Gud har igen kastet sit lys ud over sin dag.
Måske er det svært, at give slip på søvnens favnetag,
men denne dag, er jo den sidste for os alle sammen
om det samvær vi har haft, inden for rammen
af skoleåret 2001 og 2. Det er ikke til at forestille sig
at 10 mdr. er gået. Nu skal vi hver vores vej.
Du kom forbi møllen og mig.
Her har du travet på grusets vej
mange gange, hvad tænker du på din vej rundt.
Det her er træls, nogen siger det er sundt.
Går du med bøjet hovede og ser kun 2 m. af din tilværelse,
løft dine øjne og glem din ærgelse.
Tænk på din 1. dag her...du
og på tiden der er indtil nu.
Er du klar over, at det har forandret dig meget
både det alvorlige der er sket og det du har leget,
ligegyldig om du er gået fra dreng til mand, pige til kvinde,
er du blevet fyldt op med en masse der vil minde.
Minder er noget du aldrig kan ryste af,
de er blevet en del af dig, du kan bruge hver dag.
Jeg vil blot med disse ord
når I nu drager ud mod øst,vest,syd og nord
håbe for jer, at I fremover vil kunne mærke varmen
af Guds nærvær, vore tanker gennem livets larmen
Husk..der er i de foldede hænder mere magt
end de knyttede, giv på det agt.