over det. Ham Kafka der fandt på drinken ville have synes, der var stil over min fest."
   "Du mener Hemingway?" sagde Consuela og jeg i munden på hinanden.
   Kasper kneb øjnene sammen og vendte sig mod Consuela. Hun blev bleg. "Luk røven, din sorte fucking bitch. Selvfølgelig hed han sgu' da... Hemingway. Jeg laver jo sjov. Hvis jeg skal bruge din forpulede mening, skal jeg nok bede om den." Han hvislede ordene ud mellem tænderne og jeg kunne se at hans hænder var så hårdt knyttede, at knoerne blev hvide. Consuela stirrede på ham med bange øjne. "Undskyld" hviskede hun og så ned. Kasper blev stående i hvad der må have været 10 sekunder, før han vendte sig rundt igen og smilede til mig.
   "Consuela er i øvrigt den eneste modebevidste kælling her."
   "Nå, hvordan?" Jeg så forundret på hende. Hun var jo helt nøgen, så hvilken mode skulle det være?
   Consuela havde fundet smilet frem igen og poserede nu med den ene hånd på dørkarmen.
   "Se hendes kusse!"
   Jeg så på den. Hvad mente han?
   Han daskede mig på skulderen.
   "Der er hår på, mand! Det er på mode igen, ved du. Alle de skaldede nogen der. Det var sidste år. Nu skal de have en busk igen. Trimmet, jo, jo. Men nu skal der være hår. Som du kan se er Consuela den eneste, der har fundet ud af dét."
   Jeg trak på skulderen. Det vidste jeg sørme ikke og var sgu' også lidt ligeglad. Gad vide hvor han fik den slags modetips fra? Nå, det var jeg sådan set også ligeglad med. Jeg kunne mærke min krop slappe af. Drinken var begyndt at virke. Den var stærk og smagte fantastisk. Sød og skarp på samme tid med en dejlig let smag af mynte. Jeg tog en slurk mere.
   "Nå, hvad fanden står vi her for. Kom ind og se huset, mand. Du bliver blæst bagover!"
   Jeg fulgte med og vi kom ind i et kæmpestort køkken-alrum. Der var halvmørkt. Gardinerne var trukket for og på nær en enkelt lampe i hjørnet, blev rummet kun oplyst af stearinlys. Consuela gik om bag en stor kogeø, der åbenbart gjorde det ud for at være en bar. Der var flasker, glas og frugter over det hele. Hun gik i gang med det næste hold mojitos. Køkkenet var moderne med stål over det hele. Grimt, faktisk. Det lignende næsten et eller andet fra et hospital, der altid er med i krimier på tv, når nogen er død og skal undersøges. Der hang endda også nogle kæmpestore forskærerknive og en kødøkse på væggen for at fuldende kulissen.
   To nøgne piger sad og spillede kort ved spisebordet. De så op og smilede bredt til mig. "Hej Janus. Velkommen til festen." De var begge blonde. Den ene med glat pagehår og den anden med et stort krøllet hår. De rejste sig for at hilse på mig og ja, de fulgte ganske rigtigt ikke moden på samme måde som Consuela. Jeg fik et stort vådt kys af dem hver. Pigerne præsenterede sig som Betina og Janne.
   "Hvad spiller I?" spurgte jeg.
   "Strippoker! Det kan du vel nok se!" Kasper brølede af grin over sin egen vittighed. Han kunne slet ikke få luft og slog sig på knæene. Jeg smilede høfligt. Pigerne satte sig igen.
   "Ha ha. Hold kæft, den var sjov." Kasper gned sig øjnene og fjernede tårerne. "Kom med, nu skal du se poolen. Den er sååå fed. Der skal ske ting og sager i aften, kan jeg godt sige dig!"
   Han trak mig gennem køkkenet og ind i en stue, hvor der sad en korthåret pige i en designersofa og så "Friends" på et kæmpe fladskærms tv. Hun så op og smilede, da Kasper trak mig forbi. "Det er Masja." sagde han kort. "Hej" råbte hun. "Nå, det er dig, der er Masja" svarede jeg i farten.
   Lugten af klor slog os i møde, da Kasper åbnede en dør ind til pool-området. Det var et aflangt rum med højt til loftet. Alt var malet hvidt undtagen nogle rå tværbjælker under loftet. Hvide klinker overalt og i hjørnerne stod der små palmer og nogle bregner. Fra skjulte højttalere lød dæmpet lounge-musik.
   Lige ved siden af døren var der en bar, hvor en våd pige stod og drak noget cola. Hun var asiat og havde sort langt hår. Brystvorterne struttede. Det var åbenbart lidt koldt at stå der efter at have været i vandet. Små vanddråber perlede overalt på hendes krop. Hun stillede glasset og løftede hånden til hilsen. "Hej, jeg hedder Lee." Hun gik helt hen til mig. "Du ser godt ud. Du må godt røre ved mig, hvis du vil?" Jeg kom til at træde et halvt skridt tilbage.
   Hun smilede og fulgte efter. "Du må godt." Hun greb min hånd og trak den hen til sit skridt. Den kølige hud var blød og våd. Jeg trak hånden til mig og så på hende med et kejtet smil.
   "Hvad fa'en, Janus! Er du bange for hende?" Kasper gik hen til hende og lagde hånden mellem hendes baller. Han så på mig med et underligt hårdt blik.
   "Ved du hvad? Du må ikke bare røre hende. Du må kneppe hende sønder og sammen. Eller stikke dine fingre op i røven på hende, hvis det du vil." Han begyndte at køre sin fingre ind og ud af Lee, som lukkede øjnene og stønnede. Hun stødte bagdelen tilbage mod Kaspers hånd.
