1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
5 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
5 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
5 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
5 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
5 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun hellere lære sine evner at kende, men Draka sagde, at det nok var bedst hun koncerterede sig om en ting, indtil videre. Men sproget var meget svært syns hun, hendes lærer, Hr. Moreo, var dog meget tålmodig med hende og prøvede at lære hende at rulle med tungen, fordi nogle af ordene krævede det. Maj var sikker på, han var en elver, hun havde set et glimt af hans ører og de var meget spidse. Foruden virkede han meget let når han gik og bevægede sig, og hvis Maj skulle sige det, var han da meget smuk at se på.
   "Frøken Sølvlund, de falder i staver igen"
   "Hvad?" Maj løsrev sig fra den plet som hun havde stirret på og så direkte på Hr. Moreo "Årh ja, det er jeg ked."
   Maj gled sig lidt i øjet og så ned på papiret igen, prøvede udtalte hun ordet for kat.
   "Prøv igen, denne gang med mere tryk på a'et"
   "Jeg skal prøve" mumlede hun træt og prøvede igen.

Sådan forsatte det de næste par uger, i 2 timer lavede hun ikke andet end at øve Elyciansk. Dog var der lys punker, i den første uge modtag hun et brev fra sin bror Anton, Maj var overlykkelig, Anton skrev at han havde det godt og at han havde bekymret for hende, han skrev også at han ikke kunne sige hvor han var, for hvis brevet faldt i de forkerte hænder kunne han blive afsløret. Maj havde spurgt Draka om hun måtte skrive et svar til sin bror, og Draka havde nikket og sagt at selvfølgelig måtte hun det. Hun havde skrevet brevet på dansk, med en meget fin kuglepen. Hun havde endelig forvent at hun skulle skrive med fjer og bæk, men da Draka så hendes overraskede udtryk, da hun fik en kuglepen i hånden, havde han grinet lidt. Da brevet var færdigt, tog Draka imod det og lovede at få det sendt af sted med en troværdi løber, så snart han kunne. Inde i den anden uge fik hun et brev fra sine forældre, de var begge okay og fortalte at de savnede hende meget. Maj skrev hurtigt et lang brev til dem, hun havde en del spørgsmål og hun ville gerne have svar, hvis det var muligt.
   En dag, da hun trådte ind, til endnu en time med øvelse af denne verdens sprog, stod Draka og hr. Moreo der inde. Inden hun nåede at sige noget, smilte de to mænd og Hr. Moreo sagde med en venlig stemme:
   "Tillykke med fødselsdagen"
   "Hvad?" Maj så forvirret på dem, imens gjorder Draka et hurtigt kast med hånden og en fin let regn, af farvet glimmer faldt ned over hende.
   "Det er Deres fødselsdag, i dag Frøken Sølvlund" smilte Draka venligt "Har De helt glem det?"
   Maj så forunderet på dem "Ja, det havde jeg.. Er det allerede den 12?"
   Draka nikkede og trådte til siden, en fint anrettet kage stod bag ham, den havde 16 små gennemsigtige lys i sig, og Hr. Moreo, der stod tre tallerkner og nogle tesker lå ved siden af dem. Hr. Moreo gik hen imod hende og gav hende et let klam
   "Tillykke med de 16 år Frøken Sølvlund" Hr. Moreo trådte et skridt tilbage og rakte hende en pakke "Jeg håber De kan bruge den"
   Maj tog imod pakken, forsigtigt åbnede hun den, det var en stor, bog indbundet i blåt læber med en udsøgt gyldne skrift.
   "Det er en bog om de mest magiske dyr her på denne verden"
   "Mange tak, den er smuk!" Maj sendte Hr. Moreo et stort smil, han smilte blot roligt og gik over til bordet igen. Draka var kommet, lydløst, hen til dem. Maj havde ikke bemærket ham, ud fra sin vests lomme, trak Draka en lille brun pakke. Han rakte hende med en let bevægelse. Maj tog imod den og vejede den lidt i sin hånd, pakken var lidt tung, men hun kunne mærke at hvad end, der var inde i, var pakket ind i noget blødt
   "Det behøvede du ikke" begyndte hun, men Draka smilte blot
   "Det er Deres fødselsdag, selvfølgelig, skal De havde en gave."
   Maj smilte til ham, hvorefter hun stille og roligt pakkede gaven op. I den var en aflang gennemsigtigt, røg hvid krystal. I toppen var noget sølv farvet metal sat på, noget af metalet var hævede, så man kunne køre en kæde eller lædersnor. Krystallen var fint skåret, den var lidt tung, men lå ellers godt i hånden.
   "Tak, den er rigtigt pæn"
   "Jeg er glad for, at De kan lid den. Det er en simuni sten, de bruges til at hidkalde ens ridedyr med. Den De har fået er en af de bedste der er, en hvid simuni sten. Her til foråret, når sneen er smeltet, skal vi ind til Raum og se på resten af gaven"
   "Resten af gaven?"
   "Ja, krystallen er bare den første del af gaven."
   "Årh.. Det lyder spændende, men hvad er Ramu?" Maj så spørgende på Draka
   "Den næste større by her"
   "Javel, det skal nok blive spænde" smilte hun "Et ride dyr, men hvorfor? Kan jeg ikke bare vælge en af hestene i stablen?"
   "Vil de da gerne havde en af dem? Der er andre mere interessante dyr der ude"
   "Som drager?"
   "Ja, hvis det er sådan en, De vil have"
   "Min egen drage?" Maj så tænksomt ud i luften, det var svært at forstille sig. Siden egen drage at ride på, hvilken en skulle hun vælge?
   "Så før De drømme Dem hen om drager, vil de så ikke have et stykke kage?" Draka rakte en tallerkenen hen imod hende, Maj smilte og tog imod det. Resten af dagen fik Maj fri og Hr. Moreo sagde hun ikke behøvede at lave lektier til i morgen. Efter en sang, både Draka og Hr. Moreo havde smukke stemmer, ønskede Hr. Moreo hende tillykke en sidste gang, før han gik hjem. Maj samlede sine tinge sammen og var på vej til at gå, men Draka stoppede hende.
   "Jeg er ked af, at det ikke kunne blive stor fest med en masse folk, jeg er sikker på, at De havde noget andet i tankerne, end tre personer"
   "Det gør ikke noget, det her var også sjovt" smilte Maj, dog hvis hun skulle være ærlig, ville hun gerne have, at der havde vært en større fest, med lidt flere folk. Draka så på hende med et lidt bekymret blik. Maj lo lidt nervøst, hun håbede at han ikke opfatte at hun gerne ville havde lidt større fest. Draka sukkede lidt, hvorpå, han sendte hende et smil.
   "De har taget denne forandring meget pænt, mange andre ville være gået ned, når denne verden går op for dem, men de håndtere det meget flot."
