Han løftede flasken og tog en slurk af den lunke øl. En stribe rendte ned af hans skæggede kind og han tørrede den af i ærmet. De rødsprængte øjne gled langsomt hen over rummet, men han kunne ikke længere fokusere tydeligt på hvad han så. Han kørte hånden gennem det fedtede hår. Hans slørede øjne endte til sidst ved hende. Hun lå og sov på sofaen, trak vejret tungt og det lange lyse hår var gledet ned, så det rørte gulvet. Hendes ene arm flugtede med håret og fingerspidserne hang kun lige få cm over det nussede gulvtæppe. En halvtom øl og et cigaretskod lå ved siden af hendes fingre. Han fnøs hånligt, vrængede ansigt og tog endnu en tår, denne gang ivrigere, hvilket resulterede i, at det halve spildtes ned af ham. Han bandede og rakte ud efter en trøje, der lå smidt på bordet, ligesom så meget andet.

Lejligheden lå i en gammel ejendom og han havde boet der de sidste mange år. Tingene flød og der lugtede, men han lagde ikke mærke ikke det længere. Lagde ikke engang mærke til, at han selv stank, af sved, gammel røg og billige øl. Det betød ikke noget for ham mere, kunne være ligemeget.

Han lagde nakken tilbage og tømte resten af øllen, den var doven og smagte bittert, men der var nok af dem. Det havde hun da sørget for, den sæk. Det var efterhånden også det eneste hun kunne finde ud af, hun brokkede sig altid over alt og var så langsom. Hans vejrtrækning steg og han kunne mærke vreden bygge sig op i ham. Hvorfor helvede lå hun også bare der? Den dumme kælling. Han råbte snøvlende hendes navn, "Cecilie". Hun reagerede ikke. "CECILIE". Stadig ingen reaktion. "FOR HELVEDE", brølede han, tog flasken og sendte den af alt kraft ind i væggen. Den splintredes og glasskår fløj ud til alle sider, dråberne af væsken drev langsomt ned af det grålige tapet. Cecilie vågnede med et sæt. "Hvad fanden laver du?" udbrød hun hidsigt. Hun tog sig til hovedet og mærkede en dundrende hovedpine. "Hvad er klokken? Hvad sker der?". Svend havde rejst sig og var gået ud i køkkenet. Han ledte efter en smøg, men pakken var tom. Han mærkede igen irritationen. "Av for satan!" hylede hun inde fra stuen, "Av, av avvv..". Årh, kunne hun da ikke bare holde kæft, han kunne kraftedme ikke holde ud at høre på hende. Han gloede olmt ind i stuen og så hende sidde på gulvet i en alt for stor T-shirt og bare ben, der var blod på tæppet, hun havde vel trådt et glasskår op i foden. Til helvede med hende, til helvede med den skide fod! Svend greb ud efter læderjakken på knagen, han måtte støtte sig til dørkarmen da han lænede sig ned og trådte i de gamle sko. Han smækkede døren og gik ned af trappen.