   "Jeg betaler sgu' tøserne 25.000 kr. hver for hele weekenden. Til gengæld skal de gøre alt hvad jeg siger. Alt!" Han fjernede sin hånd og drik af sin drink, mens han stirrede på mig over glassets kant.
   Jeg var sgu' lidt befippet. "Nej, nej. Øh, tak... Lee. Måske senere. Ikke lige nu, vel? Jeg er lige kommet." Hun gik tilbage til baren. "Helt fint. Vil du ha' en drink? Nå, nej du har én, kan jeg se."
   "Lee er asiat" betroede Kasper mig.
   "Det kan jeg sgu' da godt se."
   "Ja, jeg har prøvet at samle lidt forskelligt. Se der. Hende den sorte, der er Joy." Han pegede på en mørkebrun pige med et stort sort og krøllet hår, som stod ved en briks og masserede en anden pige. "Og hende, der får massage er jo pæredansk. Men hun er tyk. Sådan én skulle vi også ha' synes jeg."
   Så tyk var hun heller ikke. Højst lidt buttet. Hun rejste sig op på albuerne og hilste på mig gennem et forhæng af vådt hår. Lene hed hun og virkede ligeglad med at blive kaldt tyk. Hun smilede bare. Den sorte pige gik igennem med at ælte hendes ryg igen, så hun lagde sig ned og stønnede af vellyst. "Åååårh, hvor er det godt!"
   "Jeg prøvede at finde en araber. Jeg vil gerne have haft nogle arabere. En afghaner helst." Han stod og stirrede ud i luften. På noget langt væk. "Ja, det ville jeg gerne. Men det kunne man ikke få."
   "Afghanere er ikke arabere, Kasper."
   Han drejede hovedet og øjnene fokuserede langsomt på mig. "Nå" sagde han bare.

Vi tilbragte resten af eftermiddagen ved poolen. De andre piger kom til og mens Kasper og jeg sad og drak i baren, svømmede de rundt i poolen, pjattede og legede. Ind i mellem gav de hinanden massage og på et tidspunkt ville Kasper se noget pigesex. Vi så dem slikke hinanden og tilfredsstille det ene og det andet hul med dildoer i strålende farver. Rummet genlød af suk, hvin og støn. Jeg må indrømme, at det var pirrende. Men af en eller anden grund følte jeg mig totalt udmattet.
   "Kasper, jeg er sgu' lidt træt."
   Han svarede ikke, men stirrede på bunken af piger. Hans mund var vrænget i en grimasse, der afslørede de ulveagtige gule tænder.
   "Kasper? Kaaaspeeer?"
   Han vendte sig mod mig med irritation malet i ansigtet. "Hvad?"
   "Jeg er sgu' lidt træt."
   Kasper skævede til pigerne igen. "Hvad? Hvad sagde du?"
   "Vi skal have fest i aften, ikk'? Og hvis den skal have en skalle, så vil jeg sgu' godt lige ha' en morfar en times tid. OK?"
   Han stirrede tom på mig. Så vendte han sig mod pigerne igen og smilede.
   "Hold nu hæft, hvor er du blevet gammel, Janus. En morfar!" Han grinede med sin rå og skrattende latter.
   "Jo, jo. Gør du det. Hey piger! Stop lige. I udmatter Janus med alt det pige-knalderi."
   Bunken af piger gik i opløsning og de rejste sig forpustede og med blussende kinder fra yoga-måtterne, der var lagt ud på klinkerne.
   "Masja, kan du ikke vise Janus hans værelse? Og Lene, Joy og Lee. I kommer med mig. Jeg har også noget jeg vil vise jer." Han greb sig selv i skridtet og grinede højt. Pigerne kom hen til ham og smøg sig op af ham med deres nøgne kroppe. Han greb i dem med sine grove hænder og rejste sig fra barstolen.
   "Vi ses om et par timer, Janus. Hyg dig. Det har jeg i hvert fald tænkt mig." Han trak pigerne med sig.
   Masja, som var en slank høj brunette med bryster, der desværre helt tydeligt ikke var ægte tog min arm og førte mig med. "Kom Janus, nu skal jeg vise dig dit værelse."

Kort efter lå jeg i en dobbeltseng i et helt hvidt værelse. Fra de dobbelte vinduer var der en udsigt over klitterne og i det fjerne kunne jeg se en smal stribe hav. Masja havde trukket gardinerne for og tilbudt mig sex, men jeg ville bare sove. Hun gav mig et blødt kys, trak dynen over mig og forlod værelset. Jeg lå længe og stirrede op i loftet. Der gik i hvert fald en time, så hørte jeg bløde fodtrin uden for døren. Hviskende stemmer.
   "For helvede, hvor er han klam. Han gør mig skide bange."
   "Han er heller ikke rigtigt oven i hovedet tror jeg. Når han ser på mig med de der lede øjne, så tænker jeg hele tiden - Shit, nu slår han mig."
   "Jeg ved det. Sådan har jeg det også. Men tænk på pengene. Ikk'? Så tager vi sgu' en måned fri og tager et eller andet sted hen. Et varmt sted."
   "Ja. Godt ham den anden er her. Ellers ville jeg være bange hele tiden."
   "Mmm, han er..."
   De hviskende stemmer fortsatte, men jeg kunne ikke længere høre hvad de sagde og til sidst forsvandt de helt. Der blev stille.
   Mine øjne blev tunge og faldt i.

Foran os ligger en compound. Varmen flimrer og får de lysebrune mure af ler til at vibrere. De vokser og buler ud - og trækker sig sammen igen. Jeg ligger i en grøft og kan mærke brændende sved løbe ned af min ryg. Dråberne ætser sig ind i huden. Min ånde hvæser og damp står ud af min mund. Min krop gør ondt. Jeg er nødt til at rejse mig, men jeg kan ikke. Min udrustning er tung og trækker mig ned mod jorden. Støv vælter op og fylder mine lunger. Jeg slår om mig. Kan ikke trække vejret.