   "Tak, men jeg ved nu ikke, hvor godt jeg håndtere denne situation. Tror bare jeg lader vær med at tænke over det, for meget" Et øjeblik følte hun et stik af sorg, men hun slog det ned "Selvom det er lidt svært" hviskede hun. Draka sendte hende et varmt smil
   "De klarer det fint"
   Maj sendte ham et forsigtig smil, så gik hun tilbage til sit værelse. Efter en uges tid fik hun svar fra sin bror og endnu gik før hun fik svar fra sine forældre, ventetiden fik hun til at gå med at øve sine udtalelser og ellers prøve at lære Elyciansk. Hendes forældre skrev at de ikke ville give hende svar igennem breve, men at hun måtte vente til de kunne ses igen. De forslog hende at lære så meget hun kunne, indtil de kunne ses igen. Maj sukkede, men der var ikke noget at gøre, hun måtte vente til at ham Rufan Letuon, blev stoppet eller gav op. Så hun vente tilbage til at studierne, hun begravede sig i de bøger som Hr. Moreo havde givet hende og læse til langt ud på natten, hun blev ved at øve, for lige nu, var der rigtigt ikke andet hun kunne lave. Heldigvis virkede halskæden, som Draka havde sagt den ville, når hun lagde den på en side, filmede ordene og efter lidt tid stod de frem på dansk. Efter en måneds tid havde hun samlet noget af sproget op, men hendes udtalelser var forfærdelige, syns hun selv. Hr. Moreo sagde blot at hun ville blive bedre med tiden. I løbet af måneden modtog hun brav fra sin familie og hun svarede så hurtigt det var hende muligt, hver gang der var et brev til hende, steg hendes humør et par meter. Maj brugt den fritid hun havde forskelligt, men hun gjorder det en vane at besøge Boal og Tholas hen af frokost tid.
   Maj stoppede ved køkkenet og kiggede ind, i de sidste to måneders tid havde hun bemærket, at køkkenpersonalt forsvandt ud, for at hente varer. Det efterlod køkkenet tomt i en ti minutters tid og denne dag, var ingen undtagelse. Køkkenet lå tomt hen, så Maj skyndte sig ind og åbnede et af de øverste skabe, der stod en dåse, som Maj hurtigt tog ud. Hun greb hurtigt nogle småkager og satte dåsen på plads, så greb hun sin frokost som stod klar. Hvorpå hun forsvandt ud til stablen, inden nogen kom tilbage.
   Over i stablen var Tholas i gang med at ligge frisk hø ind i de tomme båse, han gik af sted med en ordentlig armfuld af hø. Boal var i gang med at fylde en spand med vand
   "Jeg har endeligt altid underet mig, hvad står der i de båse?" spurgte Maj idet hun kom gående ind, Boal vendte sig imod hende og smilede, Tholas smed høet i båsen og børstede sig selv af
   "Holder de aldrig op med at forstyrre os?" spurgte han og gik hen til Boal
   "Holder du aldrig op, med at kalde mig de?"
   Boal smilede lidt, men Tholas sukkede bare. Maj fiskede nogle af småkagerne op
   "Her jeg har fredsgaver med" smilede hun, Boal så sultet på dem, men så op på sin bror. Tholas sukkede men nikkede, Boal næsten småløb over til hende og tog imod kagerne
   "Tak Maj"
   "Det var så Boal" smilede Maj og satte sig ned på en halmballe "Vil du ikke havde nogle Tholas?"
   Tholas sendte hende et halv surt blik, men kom over og tog imod nogle af småkagerne, som han altid gjorder.
   "Så, hvad står der i de båse?" Maj nikkede over mod båsene, imens hun fiskede sin frokost frem, det samme gjorder Boal og Tholas.
   "Nogle af dem holder på nattevagternes ridedyr" svarede Tholas
   "Så, Adolfs hest står også her inde?"
   "Hest?" Tholas så underne på hende "Nej han har ikke et hovdyr"
   Maj kiggende spørgende på ham, da Tholas så det smilede han lidt.
   "Han har noget mere farligt"
   "Mere farligt end Ashkore?"
   "Nej, dog ikke. Men vi må ikke foder Adolfs ridedyr, det skal være Adolf "
   "Så.. hvad er det?"
   "Ravios wolvius" udbrød Boal pludselig og smilede stolt
   "Ravius wolvius?"
   "Ja, det er de meget store ulve der løber ude i skoven og markerne om vinteren" forsatte Boal inden Tholas, som var på vej til at åbne munden, kunne nå at sige noget "De er store og grå, deres pels er så tyk, at selv ikke ild fra en drage kan brænde det"
   "Eller det sigs det" mumlede Tholas
   Maj tog en bid af sin mad, halskæde som Draka havde givet hende, hang let om hendes hals
   "De er meget farlige, især de vinter, hvor det kan være svært at finde mad." Fortalt Tholas "De kan blive så store som en fuldvoksen hest og de kan finde på at angribe mennesker, både på vejene og inde i byer. De er dog ikke noget problem her, Adolf og hans mænd søger for at holde dem væk."
   "Det er da godt" Maj tog endnu en bid af sin mad, hun havde ikke set Adolf siden den gang i spisesalen, hvilket hun endeligt var glad for.
   "Det sigs at sådanne ulve er meget svære at tæmme, nogle som prøver dør eller mister lemmer." Kvækkede Boal "Så hr. Jarrell må vært stræk"
   Maj så tænksomt på Boal, han lød som om han, så op til Adolf. Inde fra Ashkores lød der en lav brummen, de så alle sammen der hen imod. Maj tog endnu en bid af sin mad
   "Skal du også have et ridedyr?" Boal så over på hende fra den anden halmballe
   "Øh.. Det ved jeg ikke, tror ikke jeg har tid til sådan en. Jeg skal lære at tale ordenligt først"
   "Så du har ikke tænkt over det?" Boal så underne på hende
   "Nej, har du?"
   Boal nikkede og smilte stort "Jeg vil gerne have en skovdrage!"
   "En skovdrage?"
   "Ja, det er en lille drage hvis skæl bliver den samme farve som de grønne sten"
   "Smaragd" indskød Tholas
   "Jeg set dem inde i skoven, de er så søde!"
   Tholas rystede på hovedet
   "Hvad med dig Tholas?" Maj så på ham med et spørgende blik
   Tholas så hurtigt over på sin lille bror, som lige nu så drømmene ud i luften.
   "Jeg vil ikke have andet end en almenlig hest, så er jeg glad" Tholas lændte sig tættere på hende "Ridedyr som drage og ulve er meget dyre" hviskede han hurtigt
   "Årh" Maj så over på Boal "Så han kan aldrig få sin drage?"
   Tholas rystede på hovedet og satte sig tilbage, Maj bed sig selv i underlæben, hun syns det var synd for Boal. De spiste resten af deres frokost i stilhed, da de var færdige hoppe Maj ned fra sin siddeplads.
   "Nu vil jeg lade jer komme tilbage til jeres arbejde" hun sendte dem et venligt smil
   "Tak" mumlede Tholas og børstede sig af
   "Vi ses i morgen" sagde Boal glad og bevægede sig over mod en tom spand
   "Ja, det gør vi" smilede Maj og tog sig en småkage imens hun gik ud af stablen, da hun kommet halvvejs over gårdspladsen blev der pludselig råbt højt: "Frøken Sølvlund!"
