De forfølger mig
Svæver i udkanten af mit synsfelt
De fletter sammen med omgivelserne
Fanger nattens mørke
Sluger dagens lys
Små godtroende væsner
Omringer mig
Strammer deres greb om min hals
De indtager min krop
Til sidst min sjæl
Nu svæver mine fødder over jorden
Min krop vægtløs
Mit åndedræt åndeløst
Men jeg er stadig smuk
Perlesnore ligger på mine fingre
Og fortryller det som ingen ser
Jeg skaber det som inspirerer
Pludselig er de stumme
Uden ord
Langsomt slipper de deres greb
De stirrer i ærefrygt
Jeg rejser mig som en smuk
Svane