   En hånd lægger sig på min skulder. Den trøster. "Rolig, Janus. Bare følg mig. Jeg fører an og du dækker mig. OK?"
   Kasper ser på mig med rolige øjne. Han smiler varmt. "Jeg tror, der er tomt derinde, Janus. Vi tjekker det bare - og så er det retur til basen og så får vi en kold cola, ikk'?" Han blinker skælmsk.
   Ude på den knastørre mark står et muldyr. Ikke andet end et skelet med skind. Fluer står i en sky om dens hoved. Den pruster og grønt skum står ud af munden, der er fyldt med lange og sylespidse tænder. Insekter forsøger hele tiden at kravle ind i dens øjne og næsebor. Den ser på mig med røde øjne. De lyser og gennemborer mig. Jeg kan mærke det i brystet.
   Kasper hiver i mig. "Kom så, Janus. Vi skal have gang i festen!" Han ser over skulderen på mig. "Efter mig. Du kan godt." Hans stemme er blid og opmuntrende.
   Jeg stirrer forfærdet rundt. Hvor er det? Mine hænder er tomme. Jeg drejer mig rundt og undersøger grøften. Ingenting. "Det er væk" hvisker jeg desperat. "Mit våben er væk!"
   Kaspers stemme brummer. "Du holder det jo i hænderne. Tossehoved. Kom nu med." Jeg ser ned og i mine hænder kan jeg mærke det kolde metal fra mit M/95 gevær.
   Jeg følger efter Kasper. Vi når den ru væg. Den pulserer og forsøger at skubbe os væk. Kasper vinker mig nærmere. Foran ham er der en lav dør af spinkelt træ. Han forsøger at kigge ind i mellem sprækkerne. Jeg er spændt som en fjeder. Kasper træder et skridt tilbage og med et hårdt spark splintrer han døren. Med våbnet foran sig træder han ind. Jeg følger lige efter. En sort dæmon farer frem i mod os. Kasper kommer med et forskrækket udbrud og affyrer sit våben. Skyggen falder brat til jorden og bliver til en ung kvinde. En pøl af blod breder sig under hende og gennembløder hendes mørke klæder.
   "Fuck, mand. Hun kom lige imod mig." Kaspers stemme bævrer.
   Vi hører et forskrækket klynk. I kvindens arme ligger nu en lille pige. En smal strime blod løber fra hendes mund og ned ad kinden. En stor rød plamage breder sig på hendes mave og lår. Hun stirrer med uforstående øjne på os. Et lille blødt ansigt med store øjne fulde af frygt og smerte.
   "Fuck, fuck, fuck." Kaspers store skikkelse punkterer og synker sammen ned ad væggen. Jeg styrter forbi ham og samler pigen op. Jeg løber. Bygningen pulserer ikke mere. Den er forstenet og død. Pigen vejer ingenting. Hun er let som en fjer og vejer hele tiden mindre og mindre. Hun letter fra min arme og jeg må holde fast i hende. Jeg løber. Hun stirrer på mig med store øjne. Bag mig kan jeg høre Kaspers hæse skrig "For fanden, din bitch. Det er din skyld. Se nu! Det er din skyld. Janus, skynd dig. Løb for fanden. Løb. Fuckin' bitch. Det er din skyld. Se nu, hvad du fik mig til at gøre!". Hans brøl går over i et ynkeligt hyl.
   Jeg løber over marken. Den er uendelig og jeg kommer ingen vegne. Støvet står omkring mine fødder, men jeg kan ikke nå over på den anden side. Jeg taler til pigen. Siger hun skal holde sig vågen. At hun ikke må lukke øjnene. Langsomt glider de i.
   "Janus, skynd dig! Løb!"
   Jeg løber. Men jeg ved godt, det er for sent.

Jeg åbnede øjnene og så det hvide loft igen. En kølig hånd lagde sig på min svedige kind og kærtegnede den blidt. Jeg fik øje på Camillia, der sad på sengekanten og kiggede bekymret på mig. Hun må være kommet ind, mens jeg sov. Der er blevet en smule mørkere i rummet. Jeg må have sovet længe.
   "Var det en grim drøm?"
   Mit hoved føltes tungt og mine øjenlåg var opsvulmede. Det var længe siden jeg havde haft den drøm og aldrig så levende som denne gang. Fandens også!
   "Ja, den var sgu' ikke rar" mumlede jeg.
   "Du græd."
   "Som sagt, den var ikke rar."
   "Har I været i krig? Dig og Kasper?"
   "Ja, men ved du hvad? Jeg gider sgu' ikke rigtig snakke om det. Er det ok med dig?"
   Hun nikkede tavst.
   "Kan jeg ikke gøre noget for dig? Noget der kan gøre dig glad igen?" Hun trak dynen væk og lod hånden glide ned ad min bryst mod mine underbukser. Jeg greb hendes hånd.
   "Ikke nu. Jeg har ikke lyst."
   Hun smilede. "Det er ok, Janus. Må jeg så ikke give dig noget massage? Bare sådan på ryggen? Ville det ikke være fint?"