   Maj næsten sprang op i luften og var ved at få noget af sin småkage galt i halsen, da hun havde fået luft igen, så hun efter hvem der råbte. I døren ind til slottet, stod Malia og så meget surt på hende.
   "Øh Hej Malia" Maj skyndte sig at poppede sin ene hånd ned i lommen med småkagerne "Er der noget galt?"
   "Hr. Moreo spørg efter Dem, deres time begyndt for 10 minutter siden!"
   Maj skulle til at finde sin mobil frem, men så kom hun i tanke om, at hun ikke havde den mere
   "Er klokken allerede så meget?" Hun havde intet ur hun kunne se klokken med, foruden kunne hun ikke læse tallene endnu.
   "Ja, vil de så se at komme afsted?"
   "Selvfølgelig" Maj rendte forbi Malia med et lille smil og skyndte sig op af trapperne.
   Den næste månedens tid lignede den forrige, hvilket begyndte at kede Maj lidt. Heldigvis skete der noget på den sidste dag af måneden, Draka afbrød Hr. Moreo midt i en sætning.
   "Hr. Moreo, de må gerne gå hjem. Jeg vil gerne låne frøken Sølvlund"
   "Selvfølgelig Hr. Ambrodean" Hr. Moreo så lidt overrasket ud "Tak for i dag Frk. Sølvlund, tag bare deres halskæbe på. Det er nok for i dag"
   "Selvfølgelig" Maj pakkede hurtigt sine ting sammen og stillede dem pænt på siden af bordet "Jeg kommer nu"
   Maj greb sin halskæbe og tog den hurtigt på, Draka holdt døren for hende idet hun smuttede ud "Tak"
   "De er blevet meget bedre til elyciansk, der går nok ikke lang tid, før de har lært det helt" Draka lukkede døren efter sig
   "Mange tak" Maj smilede lidt genert "Jeg håber også på, at jeg snart har lært det."
   "Hvorfor da?"
   "Ørh.." Maj så lidt ud til siden "Så jeg kan komme i gang med noget lidt mere spændene."
   "Ha ha" Draka slog en let latter op "Det er forståligt men tag det roligt, de skal nok nå det hele"
   Maj smilte glad
   Draka ledte an, snart var de nede på stueetagen.
   "Hvad er det endelig, du skal bruge mig til?"
   Draka så på hende med et drillende smil, han gik over til døren ind til spisesalen
   "Det skal jeg nok vise Dem" Draka åbne døren og Maj gik ind "Nu skal de lukke øjnene"
   "Okay..?" Maj lukkede øjne, bag hende lukkede Draka døren og lagde forsigtig sine hænder på hendes skulder
   "Følg med, lige så stille og rolig"
   Draka ledte hende lige så stille igennem spisesalen
   "Løft deres fødder her, ja sådan"
   "Vi må være ved glasdøren" tænkte hun
   "Drej lidt, sådan. Nu må de åbne øjnene"
   Maj åbnede øjne, udenfor stod nogle af havens blomster i fuld flor, så et vælg af farver mødte hende.
   "Wow!" udbrød Maj
   "Ja ikke? Jeg bemærkede at de har haft så travlet med at læse og studier, at de ikke har vært i haven siden de ankom. Så jeg tænkte dette ville være en dejlig overraskelse"
   "Det er det" Maj så op på Draka "Kan vi gå der ud?"
   "Ja" Draka åbnede dobbeltdøren for hende og fulgte ind i den lille balsal som glasdøren ledte ind til, her åbnede han endnu en dobbeltdør. En dejlig duft ramte hende sammen med en let frisk vind, Maj smuttede helt hen til den grussti som ledte ind i den smukkere del af haven. Her var duften stærkest, Maj vendte sig mod Draka, han stod stadig over ved glasdøren ind til slottet. Han vinkede kort til hende med et smil
   "Hvor er det smukt!"
   Draka nikkede: "Det er de sidste blomster, der kommer i flor her inden vinteren sætter ind"
   Maj vendte sig tilbage mod haven og fulgte stien lidt ind. Hun fik øje på nogle lilla blomster som næsten var gemt iblandt de større blomster, de duftede meget stærkt og havde små hvide pletter inde i kronen. Maj plukkede forsigtigt en og satte den bag sit øre, så kiggede hun sig lidt rundt. Stien ledte videre ind og blev skjult af træerne, der virkede lidt mørkt derinde og Maj havde ikke lyst til at bevæge sig der ind. I stedet vendte hun tilbage til Draka, som smilte venligt til hende.
   "Den klæd Dem" sagde og skubbede noget af hendes hår om bag øret med blomsten.
   "Tak, jeg håber ikke det gør noget at jeg plukkede den"
   "Slet ikke, som jeg sagde, den klæd Dem" Han smilte venligt til hende
   "Var andet du ville vise mig?" Maj så nysgerrigt på ham
   "Arh ja, det er der" Draka gik indenfor igen og Maj fulgte let efter ham
   "Hvad er det?"
   "Ser de, de kommer til at være her i et stykke tid og derfor syns jeg de, skal havde lidt penge de kan bruge"
   Et skrin var dukket op på spisebordet imens de havde vært ude, Draka gik hen til det og Maj flugte let med.
   "Det kan du ikke mene?!" Maj så overrasket på ham
   "Jo, det kan jeg. De er gammel nok til selv at håndtere penge og jeg ikke altid følge med Dem"
   Draka åbnede skrinet og tog en læber pung frem og åbnede den let, så begyndte han at ligge gyldne mønter over i den. "Jeg skal nok søger for at deres pung bliver fyldt når de løber tør"
   "Men jeg.."
   "Jeg vil ikke høre Dem modsige mig, jeg tager mig Dem af og hvilken beskytter ville jeg være, hvis ikke jeg behandlede Dem som en voksen"
   Draka lukkede pungen og rakte den til hende, Maj tog tøvende imod den
   "Den skal bindes fast til deres bælte eller de kan ligge den i en af deres lommer, pas godt på den"
   "Det skal jeg nok" Maj lukkede hånden om pungen, hvor efter hun bandt den til det bælte hun havde på. "Mange tak"
   "Det er det mindste jeg kan gøre" Smilte han
   "Nej, det er ikke og sagde du ikke også det, da du købte tøjet til mig?"
   "Måske, men jeg er deres vogter og jeg skal tage mig af Dem" Draka lagde sin hånd på hendes skulder og så meget alvorligt, men venligt, på hende. "Og det har jeg tænkt mig at gøre, til mit bedste kunnen"
   Draka sendt hende et smil
   "Jeg.."
   "Det er fint, jeg er glad for at dine forældre gjorder mig den ære at overlade Dem i din varetaget. De behøver ikke at takke mig"
   Maj smilte lettet, endelig vidste hun ikke, hvordan hun skulle takke ham.
   "Draka, jeg tænkte på, om der var en bog om det race jeg er?"
