Hemmeligheden om hemmeligheden


6 år siden 6 kommentarer Noveller

7Værdi
Der er træer der hyler i vinden · stolte kæmper med ranke rygge · sor... [...]
Digte
1 måned, 10 dage siden
6Bøffer
Min hverdag glider roligt, jeg står op og spiser morgenmad, drikk... [...]
Kortprosa
2 måneder, 13 dage siden
1Jordmånemandler ny udgave
Jeg spiser dem ikke, de kan være giftige, hvem ved hvad der er i ... [...]
Noveller · fremtidssamfund
2 måneder, 23 dage siden
4Ting
Da jeg så sedlen, var jeg ikke i tvivl. Den var gul med blå skrif... [...]
Kortprosa
3 måneder, 7 dage siden
4Båden
Vi sejlede ud om formiddagen, helt ud til de små øer. Han ville v... [...]
Kortprosa
4 måneder, 1 dag siden
6Spyt på muren
Spyttet hang på muren bag min mor. Jeg stirrede fascineret, mens ... [...]
Kortprosa
4 måneder, 14 dage siden
10Mandage
Det er mandag. · Jeg hader mandage. En hajmund, der sluger alle min... [...]
Kortprosa
4 måneder, 18 dage siden
2Petroleum
Hver morgen henter jeg petroleum i butikken nede om hjørnet. Det ... [...]
Noveller
5 måneder, 19 dage siden
3Det der gror
Jeg går langsomt forbi, skæver, ser alt muligt i alt muligt. Mine... [...]
Noveller
6 måneder siden
3Lampen lyser stille nu
Jeg tør vædde på du har set det. · En langsom opvågnen. · En lille bø... [...]
Digte
6 måneder, 17 dage siden
6Fodsåler lette som fjer
Gror · hvert skridt · som betydningen af ord · der bliver sagt let henk... [...]
Digte
9 måneder siden
7Inside outsider
Jeg er en smule fortørnet · rusten · tæret · tynget · set fra oven. · Det e... [...]
Digte
10 måneder, 2 dage siden
2Minder om stenalder
Dryp · i · Oceanet · min due. · Øjnene binder · jeg ved · hvad det betyder. · D... [...]
Digte
10 måneder, 29 dage siden
8Jordbærkager
Der burde ikke stå "bananer" på min dør. Skiltet med billedet er ... [...]
Kortprosa
11 måneder, 27 dage siden
4Jordmånemandler 2
Det lasede tøj var det første jeg bemærkede, så så jeg, at han og... [...]
Kortprosa · fremtidssamfund
1 år siden
6Det er noget andet
Men det er ikke det. Det er noget andet, noget rørende, som et st... [...]
Kortprosa
1 år, 1 måned siden
5Jordmånemandler
Jeg spiser dem ikke, de kan være giftige, hvem ved hvad der er i ... [...]
Kortprosa · fremtidssamfund
1 år, 2 måneder siden
2Vindblæst
Tøjstykker blafrer i vinden. Trøjer og bluser svinger frem og til... [...]
Kortprosa
1 år, 3 måneder siden
2Uniform
Som en soldat · under tjørnehækken · der skyder med skarpt · vender ste... [...]
Digte
1 år, 3 måneder siden
8Sådan gik det til
Det er ikke til at tro. Jeg fatter det ikke. At han skulle. Nej, ... [...]
Kortprosa
1 år, 4 måneder siden
6Hvem banker på
Her er så stille, kun regnens dryp lyder på taget. Dryp, dryp, dr... [...]
Kortprosa
1 år, 5 måneder siden

Puls: 43,1

Publiceret: 4
Afgivet: 41
Modtaget: 18
Ulla Hexibru (f. 1956)
"Jeg gør det ikke", sagde han, og stirrede vredt på Anne Marie.
   Han fortrød, at han overhovedet havde sagt noget.
   Nu havde han i månedsvis holdt hemmeligheden for sig selv, tæt ind til livet, og i snor.
   Når han var i enrum, havde han nydt at pakke den ud, og lege med hvad han kunne bruge den til, hvilke konsekvenser det ville få, at lufte den? Hvor mange penge der lå gemt i den, og i den billedserie han havde bygget op?
   Tydelige og klare, smukt fotograferet og fremkaldt, hvis han selv skulle sige det.
   Nu, havde han heldigvis ikke indviet Anne Marie i det hele.
   Kun en lille flig havde han løftet.