   Det ville det og jeg lagde mig om på maven og lukkede øjnene. Camillia satte sig på min læn og jeg kunne tydeligt mærke, at hun var nøgen. Jeg kunne fornemme hendes glatte revne mod min ryg og når hun bevægede sig gled skamlæberne op og ned ad huden. Hun strøg mig op langs rygsøjlen med tommelfingrene og jeg kunne mærke de anspændte muskler smuldre og knoglerne klikke på plads under hendes faste tryk. Fingrene gled ind under skulderbladene og løsnede dem forsigtigt. En behagelig smerte bredte sig i mine skuldre, da hun begyndte at ælte de stenhårde myoser, som havde taget permanent ophold der. Når hun lænede sig frem for at nå den øverste del af min ryg, gled hendes bløde bryster let henover min ryg. En følelse af vægtløshed bredte sig i mig.
   "Er det rart?"
   "Mmmmm"
   Hun fortsatte med bearbejde min ryg og hendes underliv gled frem og tilbage på min ryg mens hun skubbede, trykkede og æltede min stive krop. Hendes vejtrækning blev tungere og jeg kunne mærke, at hun blev våd. Hun sukkede.
   "Janus" sagde hun åndeløst.
   "Mmmm."
   "Er du sikker på, at du ikke har lyst?"
   Jeg vendte mig om på ryggen. "Jeg er helt sikker på, jeg har lyst."
   Febrilsk trak hun ned i mine shorts og hev mit stive lem ud. Jeg gled ind i hende.
   Bagefter lå vi længe sammen. Hun trykkede sig ind til mig og det var rigtigt rart. Jeg havde ikke følt mig så afslappet længe. Nogensinde måske.
   Kasper sad med munden fuld af sushi og grinede vidende til mig. Han løftede øjenbrynene et par gange. "Du ligner en der har fået et godt knald, Janus?"
   "Jeg har i hvert fald fået en massage, der ville noget."
   Han tyggede og lo. "Jeg ved sgu' godt hvad det er for en massage, du har fået."
   Jeg gad ikke kommentere på det og stirrede i stedet på den rå fisk, der lå på min tallerken. Sushi! Hvem fanden har fundet på den skik. Rå fisk? Er der ingen stegepander i det fine køkken?
   "Vil du have mere sake, Janus?" Melanie stod ved siden af mig med en flaske. Jeg kunne ikke lade være med at snuse ind. Hvordan kunne hun dufte så godt? Jeg så op på hende med et skævt smil.
   "Er der ikke en kold øl, eller sådan noget?"
   "Jo, selvfølgelig. Nu skal jeg hente én til dig."
   Kasper morede sig. "Jeg troede, der var mere stil over dig, Janus? Du kan hverken lide sake eller sushi. Det er ellers toptrendy."
   Han lænede sig frem og greb en maki-rulle. "Selvom jeg ikke fatter at de skide kommunist-kinesere kan opfinde noget som helst, der bare er en smule stil over."
   Jeg skulle til at rette ham, men opgav. Melanie kom med min øl.
   "Skål, Kasper. Tak, fordi jeg måtte komme. Det er virkelig overdådigt."
   Han rystede på hovedet. "Du skal ikke sige tak. Jeg er virkelig glad for, at du er her. Virkelig."
   Kasper stak hånden ned i lommen og trak sin mobil ud. Han kiggede spørgende over på mig. "Er du færdig med at spise?"
   Jeg nikkede.
   "Godt, for du skal lige se den her video og den er altså ikke for sarte maver."
   "Hvad er det?"
   "Det er en video, som Taleban har uploadet. Jeg tror, det er dem. Det er i hvert fald nogle fucking sand-aber med håndklæder om hovedet og AK47. Taleban. Eller nogen som er lige så slemme."
   "Nå, lad mig se."
   Han trykkede på skærmen og rakte mig telefonen. En iPhone 5S. Den nyeste.
   På skærmen stod en gruppe mujahadeen rundt om en afghansk regeringssoldat, som de tydeligvis havde fanget. Han var bagbundet og havde bind for øjnene. Soldaten, en helt ung mand, rystede af angst og bad om nåde med en dirrende stemme. En maskeret mujahadeen talte til kameraet og trak en lang kniv. Efter at have afsluttet talen greb han soldaten i håret og trak hovedet tilbage. Med et hurtigt snit skar han halsen over. En mørkerød revne åbnede sig og en flod af blod væltede ud. Jeg så væk og smed telefonen på bordet. "Fuck, mand. De er jo sindssyge."
   Kasper tog telefonen og stirrede på skærmen. "Skal du ikke se den færdig? De ender med at skære hovedet af ham og vise det til kameraet."
   "Nej tak, du!"
   "Jo, se her!" Han vendte skærmen mod mig og jeg nåede lige at se et glimt af nogle døde øjne og en åben mund inden jeg fik drejet mig væk.
   "Kasper, jeg gider ikke se det lort."
   Pigerne så lidt forskrækkede ud og kiggede ned i bordet. Vi sad alle sammen rundt om det store rå bjælkebord i køkkenet.
   "Åh, din kylling, mand. Det er sgu' sådan de er. Det er sådan nogen, vi kæmper i mod. De skulle have igen på samme måde. Vi er alt for blødsødne."
   Han sad lidt og tænkte. "Det er egentligt utroligt, at man kan skære et hoved af så hurtigt. Bare med en kniv."
   Jeg drak en tår af min øl og sagde ikke noget.
   "Det er faktisk ikke så svært. Jeg prøvede det engang på en pattegris, da jeg var i lære som slagter. Bare for at se hvordan det var."
   Han så op og lagde en hånd på nakken af Janne, som sad ved siden af ham. Hun krympede sig, da han blidt kørte en finger frem og tilbage over hendes hals.
   "Nej, det er ikke svært. Selv med en lille kniv. Bare den er skarp. Først skærer man igennem musklerne. Det er let. Fuldstændigt som at skære i en mør bøf. Så skal man igennem nogle sener og når så til luftrøret. Det er smule sejt, men man skal bare stikke kniven ind under røret og trække opad. Smut siger det. "
   Han lod fingeren glide om i nakken på Janne. Hun stivnede og kiggede med flakkende øjne rundt på os. Tankefuldt kørte han fingeren frem og tilbage.