   "Ja, jeg skulle gerne have en eller to bøger om Sølvinget, skal du bruge hjælp til at finde Dem?"
   "Ja tak" smilte Maj "Jeg har stadig lidt problemer med at læse ordnerne"
   Draka smilte lidt til hende og åbnede døren for hende.

Da hun forlod biblioteket havde hun fire bøger med sig, to om Sølving, en om drager og en om ridedyr. Efter aftensmaden lagde hun sig i sin seng og tog den første bog op, hun begyndte lige så stille at læse bogen, efter nogle minutter havde hun ondt i øjnene.
   "Arg, det her er svært!" tænkte hun imens hun gled sine øjne "Og jeg er kun på side 6"
   Maj lagde sit hoved mod puden og pustede ud, så læste hun videre. Efter en time måtte hun dog give op, det gjorder for ondt. Maj lagde sig på ryggen og så op på den sære, syet, magiske himmel over hende, hun havde ikke fået så meget ud af bogen endnu, kun det Draka allerede havde fortalt hende. Himlen over hende var pludseligt skyet, af og til kunne hun dog ane en stjerne. Maj sukkede træt og lukkede øjne i, et eller andet sted inde i hende gled en isklump rundt. Hun savnede sin familie så grufuldt meget, det var dejligt at de skrev til hende men det var bare ikke nok.
   "Men sådan må det vil være" tænkte hun og lagde sig på siden, nu så hun på bøgerne som lå på sengebordet. Hun rakte ud og tog bogen om drager over til sig "Måske skulle jeg havde taget nogle børnebøger i stedet for"
   Maj bladede lidt igennem bogen, indtil hun stødte ind i et billede af Ashkore. Hun så på skriften
   "Hmm.. sort mose drage" mumlede hun til sig selv, imens hun læste videre "Blandet de mindste i verden, men har et kraftfuld lyn i stedet for ild, dens lyn kan slå igennem de fleste andre dragers skæl. Interessant, så den er lille men kan godt slå for sig."
   Maj læste, så godt hun kunne, videre, sorte mose drager fandtes i og omkring moser eller våde områder. Hvor de byggede reder af mudder og pinde, de lagde to-tre æg og havde skriftende parter. Det lod til at hunnerne af race havde et territorium, tit en mose eller en sø, imens hannerne vandrede omkring og kun opsøgte hunnerne når det var parringstid. Både hanner og hunner udrugede æggende, men når de klækkede blev hannen jaget væk af hunnen også tog hun sig af ungerne. Maj lagde bogen fra sig, da hendes øjne begyndte at gøre noget igen, så hun rejste sig op og gik lidt i værelset. Hun stoppede op ved globussen, som stadig stod på hendes skrivebord. Hun læste hvad der stod skrevet på den, eller prøvede, på den ene af landmasserne stod der Silra og den anden hed Termen. Terman var den med de to tvilling øer, som hed Gemila og Gemela. Øen som lå imellem Silra og Termen, hed Argentum. Maj bemærkede, at der var to navngivet øer over Silra, den ene mindre end den anden, de hed Parsu og Magla. Maj dejede globussen, hun ville se, om hun kunne finde Latbem. I det hun tænkte navnet, lyse globussen uventet op, Maj rykkede forskræmt tilbage, hvorefter en rød plet dukkede op på Silra. Over pikken svævede navnet Latbem, i lige så røde bogstaver.
   "Jeg burte snart vende mig til det her" Maj gik hen til globussen igen, Latbem lod til at ligge i et område, hvor der var meget skov. Men der var endelig meget skov på Silra, lod det til. Den røde plet gik ud og globussen gik ud.
   "Huh" lød det underne fra Maj, herefter gik hun tilbage til sin seng og lagde sig, hun kunne mærke søvnen lurede et sted, bageste i hendes øjne. Hun gabte og vendte sig om, så hun lå på maven, så fiskede hun bogen frem igen og gav sig til at læse. Som minutterne gik, faldt hun lige så stille hen, snart lå hun og sov overen på bogen.

Næste morgen lå bogen på gulvet sammen med hendes pude, imens lå den store dyne hen over hendes ben og hendes overkrop var lidt kold. Maj gled sin kind, der var et svagt mærke efter siderne fra bogen. Hun skubbede sig selv op på albuerne og til sidst satte hun sig op i sengen, der var stadig mørkt udenfor. Så hun steg ud af sengen og gik søvnigt over til et af vindurerne, udenfor kunne hun se ned på haven. Der var lidt lys fra månen, så hun kunne se nogle af blomsterne, især de som havde lyse farver. De lyste næsten op i mørket, imens træerne stod som en meget mørk baggrund. Maj gøs lidt, af en eller anden grund, gjorder træerne hende utilpas, som hun så på meget personligt og derfor ikke skulle se på eller gå ind i. Imens hun stod og så ned på haven, var det noget som bevægede sig ude på muren. Maj dejede hoved lidt, det var en person som gik langs muren. I det hun så på personen, kiggede personen direkte på hende, hvorpå det gik op for hende hvem det var. Det var Adolf som så på hende fra muren, han havde hovedet lidt på skrå imens han så på hende. Selv på den afstand kunne Maj mærke hadet som han følte for hende, og hun havde ingen anelse om, hvorfor. Det løb hende kold ned af ryggen, hans blik var iskoldt. Adolf stod ret og så på hende, pludselig afbrød han øjenkontakt og så på andet som, så ud til at være lige under hende. Så gik han videre langs muren og forsvandt et sted om bag træerne.
   Maj bakkede væk fra vinduet så snart hun ikke kunne se ham mere, derpå kravlede hun ned under sin dyne igen. Hun var lidt bange, Adolf havde sådanne stærke og skræmmende øjne, lidt lige som Drakas, men Drakas øjne var mere venlige end kolde. Maj vendte sig om, så lagde hun sig på ryggen og så op på himlen, men den var væk. Hun undrede sig lidt hvorfor, men lukkede så øjne og lagde sig til at sove igen.
   Næste morgen lå puden stadig på gulvet sammen med bogen, Maj gabte og gik ud badeværelset for at gøre klar til endnu en dag. Da hun var færdig og på vej ud af døren, blev der pludseligt banket på. Maj så overrasket på døren
   "Ja?"
   Malia åbnede forsigtigt døren og så lige overrasket på hende
   "Årh de er oppe"
   "Ja"
   "Godt, deres morgenmad er snart klar og Hr. Moreo har bed mig sige til Dem, at de skal tage deres bog om ord og ordlyd med"
   "Ja, det skal jeg nok, mange tak"
   Nede i spisesalen stod hendes morgenmad klar, men Draka var ingen steder at se. Maj følte sig lidt skuffet, det hyggeligt når Draka var her også, deres samtaler sammen var altid sjove og kunne være ret lærerige. Maj samlede en ske op og begyndte at spise, der var meget stille inde i salen og nu, hvor hun var alene der inde, blev hun ret opmærksom på, hvor stor salen var og hvor alene, hun endeligt følte sig. Maj sukkede, hun havde mistet appetitten helt, så hun skubbede den eller lækker mad foran hende væk. Så rejste hun sig op og gik til time.
