Det er eftermiddag
på juleaftensdag.
Du venter i dit lille hjem,
på at klokken den bliver fem.
Her forlader du din hybel.
Kører af gaden på din cykel.
Nøgen er trafikken,
mens du kører til fabrikken.
Klar er den lyse aftenhimmel
med sin julepynt
og lyskædevrimmel.
- Samt en enkelt nedfalden grøn
guirlandestrimmel.
Du ser ind af vinduer.
På familier der utrætteligt forbruger,
alt imens de knuger
sig tættere til hinanden.
Fra fabrikken oser røgen.
Camouflerende fra al støjen.
Fra din søgen efter hyggestunder.
Fra din hjernes blokaders
sidste stumper
der nu engang forsager,
at du holder jul på kagefabrikkens
produktionslager.
I fabrikkens lange gange
sidder en hjemløs eller to
i slidte klæder og uden sko.
Og er det dig eller er det dem
der bliver lidt bange,
for alle dem der varmer sig
ved generatorens
energivibratorslange.
Kl. 17.29 stempler du dig ind.
Forsvinder fra dit julesind.
Finder plads på din arbejdspind.
Hvor du pakker julekager
og andre famøse sager
indbundet i plastik og papir,
der sælges fra en hylde
I Korsør og i Svebølle.
Inden samlebåndet stopper,
og du cykler hjem nordover
vil du glemme alt om eufori,
molekylesplitteri og julefantasi.
Gemme dig i arbejdstidens lukkelov.
Lukker af for minder og forsvinder,
mens dine sarte kvindehænder
pakker kager og kanelstænger.
Du sorterer honninghjerter
og sprøde pebernødder.
Det drypper med glasur
fra hindbærsnitter og en flødeskumsfilur.
Til rottelort og affaldsjord
de ryger ud på lossepladsens muld.
Lukket for de landsforvistes sult.
Det er det rene folkemord.
Kl 23.30, tager du din cykel og kører hjem.
Du er træt og slidt.
Dit hjerte står på klem.
Du ser en tigger eller to.
Du kigger dig omkrig
og gir et kransekagehorn
fra fabrikkens overproduktion.
Og fra Sydhavn til Litauen,
Estland og Letland
de fattige farer til,
for at få en midnatsbid
af julens lille rensdyrkid.
Inden kulden fryser deres hænder
i byens frosne vinternætter.
Du kører videre af Amagerboulevard.
Forbi en autonom, en stereotyp
og en lusket lommetyv.
Forbi en sølle vandalisme
og en stærk kapitalisme.
En masse galimatias
og andet tidsfordriv.
Kl. 24:05 går du i seng
til lyden af julesang og latterklang
fra Englandsgades julestank.
Her fælder du en tåre og en til.
Du glæder dig til april.
Til varme, til blomsterspil
og forårets hvide anemonespind.
Kl. 01.02 falder du til ro
til julestjernens banjonummer
og sande nattetrubadurer,
der digter om fundne lykkestunder og
foråret der i kulissen lurer.
Du drømmer om dig selv.
Om den hjemløse, autonome,
en vildfaren apostel.
Alle faret vild
i julenattens glædeskarrusel.