   "Det er straks lidt sværere at komme igennem halshvirvlerne. Man er nødt til at lempe kniven ind i mellem knoglerne. Men så går det også nemt. Tryk til og haps, så falder hovedet af. Så let er det."
   Janne fik nok. Hun rejste sig med et sæt.
   "Undskyld, men jeg er nødt til at gå ud og tisse." Hun skubbede stolen tilbage og småløb ud af køkkenet. Betina rejste sig også. Helt bleg. Uden et ord fulgte hun efter Janne.
   "Skal du også tisse, eller hvad?" råbte Kasper efter hende.
   "Er du færdig nu, Kasper? Skal vi ikke snakke om noget andet? Noget lidt hyggeligere måske? Kunne vi det?"
   "Bliv nu ikke sur, mand! Det er jo bare sjov."
   "Jeg tror sgu' ikke, at Janne synes det var sjovt."
   Kasper lænede sig indover bordet og så mig dybt i øjnene. "Ved du hvad, Janus? Jeg vil skide på om hun har det sjovt. Jeg betaler hende for, at JEG har det sjovt. Og jeg synes, det var fucking sjovt. OK?"
   "Whatever, Kasper. Du betaler. Det er dine penge. Men derfor kan man da godt opføre sig ordentligt."
   Han satte sig tilbage i stolen med et skuldertræk. "Måske en anden dag. Men i den her weekend gør jeg, hvad der passer mig."
   Jeg drak en tår mere af min øl. "Jeg var ikke klar over, at du er slagter?"
   Han rystede på hovedet. "Det er jeg heller ikke. Gad sgu' ikke mere efter 3 måneders læretid. Jeg var skide god med kniven, men det blev fan'me for kedeligt i længden. Specielt det med at skulle snakke med kunder i butikken. Det gik ikk' så godt."
   Jeg nikkede. Pigerne kom tilbage og jeg forsøgte mig med et par morsomheder om rå fisk og stegepander. Stemningen lettede lidt igen. Flere flasker kom på bordet og vi var til sidst godt fulde.
   "Hey!" råbte Kasper. "Vi skal sgu' danse!"
   "Jaaa" råbte pigerne begejstret.
   "Kom med. Nu skal I se hvad jeg har lejet." Han rejste sig og vinkede os med. Vi gik alle sammen ind i poolområdet. Kasper gik om bag baren og tændte for stereoanlægget. Tunge basrytmer rungede ud i rummet.
   "Og se så her!" Han trykkede på en knap og stroboskoplys begyndte at flimre. "Dans piger, dans!"
   Pigerne var godt oppe og køre og kastede sig ud i en vild dans til den bragende technomusik. De hoppede og sprang dansende rundt om poolen, mens de hujede og skreg begejstret.
   Kasper lænede sig over til mig og råbte "Ser det ikke vildt ud."
   "Jo." Det gør stroboskop-lys altid. Pigerne bevægede sig i vilde ryk og stod snart i én stilling og i næste glimt en anden.
   "De ligner slet ikke rigtige mennesker. Nærmest dukker. Synes du, ikk'?"
   Jeg trak på skulderen. "Det ved jeg sgu' ikke. Men det ser fedt ud, synes jeg."
   Vi kiggede længe på dem, så lænede Kasper sig over til mig og råbte i mit øre. "Nu skal du se! Nu vil jeg fan'me spille noget kusse-klaver. På alle tangenter."
   Han rakte ind over baren og slukkede for musikken og stroboskoplyset. Pigerne kom med ærgerlige udbrud og så forpustede på os. Han vinkede dem nærmere.
   "Kom! Kom! Stil jer på en række her foran baren." Alle ti piger stillede sig op på en række, så de havde front i mod os. Det var overvældende at se ti nøgne piger stå så tæt sammen. Kasper gik rundt om baren og stillede sig bag pigerne. Han trak sine bukser ned og afslørede en mægtig erektion.
   "Læn jer frem og tag fat i baren." Pigerne kiggede på hinanden og gjorde som han sagde. Med en hujen kastede han sig over Betina som stod yderst og tog hende bagfra. Efter nogle stød trak han sig ud og trådte hen bag den næste. Han klappede hende rytmisk på bagdelen og så op på mig.
   "Se mig. Jeg spiller kusse-klaver."
   Sådan fortsatte han og pigerne var professionelle. Jeg fangede Camillias øjne, da Kasper tog hende. Hun bed tænderne sammen og så ned. Af en eller anden grund begyndte vreden at ulme i mig. En gang luder, altid luder.
   "Så er det din tur, Janus." Kasper satte sig forpustet ned efter han med et brøl var kommet i den sidste pige.
   Jeg rystede på hovedet. "Jeg sætter mig sgu' ikke i en rede, andre har skidt i."
   "Hvad?"
   "Du har været der først, Kasper. Så har jeg sgu' ikke lyst."
   Han grinede råt. "Så bliver det dæleme en kedelig weekend for dig. Det kan du vel nok regne ud. Fuck det. Det må du selv om. Nu vil jeg fan'me drikke mig i hegnet."

Der var helt mørkt. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom i seng. Kun noget med en masse drinks i alle mulige farver. Piger der svømmede i en pool. Stroboskoplys. Mit hoved dunkede og tungen var tyk og tør som sandpapir. Sur galde trængte sig op i min mund. Jeg følte rundt i sengen med den ene arm. Kun puder og dyner. Alene. Heldigvis.