   Hun sluttede dagens undervisning med den viden, at hun skulle læse nogle sider i en bog om symboler og ord. Maj næsten løb fra lokaltet, da hun havde sagt farvel til Hr. Moreo, hun håbede ikke, at han tog det personligt.
   "Hvem skulle tro at det kunne blive ensformigt studer sprog på en anden verden"
   Det første hun gjorder, var at gå ind på gæsteværelset, her lagde hun sine ting og smed sig på sengen, som var blevet redt.
   "Måske skulle jeg smutte ned og se, om Boal og Tholas er på arbejde i dag..?" Maj vendte sig om på ryggen, den magiske himlen var vendt tilbage. Ud af øjenkrogen bemærkede hun, at bøgerne hun havde lånt, var blevet lagt pænt på plads. Maj rakte ud efter den bog som Sølvinget, som hun var gået i gang med. Dovent slog hun op på den side som hun var nået til. Endnu engang gav hun sig til at læse, lige så langsomt som i går. Men denne gang forstod lidt mere end hun gjorder i går, som hun læste begyndte hun at forstå hvad ordnerne sagde:
   Sølvinget bliver af nogle racer kaldt månens børn, da sølv tit er forbundet med månen og Sølvinget selv har en myte som siger at det var månen, eller en måne gudinde, som skabte dem. Deres samfund er opbygget omkring ligeret, men Sølving har alligevel kvinder som leder af kraftfulde positioner, så som præstinder. Det er vel at noter, at mænd bliver behandlet godt i samfundet og der bliver ikke set ned på dem. Kvinderne optager en central rolle i Sølvingets samfund, da dette er et levn fra gammel tid, hvor kvinderne har vært forbundet med gudinden og derfor var meget mere kraftulde magiker og præstinder.
   "Meget spændene, men ikke lige det jeg vil vide"
   Maj bladede lidt frem i bogen, ind til hun nåede noget, som vækkede hendes interesse.
   Sølvinget har en medfødt evne til at kunne hidkalder vinger frem, det vidste ikke hvorfor de kan dette, men der er teorier om, at Sølvinget engang i dens udvikling havde fjer vinger, men at de miste dem som tiden gik, så i stedet for kan de nu frem trylle dem.
   "Se det er interessen, evnen til at flyve? Det vil jeg gerne lærer, hvordan man gør"
   Maj læste lidt frem, men kunne ikke finde noget om det. Så prøvede hun læste længer frem, men der var ikke noget.
   "Det her er sært" tænkte hun "Hvorfor står der ikke noget?"
   Maj hoppe ud af sengen og greb bogen, så forsvandt hun ud af værelset. Hun så hurtigt om, men der var ingen ude på gangen.
   "Lad mig nu se... hmm... hvor var det Draka, havde sit værelse?" Maj var på vej til at gå til at tage et skridt frem, da hun stoppede sig selv
   "Kan jeg nu også tillade mig at forstyrrer ham?" tænkte hun "Tja.. han sagde jo, jeg kunne spørge om hvad som helst. Lad mig se, hans værelse ligger på anden sal"
   Maj gik over til trappen og søgte neden under, her var hun dog lidt i vildrede. Hun havde aldrig set Drakas værelse, Draka havde ikke fortalt hende, hvor det var. Maj stod lidt og så rundt, hun gik lidt ind. Hun kunne se en dør på hendes venstre side, overfor hende var den anden trappe. Længe oppe kunne hun ane en dør, imens hun stod og så sig omkring, bemærkede hun, hvor stille der var. Næsten på liste tå bevægede hun sig længere ind, der hang gobeliner på væggene og der stod en rusting tæt på den anden trappe. På gulvet under lå der et lang smalt væggene tæppe, farverne var utroligt smukke og mønstene strakte sig ud over tæppet, som et spindevæg.
   "Hvad laver de her?" en stemme ramte hende som et piskesmæld og Maj vendte sig om, bag hende stod Adolf. Han så på hende med meget kolde øjne og hun kunne mærke, at han ikke brød sig om hende. Adolf var en lidt høj mand, han havde sort hår som så lidt fedtet ud og som gik ham til skulderne, lige nu, var det dog sat op i en hestehale. Han gik, for det meste, altid i tøj som var enten sort, gråbrunt eller bare gråt. Lige nu var han i en blanding af sort og gråbrunt, kappen han bar var helt kulsort.
   "J-jeg leder efter Draka" hun tøvende lidt men spurgte så "Ved du hvor han er?"
   Adolf så mistroisk på hende, hans øjne var meget brune, så de fik et meget dyrest skær når han så sådan på hende.
   "Herrens værelse ligger lige nede af gangen" han pegede hen på den dør, hun havde anet før.
   "Tak" sagde hun, men Adolf forsvandt bare ned af trappen. Maj følte sig lidt utilpas, men gik så ned til værelset. Døren ind til hans værelse var meget smuk, jernet som holdt træet sammen, var snoet og bearbejdet sådan, at det lignede slyngplanter uden blade som bredte sig ud over døren. Maj hævede hånden og skulle til at banke på
   "God eftermiddag frk. Sølvlund"
   Maj næsten sprang en meter op i luften, bag hende var Draka dukkede op ud af en dør. Han havde en bog i hånden, Maj lagde en hånd over sit hjerte, som hammede af sted.
   "Jeg forskrækkede Dem vist" smilede han venligt "Det er jeg ked af"
   "Det gør ikke noget" Maj smilte lidt nervøst "Jeg har ledt efter dig, jeg har et spørgsmål"
   "Ved rørende hvad?"
   "Jeg har læst i denne bog, at min race skulle kunne fremtrylle vinger, men der står ikke hvordan. Så jeg ville høre, om du vidste hvordan?"
   "Nej desværre ikke, det er en hemmelighed som de ikke har fortalt nogen"
   "Årh okay" Maj følte sig lidt skuffet, Draka så på hende
   "Men jeg kan søge efter en anden Sølving som måske kan hjælpe dig"
   "Virkelig?"
   "Ja, men det kommer nok til at tage et stykke tid, så du må være tålmodig"
   "Det skal jeg nok!" Maj lyste op i et stort smil "Men, hvis jeg må spørge, hvorfor kommer det til at tage lang tid?"
   "Fordi Sølvinget ikke er så udspred som de fleste andre racer, de fleste kan man finde på deres ø Argentum. Men der nogle lommer af dem hist og her, jeg skal nok finde en, som vil hjælpe"
   "Jeg kan ikke takke dig nok!"
   "Det behøves de heller ikke, er de sulten? Det er et stykke tid siden frokost og hvad jeg har hørt, spiste de hverken morgenmad eller frokost."
   "Jarh, jeg er lidt sulten"
   "Så lad mig følge Dem til spisesalen" Draka rakte hende sin arm og hun tog den meget forsigtigt, hvorpå de begge gik ned af trappen og siden hen til spisesalen.