"Men, tænk dog på", sagde hun og smagte på ordene: "hvor omtalt du vil blive, og hvor interesseret pressen vil være. De vil løbe efter dig, som efter en hund i løbetid. Du vil kunne få det nøjagtig, som du vil have det. Tænk på, du har en hel serie af billeder, og en historie at fortælle. Kunne du ikke indvie mig lidt mere i, hvad det handler om?" tryglede hun med et bedende blik.

"Det ved du godt, jeg ikke kan", han tog kaffekoppen til munden, og slubrede lidt af kaffen i sig.

"Søde, søde Ib", lokkede hun med kælen stemme.

"Jeg bliver ikke og sover i nat", svarede han prompte: "Jeg skal tidlig op i morgen".

Hun nikkede, smilede og fortsatte: "Jeg forstår det altså ikke. Der er da ikke noget ved at have en hemmelighed, der er så værdifuld, og så bare sætte den over styr. Hvad vil du egentlig bruge billederne til?"

"Til min eftertid", klukkede han tilbage.

"Tænk, hvis jeg, eller en anden finder dem, uden dit vidende?"

Han anede, en truende klang i hendes stemme: "Det ville du aldrig gøre", replicerede han, så undersøgende på hende, og fastholdt hendes blik.

Efter en rum tid slog hun blikket ned, mens hendes buttede hænder glattede nederdelen: "Nej, måske ikke mig, men andre. Tænk hvis der blev indbrud, og tyven fandt dem. Tror du, han ville lade dem ligge? Det tror jeg næppe", hendes stemme var skadefro.

Han rejste sig, fra den bløde lænestol, og så arrigt ned på hendes lille runde krop i sofaen.
   Nok var hun hans livs lys, men hun var fandeme møg irriterende indimellem. Især, denne hendes snagen i andres sager, gik ham ofte på.
   Tit nåede hun grænsen, og ofte gik hun endda over stregen, som nu.

"Vi ses torsdag", udbrød han i døråbningen.

"Hvad med onsdag", svarede hun drillende, og sendte ham et fingerkys.

"Jeg kan aldrig om onsdagen", svarede han tørt.

"Nej, du kan aldrig om onsdagen", hun slog med nakken: "Gad vide hvad du så laver? Fotograferer hemmeligheder, måske?"

Da han smækkede med døren, mærkede han, en vred ilning gå gennem sig. Han burde have holdt sin mund. Hun var alt for tæt på. Som en sporhund, havde hun snuset sig frem.
   Mens han cyklede gennem byen, tænkte han bekymret på billederne, der lå pænt stakket, i øverste skuffe på skrivebordet.


Anne Marie nærmede sig døren med ærefrygt, det ville blive sidste gang, hun besøgte Ib.
   Hun havde taget sin lille gule rejsekuffert på hjul med. Stille trykkede hun på ringeklokken.

"Der er åbent, kom bare ind", blev der råbt indefra.
   I stuen var der flytterod. Møbler og flyttekasser stod samlet midt på gulvet.
   De to personer, der var der, vendte sig mod hende.
   Med et sug i maven konstaterede hun, at Ibs søn lignede ham til forveksling, blot i en meget yngre udgave.
   Han greb hendes hånd, hårdt og kraftigt: "Det her er meget mærkeligt", udbrød han, og så medfølende ned på hende: "Jeg har stort set intet set til min far, siden min mor og han blev skilt for 19 år siden, og nu står jeg her. Tak for øvrigt for at du ville komme".

"Jamen, selvfølgelig", Anne Marie forsøgte at trække hånden til sig, men han holdt fast.
   Det føltes ubehageligt, som ville han have noget bestemt af hende. Noget, hun ikke havde lyst til, at give ham.
   Hun forsøgte igen, at trække hånden til sig.

"Åh ja, selvfølgelig", han slap grebet, og vendte sig præsenterende mod kvinden ved sin side: "Det her er min lillesøster, Emilie".

Emilie, der ingen synlige kendetegn havde fra sin far, rakte forsigtigt hånden frem: "Det er meget trist det hele", sagde hun med en tynd, lys stemme, hun havde et sørgmodigt udtryk i øjnene.
   Øjnene, jo måske var der en smule lighed, der i den brune farve med lidt grønt i.

"Ja", sagde Anne Marie: "Det, er en uge siden, vi mødtes. Hvad skete der? Han var helt frisk, sidst jeg så ham".

"Han blev ramt af en lastbil, da han var på vej hjem fra arbejde, og døde samme nat af indre blødninger. Vi fandt først dit nummer, da vi kom ind i lejligheden i dag. I skulle have mødt hinanden her til aften", Peter så på hende, og lagde en hånd på hendes skulder. Hun stod så akavet midt i rodet: "Vil du sidde ned?"
   Hun nikkede, han trak en stol ud af bunken i midten. Hun satte sig tungt på den.