   Jeg vendte mig og fik øje pludselig øje på noget. Forskrækket satte jeg mig op. En skrabende lyd kom fra en sort silhuet der sad i en stol i hjørnet. Famlende fik jeg fat i sengelampen og tændte den. I udkanten af lyskeglen sad Kasper. Helt nøgen. Tilbagelænet og med hagen mod brystet.
   "Kasper?"
   Han svarede ikke. I den ene hånd holdt han en stor køkkenkniv, som han kørte ned af maveskindet mod skridtet. Han lod den skrabe langs det slappe lem indtil han nåede spidsen, så trak han kniven op mod maven igen. Langsomt. Igen og igen.
   Jeg sank. "Kasper? Hvad fanden laver du?"
   Han reagerede ikke. "Kasper..."
   "Trænger til noget ro. Der er fan'me piger over det hele. Mit hoved kører rundt. Det larmer. Hele tiden. Må jeg ikke sidde har lidt? Jeg går om lidt? Er det ok?" Hans stemme var lav. Næppe hørlig.
   Han så ikke på mig, men stirrede bare på kniven, der kørte op og ned.
   "Jo, men...Kasper? Jeg kan sgu' da ikke sove, når du sidder der. Med en kniv. Hvorfor gør du det? Er der noget galt?"
   Han rystede langsomt på hovedet. "Nej, alt er fint. Alting er altid fint."
   Jeg fik øje på en mørk plamage på hans hånd. "Har du skåret dig?"
   Kasper kiggede langsomt ned på sin hånd og trak på skuldrene. "Nej, det er ikke mit blod."
   Min blinkede forskrækket. "Ikke dit blod? Hvis er det så? Er der sket noget?"
   Kasper satte sig op og sad lidt uden at sige noget. "En af pigerne fik menstruation, mens vi kneppede. Jeg må have overset det." Han rejste sig uden at se på mig. "Jeg går nu. Tak fordi jeg måtte sidde her lidt." Han gik med slæbende skridt hen mod døren og lukkede den bag sig uden et ord.
   Jeg lagde mig ned. Fuck, han er altså blevet mærkelig. Søvnen overmandede mig.

Lene var væk. Ingen havde set hende gå, men hendes værelse var tomt og alle hendes ting forsvundet. Jeg kunne høre pigerne snakke forskrækkede om det i køkkenet. Alle havde være skidefulde og kunne ikke huske særligt meget. Lidt efter kom Kasper ned og forklarede hvordan det hang sammen.
   "Hun fik menstruation."
   Pigerne så på hinanden.
   "Ja, og så kan jeg sgu' da ikke bruge hende vel? Vi lå og kneppede og pludselig var jeg smurt ind i blod. Så jeg bad hende skride. "
   Han så rundt på dem. "Det kan fan'me ikke være anderledes. Hun fik nogle af sine penge, men jeg betaler dæleme ikke fuld pris, når jeg ikke får varen. Sådan er dét."
   Masja tog mod til sig. "Er det virkelig dét, der skete?"
   "Hvad mener du? Selvfølgelig er dét, der skete, når jeg siger det. Hun er jo væk, kan I jo se. Og nu vil jeg have noget morgenmad. Lav noget morgenmad til mig og Janus."
   "Det er bare det..." forsøgte Masja.
   "Nu! Jeg er sulten. Lav noget morgenmad. Nu!" Han satte sig tungt ned ved spisebordet og så på mig med røde ophovnede øjne.
   "Godmorgen Janus. Har du sovet godt! Jeg har godyle tømmermænd. Hvad med dig?"
   Jeg nikkede og tog en tår af en kop kaffe Betina lige havde givet mig.
   "Du, Kasper. Det i nat?"
   Han så på mig. "Det må du undskylde, Janus. Jeg er sgu' ked af det, hvis jeg forskrækkede dig. Det er bare... efter vi kom hjem...efter det der skete...så får jeg det lidt mærkeligt en gang imellem. Kan ikke sove og sådan. Og så var der jo også alle de drinks der. De var fan'me stærke. Var de ikke?"
   Jeg lo og tog mig til hovedet. "Det føles sådan."
   Han så alvorligt på mig. "Er vi okay?"
   "Vi er okay."
   "Tak, Janus."

Jeg trængte til frisk luft. Mine tømmermænd knugede stadig min hjerne og jeg havde være ude og kaste morgenmaden op. Fy for satan.
   "Jeg er helt smadret. Er der ikke nogen, som vil med ned og gå en tur på stranden? Frisk luft I ved?" Alle pigerne lyste op, men kiggede så frygtsomt over på Kasper, som lå og snorkede på sofaen.
   "Han er helt væk. Kom nu. Få noget tøj på og så går vi. Jeg skal nok sige, at det var mig der tvang jer. Ikk'?" De nikkede og listede ud i entréen. Så lydløst som muligt.
   Først da vi var kommet nogle hundrede meter væk gennem klitterne, begyndte de at le og snakke. Camillia forsøgte at tage min hånd, men jeg skubbede den væk og snakkede med Lee i stedet for.
   Det blæste nede ved vandet. Sandkorn føg henover den brede og flade sandstrand. Bølgerne knækkede frådende i brændingen. Turister trykkede sig bag deres parkerede biler og deres solsejl blafrede i vinden. Nogle enkelte badede i vandkanten, men ingen havde lyst til at gå længere ud. Solen skinnede og det var ellers varmt nok.
   En flok unge mænd, der sad i ly bag en firhjulstrækker og hørte høj musik, måbede da jeg kom gående med ni smukke kvinder. Jeg hilste på dem. De glemte helt at hilse tilbage. Jeg fik en idé.
   "Hey piger - har I lyst til at bade lidt?"
   De så på hinanden og nikkede. "Men vi har jo ikke badetøj med?"