Den første sne faldt en uge efter, Maj var vågnet den samme morgen og kunne ikke helt forslå, hvorfor der var så lyst udenfor. Da hun havde set ud af vinduet, var hun næsten blevet blændet, men hun var også blevet noget så glad. Indeni kunne hun mærke glæden brede sig og hun følte sig et øjeblik, som et lille barn. Hurtigt fandt hun noget det vintertøj hun havde frem og næsten sprang i det, så fandt hun en stor jakke, som var lavet af noget meget trykt stof med en pels hue på syet, som hun lagde på sengen. Imens fandt hun et par vinter støvler frem. Da hun endelig forlod sit værelse, havde hun jakke over armen, sammen med den lå et tørklæde, et par vanter var stoppet ned i lommerne på jakken og et pandebånd lå gemt i jakkens inderlomme. Hun nåede kun halvvejs ned af trappen da hun stødte ind in Malia, som så meget overrasket ud.
   "Godmorgen frøken Sølvlund"
   "Morgen Malia" Maj var stoppet op, der var plads nok til, at hun kunne smutte fordi Malia uden problemer, men hun fandt det lidt uhøfligt.
   "Herren ønsker at snakke med Dem, han venter Dem nede i spisesalen"
   "Javel, mange tak"
   Malia tog et skridt til siden, så Maj kunne komme fordi, selvom det var unødvendigt.
   "Hav en god dag Malia!" sagde idet hun smuttede fordi med et stort smil på munden
   "Mange tak frøken og de må også havde en god dag"
   Maj skyndte sig ind i spisesalen, desværre havde hun lidt for meget fart på og kom til at hammer døren der ind til så hårdt op, at det rungede i hele salen. Maj næsten frøs med det samme i døren og følte sig som en idiot. Draka så op i det hun åbnede døren, men smilede blot det larmen bredte sig ud i salen. Maj lukkede lige så stille døren efter sig og gik hen til bordet, hun lagde alt tøjet på stolen ved siden af den stol, hun ville side på. Derpå satte hun sig ned og smilte, letter rød i hovedet, til Draka.
   "God morgen frøken"
   "God morgen" smilte Maj, hun kunne næsten ikke lade vær
   "Jeg kan se, de har tænkt Dem at tage udenfor i dag" Draka så hurtigt over på den store bunke tøj, hun havde havet med ned
   "Ja, jeg tænkte Boal eller Tholas sikkert kendte nogle gode kælke bakker her omkring, eller også kunne jeg gå en tur i haven eller i byen, eller begge dele."
   "Så er det godt, at Hr. Moreo har aflyst i dag, så de har hele dagen til at komme ud lidt." Draka så et øjeblik tænksom ud "Hvis de mener at de har lyst, er der noget jeg gerne vil lærer Dem. Det vil ikke tage for meget af deres tid"
   "Hvad er det?"
   "Jeg vil gerne lærer Dem at stå på ski, vejene her omkring bliver ikke altid ryddet og så længe der ligger så meget sne kan karren ikke kører, så det ville være den lettes måde at bevæge sig rundt, på denne tid af året."
   "Det vil jeg gerne, jeg tror jeg trænger til at få det genopfrisket"
   "Så de ved hvordan man står på ski?"
   "Ja, på min efterskole tager altid en tur til Norge eller Sverige hvert år, der står vi så på ski og hygger os. Så ja, jeg har prøvet det før. Jeg er bedst van til det vi kalder langrands ski"
   "Arh, det er godt. Så skal de altså bare havde det genopfrisket, det er godt"
   Maj smilte lidt og tog den første bid af sin mad, Draka læste videre i det papir han havde i hånden.
   Da hun var færdig foldede Drak papiret sammen og rejse sig op, Maj greb hurtigt overtøjet som lå på stolen ved siden af hende og imens hun fulgte efter Draka, klæde hun sig i overtøjet. Draka tog noget overtøj fra en tjener som stod klar med det, imens de gik, iklædte han sig det. Udenfor op af muren ved siden af døren, stod der to par ski. De var lavet af en mørk rødbrun træart, der var noget metal smedet på dem, det lignede meget det man fandt på ski på jorden, så det var nok imellem de to metal stykke, hun skulle sætte sine fødder. Draka tog det ene og rakte dem mod hende, Maj tog klodset imod dem og så lidt på undersiden af skiene.
   "De er vokset?" Maj så spørgende på Draka
   "Ja, det er det" Drak lagde sit par på den sne dækkede jord "Se her, først sætter de foden ned i holderen, det er de to metal stykker"
   Maj satte sin ene fod ned og spændte de læber spænder som der var til, så skien sad ordenligt fast på hendes fod, derpå gjorder hun det samme for den anden. Da hun rettede sig op igen så Draka lidt overrasket på hende
   "Det er som at cykel" smilede hun lidt forlegen
   "Jeg undervurdere Dem vist lidt, det skal ikke ske igen" Draka sendte hende et venligt smil "For at få skistavene frem skal de sige: Etena"
   "Javel" Maj rømmede sig lidt "Etena"
   Der skete ikke noget, Maj så lidt underne på Draka
   "Jeg tror de skal ligge mere tryk på E i midten, prøv igen og åbne deres hænder"
   "Elena!" prøvede hun igen og et par skistave blikkende frem i hendes hænder, de var letter gennemsigtige men havde ellers samme farve og vægt som et par almenlig skistave, de så ud til, at være lavet i træ frem for plastisk.
   "Godt" sagde Draka imens han selv tog sine ski på og fremkaldte sine skistave, Maj rettede lidt på sit halstørklæde og kørte sine hænder igennem den læber snor som der var i enderne på stavene.
   "Kom vi øver lidt her og i haven og når de er klar, så skal jeg nok vise Dem, hvor de kan kører udenfor slottet"
   "Det lyder godt!" smilte hun
   "Godt, denne vej" Draka kørte over mod haven, Maj fulgte let efter ham. Det var endelig letter end hun havde troet og snart overhalede hun Draka på vejen over mod haven. Hun lo lidt da hun så hans overraskede ansigtsudtryk, så hun satte farten lidt mere op og ankom først over i haven. Maj havde dog lidt problem med at bremse, og stoppede først helt, da toppens hendes ski ramte en lille bunke sne. Hun væltede dog, hvilket hun var ret glad, for så kunne hun nå at vendte sig om inden Draka ankom. Så da han kom kørende ind, stod hun lige så pænt og smilede, imens hendes ånde stod ud fra hende som en let tåge.
   "De er ret hurtigt på ski"
   "Lidt, men jeg tror du holder tilbage" sagde hun imens hun pege lidt på ham "jeg syns du sagde du ikke ville undervurdere mig?"
   "Det gjorder jeg også" lo han lidt "Men nu har jeg lært det, man skal ikke undervurdere dig Maj Sølvlund"
   Maj smilede bare som svar
   "Men jeg tror, de skal øve Dem på at bremse"
   "Erm" Maj rødmede lidt "Muligvis.. Hey vent lidt, hvordan kunne du vide det?"