"Du har taget kuffert med?" Peter pegede på den gule kuffert.

"Ja", svarede hun: "Jeg håber ikke det gør noget? Jeg tænkte på det tøj jeg har hængende her, og så ville der måske også være et par ting jeg måtte få til minde om ham? Vi har jo trods alt kendt hinanden længe".

"Ja, der er jo intet særligt af værdi her", Peter slog ud med armene: "Er det noget bestemt, du tænker på?"

"Det gamle Nikon kamera, og hans to kasser med filmruller. Det gik han jo meget op i. Og det er vel ikke noget du eller i, kan bruge til særlig meget? Jeg vil sætte stor pris på, hvis jeg må få det?" Hun ventede med tilbageholdt åndedræt, på svaret.

De to søskende så på hinanden og på Ibs kamera, der var placeret øverst på tre flyttekasser, så nikkede de begge.

"Ja, der er da ikke noget, vi skal bruge det til", Emilie smilede varmt, gik hen, greb kameraet, og rakte det frem mod Anne Marie, som modtog det og hængte det om halsen.
   "Kasserne, ved du hvor de er?"

"Ja", Anne Marie nikkede ivrigt: "De er i klædeskabet i soveværelset".

"Dem henter jeg", Peter småløb derind, og kom hurtigt tilbage med de to arkivkasser det handlede om.

Anne Marie så på ham: "Hvor er det altså sødt af jer. Det behøvede i slet ikke gøre, det betyder rigtig meget for mig. Ib og jeg var så glade for hinanden. Vi fandt jo sammen, fordi vi begge fotograferede."

Peter så længe på hende: "Hvordan var han egentlig, min far?"

Hun så op og ind i han markerede ansigt: "Han var en guttermand, men stædig som bare pokker. Og så gik han meget op i, at alting skulle gå ordentligt til, lidt for meget måske? Mest af alt var han nu en dejlig kæreste", hun lagde trykket hårdt på det sidste ord, mens hun mærkede en klump røre på sig i halsen.
   Hun rejste sig fra stolen: "Nu vil jeg ikke tage mere af jeres tid", sagde hun høfligt: Men inden jeg går, vil jeg lige bede en af jer kigge i øverste skrivebordsskuffe. Der skulle meget gerne ligge en kuvert med billeder Ib tog, da vi var i skoven for fjorten dage siden. Dem vil jeg rigtig gerne have med mig, hvis jeg må?" hendes indtrængende blik mødte Peters.

Mens han åbnede skuffen, stod hun spændt ved siden af. Havde hun mon gættet rigtigt. Dette var en af hans gemmesteder, vidste hun, så måske.

Peter løftede kuverten, så nysgerrigt på den, så åbnede han den hvorefter han lod fingrene glide gennem stakken af billeder. Han standsede brat op: "Nå det hører under privatlivets fred", lo han, inden han igen blev alvorlig: "Jeg har kun en lille bøn til dig. Hvis du har et par fotos med far på, vil jeg blive glad hvis jeg må få dem på et senere tidspunkt. Vi kan måske aftale at mødes efter begravelsen. Den er for øvrigt på onsdag i næste uge. Jeg går ud fra at du gerne vil med".

Anne Marie måtte le, Peter så undrende på hende.

"Ja, undskyld", sagde hun forklarende: "I al den tid jeg kendte Ib, kunne han aldrig ses om onsdagen. Der holdt han altid fri for mig og alt andet. Derfor virker det lidt pudsigt, at han skal begraves på en onsdag".

"Det forklarer en hel del", Peter rakte hende en lap papir: "Ring til mig i morgen aften, så kan vi aftale nærmere med begravelsen og så videre. Vi glemte for øvrigt også dit tøj, det samler jeg i en flyttekasse til dig".
   Mens han talte, havde Emilie pakket de to arkivkasser ned i den gule kuffert og lukket den.
   De tog afsked i hjertelige vendinger.

Ib blev begravet om onsdagen, samme dag som den unge justitsminister Amalie Eberhard fra De Konservative gik af.
   Dagens Ekspres bragte samtidig en lang billedserie, af hendes kærlighedsaffære med rockerpræsidenten i Bulls Soldier, en ny fraktion i rockerkredse, som hun gennem sit hidtidige virke havde slået hårdt ned overfor.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/03-2014 23:43 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1531 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.