   "Og?"
   De fnisede og så sig omkring. "Nå, nej." Vi gik ned til vandkanten og jeg formanede dem om ikke at gå for langt ud. De tog tøjet af og snart fik turisterne og især de unge fyre en oplevelse for livet. Ni splitternøgne kvinder, der legede hvinende i det kolde Vesterhav. De måbende ansigter fik snart mine tømmermænd til at forsvinde. Jeg havde svært ved at holde masken, men havde bestemt mig for at se cool ud, mens jeg vogtede mine høns.

På vej hjem gennem klitterne faldt stemningen mærkbart. Ingen sagde noget. "Mon han stadig sover?" spurgte Masja. Det gjorde han ikke.
   Kasper stod i poolrummet og miksede drinks. Han smilede bredt, da vi kom ind.
   "Hej! Har I været på stranden?"
   "Ja, det var mig der trængte til noget frisk luft og tvang dem med. Du skulle også have været med, men vi nænnede ikke at vække dig."
   Han viftede afværgende med hånden. "Lige meget. Jeg trængte til at sove. Har det meget bedre nu."
   Jeg slappede af.
   "Jeg har lavet drinks." Pigerne stønnede. "Nå, nå. Hør her. Det var en hård aften i går og nu skal I bare have en reparationsdrink. Så skal I bare se løjer."
   Der stod ni grønne og to gule drinks. "Her tag én." Jeg rakte ud efter en grøn drink, men Kasper stoppede mig. "Nej, Janus. Du skal have en gul."
   "Jeg vil også have en gul" sagde Camillia og så bedende på Kasper og så på mig.
   "Niks, der er en grøn til dig. Tag den." Kasper rakte hende en grøn drink, som hun tog med en nervøs mine.
   "Skål venner! Nu tager vi en drink her til eftermiddag og så tror jeg, vi skal have gang i festen igen, ikk'?" Han løftede sin gule drink. "Skål!"
   Pigerne drik lidt af deres grønne drinks. "Drik nu noget mere. Ellers bliver det ikke til noget? Vi skal have gang i festen!"
   "Det smager lidt underligt?"
   "Gu' gør det røv. Du har tømmermænd. Alt smager mærkeligt, når man hele tiden er ved at brække sig. Drik nu. Så får du det bedre."
   Pigerne drak og Kasper tændte for noget afslappende loungemusik. Jeg drik også lidt af min drink. Den smagte fint og hjalp faktisk også på mine tømmermænd. De var næsten væk nu.
   "Jeg bliver altså dårlig nu. Det hele snurrer rundt." Melanie rejste sig fra den strandstol, hun havde siddet i. Hun slingrede og faldt på knæ.
   Jeg så på Kasper. Han stod og smilede, mens han kiggede på Melanie, som prøvede at komme op igen. "Nej, hvor mæææærkeligt. Hvordan kan det dog være?" vrængede han.
   De andre piger så forskrækkede på hende og forsøgte også at rejse sig, men sejlede rundt og faldt om på gulvet. Deres øjne kørte rundt i hovedet på dem og de kunne helt tydeligt ikke fokusere.
   "Hvad fanden, har du givet dem, Kasper?" spurgte jeg vredt.
   "Bare et lille stof, der gør dem svimle et lille stykke tid. Så kan de krafteddeme lære at ikke at gå nogen steder, når vi har en aftale!" snerrede han.
   Jeg så på ham med væmmelse. Nu var det fan'me nok.
   "Ved du hvad, Kasper. Jeg skrider. Jeg har fået nok af det her pis. Du var en flink fyr engang, men du har ændret dig og det her vil jeg ikke med til." Jeg rejste mig.
   Han stirrede koldt på mig.
   "Fint nok, hvis du ikke vil være med til festen. Det er synd for dig - og pigerne, synes jeg også lidt. Men smut du bare og tak for nu."
   Han greb ned i lommen og hev et sæt bilnøgler frem. "Her! Bare tag Porschen. Du kan stille den i lufthavnen, så får jeg nogen til at hente den. Bare skrid."
   Jeg rejste mig og gik hen til døren. "Janus. Please...tag mig med." Camillia lå på gulvet og forsøgte at trække sig op. Hun græd. "Jeg er bange. Vil du ikke tage mig med... Vil du ikke nok?"
   Jeg satte mig ned på hug. "Du får det godt igen om lidt. Det siger Kasper. Og hør her, du er jo luder, ikk'? Eller call-girl er det jo. Du får din betaling og så må du gøre, som kunden siger. Sådan er det. Det er dit job." Jeg rejste mig igen og gik ud. "Pleeeeease, Janus" kaldte hun efter mig. Kasper skraldgrinede.

Vinden blæste i mit hår og de sidste rester af gårsdagens alkohol blæste ud af min skal. På en eller anden måde, var jeg utroligt lettet over at være kommet væk fra huset. Porschen brølede og åd de mange kilometer vej på ingen tid. Jeg var tørstig og trængte helt vildt til en cola. Snart kom jeg til en benzintank og svingede bil ind på en parkeringsplads foran butikken. Jeg søgte i lommerne efter penge. Shit. Ingenting. Heldigvis var min flybillet en returbillet ellers havde jeg da virkelig været fucked. Jeg åbnede handskerummet og rodede rundt derinde for at se, om der skulle ligge nogle mønter eller noget. Heller ingenting. Min fingre fik fat i noget papir, som jeg hev ud. Lejeaftale stod der på den. En lejeaftale på Porschen.