   Draka smilede lidt, et øjeblik virkede det som et meget overlegent smil, som han vidste noget hun ikke gjorder, så lægte han sig meget tæt på hende "Jeg ved, alt hvad forgår på mit slot og i min by"
   Det løb, for et øjeblik, Maj koldt ned af ryggen, men rettede Draka sig op og smilede venligt igen,
   "De har sne på spidsen af deres ski og for ikke at tale om sporene i sneen"
   "Arg øv" Maj så bag sig, man kunne tydeligt se, hvor hun havde kørt hen og gået "Her troede jeg, at jeg kunne imponerer lidt"
   "Det behøves De ikke, ikke for mig eller for nogen" Draka så meget venligt på hende "Kom lad mig vise Dem, en sikker rute de kan kører"
   "En sikker rute?"
   "Ja, se de, på denne tid af året begynder Ravios wolvius, bedre kendt som den sorte ulv, at komme ret tæt på byen. Sneen og kulden gør det svært for dem, at finde føde. Så de må ikke bevæge Dem for langt væk fra byen."
   "Årh, nej det lader jeg så vær med" sagde Maj lidt overrasket, Boal og Tholas havde godt nok snakket om de ulve, men hun vidste ikke de havde et mere udtaleligt navn
   "Godt, hold Dem til de stier jeg viser Dem også skulle de ikke komme til skabe."
   Draka følgte an og vise hende et par stier som hun kører på, en af dem gik endda forbi byens kælke bakke, hvor nogle af byens børn allerede var i gang med at lege. Maj kiggede sig om efter Boal og Tholas, men hun kunne ikke se dem.
   "De er nok hjemme, der er ikke så meget for dem at lave her i vinter månederne" kom det fra Draka da han bemærkede hendes spøgende blik "Måske er de her i morgen"
   "Det kan man da håbe" mumlede Maj og kørte efter Draka, da han trillede videre.
   Da de endeligt kom tilbage var det allerede begyndt at blive mørkt og ikke nok med det, så var det begyndt at sne igen
   "Jeg vil kører ruten med Dem et par gange, indtil de er sikre på, de kan vejen"
   "Det er fint med mig, så fare jeg ikke vild foreløbig" lo Maj lidt og skilte sine ski op af muren, en lav kurren undslap hendes mave. "Det er vist på tide med noget sent frokost og et bad"
   Maj tog sin hue af og tørrede sin pande, en dråbe sved gled ned af hendes ryg og Maj skar ansigt lidt, det var lidt ubehageligt.
   "Jeg tror jeg starter med badet" konkludere hun så og gik over mod døren,
   "Lad mig åbne den for Dem"
   "Nej, jeg kan godt selv" sagde hun og åbnede døren før Draka kunne gøre det "Ellers mange tak"
   Maj skyldte sig ind og op af trappen, hun ville gerne så hurtigt så muligt i bad.

De næste to ugers tid brugte hun på at køre på ski sammen med Draka, øve sig og besøge Tholas og Boal i stablen. Det var under et af disse besøg, at hun fik dem overtalt til at tage med ud til byens kælke bakke. Dog havde hun lovet at snakke med Draka om det, da han bestemte om de måtte havde fri nogle timer.
   "Det skal jeg nok klare" sagde Maj imens hun sad på en halmballe, ved siden af hende lå en pose med småkager, køkkenfolket var begyndt at efterlade den, i stedet for dåsen.
   "Er de sikker?" spurgte Tholas imens han satte en spand på plads "Jeg mener, det er jo vores arbejde"
   "Et par timer fri sammen med mig? Jeg tror godt han vil unde jer det" Boal tog hurtigt en småkage fra posen, imens Maj snakkede "Bare have jeres ting og tøj klar, vi kan jo ikke have i fryser og jeg kan kun have mig på mine ski, så husk kælkene"
   "Skal vi nok" kom det glad fra Boal som gik fordi hende med en spand foder
   "Ja, som Boal siger, det skal vi nok" lød det lidt bekymret fra Tholas "Men kun hvis vi kan få fri fra Hr. Ambrodean"
   "Selvfølgelig" Maj tog en små kage op og rakte den til Tholas "Tag nu en"
   Tholas sukkede, men tog imod kagen. Maj smilede glad, imens han spise den. Så hoppede hun ned fra halmballen
   "Årh, jeg må hellere finde ham og spørge ham" Maj stille over mod døren ud
   "Hey de gemte deres pose med småkager!" råbte Tholas pludselig
   "Behold den" råbte Maj, imens hun gik baglæns ud af døren "Spise dem eller del dem ud derhjemme"
   Hun nåede lige at se Tholas overraskede blik, så svingede døren i foran hende. Maj smilte lidt, hun havde på fornemmelsen, at Tholas var begyndt at bløde op. Han have virket som om, han ikke brød sig meget om hende. Maj vendte sig om og gik normalt ind i slottet igen
   "Hvor kunne Draka være på denne tid?" tænkte hun imens hun gik op af trappen "Jeg kunne prøve hans værelse, eller måske er han det rum overfor. Jeg vil helst ikke spørge Adolf om han ved, hvor han er."
   Ned imod hende kom en af lidt ældre tjener gående, han bar en bakke med en kop og en kande.
   "Undskyld, men ved du hvor Dra.. jeg mener Hr. Ambrodean er?"
   Et øjeblik så tjeneren forvirret ud, så faldt han lidt ned: "Herren er oppe på biblioteket"
   "Mange tak" sagde Maj og smuttede fordi ham, de lidt ældre tjener virker altid så tørre og fik hende til at føle sig uvelkommen. Hun havde tit bemærket de blikke de sendte hende, når hun gik forbi dem og troede hun ikke bemærkede det. Da hun kom op til biblioteket var døren lukket, lige så stille bankede hun på døren
   "Ja, kom ind" lød Drakas stemme på den anden side af døren, Maj åbnede døren og kiggede ind
   "Hello?" hun kunne ikke se Draka nogle steder "Draka er du her?"
   Der var ikke noget svar, lige så stille hun kunne listede hun ind i det store rum. Der var en svag duft af bøger i luften, for enden af den gang som bogreolerne dannede, var der store vinduer, hvorfra solens svage stråler faldt ind. Maj så ned af en bogreol, men der var ikke andet end bøger og enlig stol, til at sidde på. Maj gik videre, stilheden var tyk og hun begyndte at føle sig utilpas
   "Draka?" spurgte hun ud i luften, da stilheden blev lidt for meget, dog hun ikke forventede et svar.
   "Maj?" lød det pludseligt et sted foran hende
   Maj åndede lettet op og satte krus mod det sted, hvor Drakas stem lød. Hun dejede om et hjørne og var ved at rande ind i Draka, som nok havde rejst sig fra en stol, Maj kunne ane bag ham.
   "Der var du!" udbrød Maj glad og tog et skridt tilbage "Jeg var bange for, at tjeneren lavede sjov med mig, du er godt nok stille"
   "Ja, det har jeg fået at vide før" smilede Draka lidt "Er der noget de ville?"
