Jeg sidder i et bur på toppen, og kigger døsigt ned.
Jeg ser til min forundring, at de heller ej har fred.
Alle vil de først over vejen, men alle vil de sidst nå stregen.
Du kan ikke måle, eller veje, noget de ikke vil eje,
men når klokken slår, og alt forgår,
er det så det der skinner, der har gjort os glade?
Eller har vi intet mere været, end en simpel sort skade?