   "En lejeaftale?" Var det ikke Kaspers egen bil? Jeg kiggede nærmere på aftalen. Nej, det var sgu' en lejeaftale, som Kasper havde underskrevet. Og den skulle afleveres i dag? Jamen, det er jo kun lørdag? Vi skulle jo være der til i morgen. Hvad sker der lige? Hvorfor havde Kasper ikke betalt for hele weekenden? Hvad var hans plan?
   Et skrækindjagende lyn af klarsyn skar sig igennem hovedet på mig.
   "Fuck!" Jeg startede bilen og accelererede ud på motorvejen med speederen i bund. Ved den første frakørsel fik jeg vendt bilen og kørte nordpå igen.
   "Fuck, for helvede. Hvad har han gang i?" Min krop rystede og det virkede som om bilen kørte i sneglefart selvom speedometeret viste 210 kilometer i timen. "Fuck, fuck, fuck!"

Jeg kunne høre de bankende technorytmer flere hundrede meter nede ad vejen og i vinduerne kunne jeg se det flimrende stroboskoplys. Porschen skred ud, da jeg svingede ind i indkørsel i fuld fart. Jeg sprang ud af bilen og fik åbnet hoveddøren. Et brøl af musik slog mig møde. Der var skruet helt op.
   "Kasper! Camillia!" Mine råb druknede i larmen. Jeg løb gennem hall'en og gled, da jeg nåede ind i køkkenet. Begge mine ben fløj i vejret og jeg landede hårdt på ryggen. Alt luften blev slået ud af mig og det sortnede for min øjne. Jeg forsøgte at rejse mig, men mine hænder gled hele tiden. Gulvet var fedtet ind i et eller andet. Det lykkedes mig at rejse mig halvt op. Jeg tog mig til hovedet og fik ansigtet smurt ind i blod. Forskrækket så jeg ned. Hele gulvet var mørkt af blod. Der var striber og aftryk efter hænder og fødder i den fedtede olieagtige plamage, der bredte sig ud over gulvet. To løse tænder lå og lyste ensomt på det klistrede gulv. Spisebordet var plettet. Køkkenet. Loftet. Pletter alle vegne.
   "Åh, nej."
   Jeg fik kæmpet mig op at stå og stavrede gennem stuen, hvor møblerne ikke lignede sig selv mere. De var sprættet op og fulde af mørke plamager. Jeg åbnede døren til poolrummet.

"Vil du sutte min pik, hva'! Vil du sutte på den? Vil du?"
   Kaspers hænder greb om Melanies ører og hendes matte øjne stirrede tomme på hans erigerede lem. Hans rasende brøl skar igennem den dundrende musik, der brusede i det flimrende rum.
   "Se nu, hvad du har fået mig til at gøre din fuckin' bitch!" Han rystede hendes hoved og blod stod ud af den gabende mund. Han fik øje på mig.
   "Janus!? Du er tilbage."
   Han så ned på Melanies afskårne hoved og tilbage på mig. "Se hvad de har fået mig til at gøre de fuckin bitches!" Han kastede hovedet op i luften og jeg så det hvirvle rundt gennem luften i blinkende ryk indtil det landede i poolen. Vandet var dybrødt og jeg så Masja og Betinas hoveder skvulpe rundt mellem nøgne kroppe.
   Jeg stod som frosset fast til gulvet, mens jeg prøvede at fatte det jeg så. Der var blod alle vegne på de hvide klinker. Poolen var fyldt af døde kroppe og på bardisken stod Lee's hoved i en rød pøl. Hendes øjne og mund var lukkede og det sorte hår vældede nedover disken. Så fik jeg øje på Camillia. Hun hang fra en af bjælkerne i loftet og var stadig i live. Hendes ansigt var fortrukket i en rædselsslagen grimasse, mens hun sparkede i luften. Kasper havde bundet reb om hendes håndled og trukket hende op, så hun hang lige over gulvet.
   Jeg stoppede musikken.
   "Slip hende fri" skreg jeg og gik hen mod hende.
   "Janus! Hjælp mig. Hjælp mig. Han slår mig ihjel." Camillia skreg og græd.
   Kasper samlede en kødøkse op fra gulvet og gik med hurtige skridt ind bag hende. "Det gør jeg nemlig."
   "Neeej!" skreg jeg og løb hen mod dem.
   Kasper trak hendes hoved tilbage med et hårdt ryk i håret. Med en hurtigt bevægelse førte han kødøksen henover hendes strube, så halsen åbnede sig og et springvand af blod væltede ud. Hendes skrig gik over i en gurglen, som kom ud af det dybe sår og blodet løb boblende ned over hendes bryster. Kroppen dirrede og rykkede. Hendes desperate øjne blive matte og livløse. Kasper rykkede i håret igen og begyndte at hugge løs, så hovedet med en knasende lyd blev brækket længere og længere bagover indtil det til sidst hang ned af ryggen.
   På gulvet lå en blodig kniv. Jeg samlede den op og i én bevægelse gik jeg frem og stødte kniven i Kaspers nøgne bryst.
   "Av, for helvede." Han stirrede målløs på kniven, der stak ud. En lille smule blod begyndte at sive. Han tabte kødøksen og faldt på knæ.
   "Jeg har sgu' da ikke gjort dig noget, Janus. Det var dem. Se hvad de har fået mig til at gøre. Men det er okay. Alting er godt. Det er helt fint." Han lukkede øjnene og faldt om.

Der er kun to kilometer til grænsen. Ikke mere. Jeg kan sagtens gå resten af vejen. Porschen står i vejkanten. Der er ikke mere benzin og jeg ser sørgmodigt på den. Den var god at køre i. Nu må jeg bare snige mig over grænsen til Tyskland uden at nogen ser mig. Det skulle ikke være noget problem nu om dage. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg gør det. Hvorfor flygter jeg egentligt? Jeg gjorde jo ikke noget.