   "Det er der, jeg ville høre, om Boal og Tholas kunne få fri nogle timer i morgen? Jeg vil gerne tage dem med ud til kælkebakken og de vil gerne havde et okay fra dig"
   "Hvornår vil I gerne afsted?"
   "Inden frokost, det er bare to eller tre timer og jeg skal nok søge for at vi alle komme hele hjem" smilede Maj og så venligt på Draka
   "Det må I godt, men søg for at have frokost og noget varmt at drikke med. Jeg skal nok sørge for at køkkenet laver noget til jer"
   "Mange tak!" Maj slog sine arme om Draka med et kram, et øjeblik virkede Draka overrasket, men krammede hende så igen, meget forsigtigt. Maj slap ham og næsten løb ud af rummet, hun vendte sig dog om på vejen og sendte Draka et stort smil "Mange tak!"
   "Det var så lidt" hørte hun ham sige inden døren lukkede efter hende, Maj skyndte sig ned af trappen, og ud løbe over imod stablen. Maj skubbede døren op og kiggede rundt, Boal var der ikke og i første omgang kunne hun ikke se Tholas nogen steder. Men så bemærkede hun noget af en fod som forsvandt ind i det lille rum, som indeholdt foder og andre ting. Maj listede hen til døren og bankede på
   "Ja, hvem er det" lød det der inde fra, Maj åbnede døren og så smilede på Tholas, da så på hende over skulderen
   "Det er Maj og han sagde ja" Maj lænte sig op af døren
   Tholas så overrasket på hende, i et par minutter sagde han ikke noget, men sukkede så.
   "De er godt utroligt" mumlede han så
   "Jeg ved det" smilte hun "Husk overtøj og jeg skal nok sørge for mad"
   Endnu engang så Tholas overrasket på hende, så rystede han på hovedet og smilte lidt
   "Jeg vil lade dig vendte tilbage til dit arbejde, så ses vi i morgen uden for porten. Aftale?"
   "Ja, det er en aftale"
   Maj smilte og lukkede døren, så forsvandt hun ind på slottet igen. Efter havde stået stille så længe uden sin jakke, var hun begyndt at fryse og nu var det nok en god ide, at finde den.
   Næste dag stod hun klar, pakket godt ind i varmt tøj, med en skuldertaske der havde tre store madpakker og en metal flaske med varm kakao og tre kopper. Skiene var spant godt fast på hendes fødder og skistavende var klar i hendes hænder, det havde dog taget hende nogle forsøg. Maj stod og holdt øje med vejen op til porten, hun havde stået og set på Boal og Tholass hus, men kom frem til at det måske virkede lidt sært. Det havde sneet igen om natten og det, man ville kalde hovedvejen, var ikke blevet ryddet endnu. Ud af flere skorstene stod der en svag røg, men eller var der stille i byen. Der var bevægelse ned ved huset og de to drenge kom ud, Boal havde en stor klæk under armen og Tholas havde et par ski med stave med sig. Boal så ud til, at havde lidt problemer med kælken, men da han var nået udenfor, satte han den ned på den snedækkede jord. Imens Boal satte kælken ned, tog Tholas sine ski på. Maj stod lidt og så på dem, så satte hun i gang og kørte ned imod dem. Thoslas, der havde fået sine ski på, så op i det hun dejede ned imod dem
   "Hej med jer!" sagde hun imens hun vinkede med den ene stav
   "God formiddag frøken Sølvlund" sagde Tholas roligt
   "Lad nu vær med at kalde det, det lyder så formeldt og det er slemt nok at de gør det på slottet." sukkede Maj "Tholas, bare for en gangs skyld, kald mig Maj."
   Tholas undveg, for et øjeblik, øjenkontakt.
   "Jeg skal prøve"
   "Mange tak" smilede Maj og så fra den ene til den anden "Er i klar?"
   "Ja!" udbrød Boal og rakte en læderrem op mod Tholas, der tog imod den.
   "Vent lidt" Tholas bandt læderremmen om livet på sig selv "Sådan"
   "Skal du trække Boal hele vejen?" Maj så på Tholas med et hævet øjenbryn
   "Ja, vi har kun et par ski til deling mellem os, så da jeg er den stærkeste af os. Trækker jeg ham"
   "Stærkeste ind til videre" lød det fra Boal
   "Javel, du må sige til, vis jeg skal overtage på et tidspunkt"
   Tholas så på Maj med et hævet øjenbryn, men rystede så på hovedet "Skal vi se, at komme afsted?"
   "Yep" Maj satte kursen mod kælkebakken, imens fulgte Tholas overraskende let med. Det så næsten ud som om, Boal vejede ingenting, for Tholas skød en fin fart.
   "Så I tager ofte ud til bakken?" spurgte Maj, idet Tholas kom op på siden af hende
   "Ja, når vi har tid" Tholas så underne på hende "Hvorfra ved de det?"
   "Det er bare du lader ikke til at have problemer med at trække Boal"
   "Årh, nej det har jeg vel ikke" Tholas så væk, men Maj var ret sikker på, hun så ham rødme lidt
   "Mor sagde at vi skulle hilse fra hende" sagde Boal, der ellers havde vært stille, pludselig "Og takke, fordi de vil gøre os den ære at tilbringe tid, sammen med os."
   "Det er der ikke noget at takke for" Maj smilte lidt til Boal "Jeg nyder at være sammen med jer, faktisk er I de eneste jeg har set, som er omkring min alder"
   "Det er fordi, de andre unge enden arbejde om aften eller andet steds." Svarede Tholas imens han kørte udenom et træ som stak op af sneen
   "Andet steds?"
   "Markerne om foråret og om efteråret. Her om vinter hjælper de til ved de tillæggende gårde"
   "Så I er de eneste som er tilbage i byen?"
   "Nej ikke helt" Tholas rystede lidt på hovedet "De børn som ikke er gammel nok til at, arbejde på gårdene går hjemme og hjælper til der. De henter træ eller vand, måske noget helt andet. For tiden har de meget travlt med at hjælpe med at fjerne sneen, så vi ser dem heller ikke så tit"
   "Det er lidt kedeligt" sagde Boal, der hang en svag anelse af, at han fandt den trist "Men nu, der du er her Maj, så er det meget sjovere"
   "Mange tak, det glæder mig, at jeg kan underholde" Maj lo lidt og satte farten lidt op "Kom nu I sløve padder, skal vi se, hvem der komme først?"
   "Ja!" udbrød Boal, ingen hans storbror kunne nå at sige nej.
   "Klar? Parat?.. Start!" Maj lagde så meget fart i, hun kunne. Bag hende sagde Boal: "Kom nu storbror!"
   Maj havde en ide om, at Tholas nok sukkede, men snart kunne hun ane dem i øjenkrogen.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forkomme stavefejl, der vil nok også forkomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik. Da dette del af historien er ret lang, deler jeg den op.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 16/04-2014 14:16 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 9240 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.