Ude i opgangen legede et par børn, sikkert underboens, hun havde sgu børn med gud og hver mand her i kvarteret. "Hej" sagde den ene pige. Svend skulede ned på hende. "Hej" sagde hun lidt højere. Svend ignorerede hende og fortsatte ud af hoveddøren. Han drejede om hjørnet og gik ned af Langegade mod værtshuset. Lyset indenfor var dunkelt og røgen lå som en doven tåge i lokalet. I hjørnet stod jukeboksen og Kim Larsens Rita flød dæmpet ud af højttalerne. Han satte sig på barstolen og mærkede han slappede af. Det velkendte værtshus havde været som et andet hjem for ham, fra han var begyndt at drikke og han ville skyde på at han kendte bartenderen bedre end Cecilie. Han lod igen en hånd køre gennem håret, for helvede hvor han trængte til en smøg. "Hey Jimmy, to bajere og en pakke smøger, tak". Bartenderen gav ham et kort nik og svarede med et blink til ham, "Selvfølgelig, din gamle hund, godt at se dig". Svend tændte cigaretten, inhalerede dybt og kiggede rundt. Han lagde mærke til et par kvinder ovre ved i den ene bås. Den ene med mørke stride krøller, små øjne og en rød luderlæbestift malet på den store mund, den anden sad med ryggen til, men hun havde kort strittende hår og store blå øreringe dinglende i ørene, de havde flere tomme øl stående mellem sig. Ovre ved den enarmede sad en lille, ældre mand med måne og kraftige briller, hvor ud fra to udstående øjne gluggede ind i de blinkende tal og mønstre på maskinen. Ind imellem at suge på sin cigaret, nippede han til en brunt udseendende væske i et glas, som Svend gættede på, var whisky. Næsten ovre ved toiletdøren sad tre yngre mænd og raflede med hver deres smørrede grin, smøger i mundvigene og et par sedler på bordet. Askebægeret på bordet var næsten fyldt og Svend antog derpå at de havde siddet der længe. Ind imellem lød et højt latterbrøl derovre fra og han gik ud fra, det var når de hånede taberen. Han tog et hårdt sidste sug og skoddede smøgen i askebægeret på baren. "Hvad skylder jeg dig efterhånden Jimmy - er den slem?" Bartenderen trak en gammel slidt bog frem og bladrede. "Hmm.. Jah, den er ved at være godt deroppe af - højere end sidste gang". Pis også. Svend lukkede øjnene og sank det sidste øl. "Du ved jo godt du får pengene, jeg skal bare lige betale regningerne først - det er sgu blevet så dyrt at bo i lejlighed nu". Bartenderens smilerynker bevægede sig, da han svarede "Det må du selv rode med, bare jeg får dem inden alt for længe." Svend kradsede sit skæg og tog en stor tår af den anden øl. Den smagte langt bedre end de lunkne i lejligheden, men de var trods alt bedre end ingenting. Ingenting tænkte han tvært, du kan fandme selv være ingenting. Du er et fordrukkent nul er du. Han sukkede og tændte endnu en smøg.

Nu spillede jukeboksen et gammelt nummer med Bamse "... alt for længe til i morgen.." Døren gik op og en mand tæt omslynget af en kvinde kom ind af døren. Var det ikke..? Jo, den var god nok, det var Jensen fra hans gamle skoleklasse. Tænk at se ham her. Svend studerede ham da de gik over til jukeboksen, han havde forandret sig. Så mindre ud end han huskede ham, med den alt for store jakke og bukserne med hul på det ene knæ. Kvinden han holdte om var et hoved lavere end ham og hun snøvlede at hun "gerhne ville høre Johnny Mogenhsen". "Johnny Madsen eller John Mogensen? Nu må du da bestemme dig" grinede han ned til hende. De satte sig et par stole væk fra Svend og bestilte. Hun en rom og cola, han en Carlsberg Classic. Han lyste op da han fik øje på Svend. "Heeej din gamle svinger - hvad fa'en laver du her? Det er da 100 år siden vi sidst har set hinanden". Svend rømmede sig og svarede "Ja det må man da sige. Hvad laver du selv her?" Jensen grinede og sagde: "Vi er sgu lige blevet gift Gitte og jeg - Ja, satme om hun ikke fik skovlen under mig. Nu fejrer vi det med en ordentlig omgang, må jeg ikke gi' en øl?" Bartenderen stillede den foran ham og pudsede videre på sit glas lænende op af baren. Kvinden som hed Gitte lænede sig over mod ham og kiggede på ham under de tunge øjenlåg. "Duh sher træt ud skath" snøvlede hun. Svend smilede skævt ned i baren og svarede "Det er jeg vel også, må hellere se at komme hjemad, tak for øllen". Da døren lukkede bag ham og han kunne høre musikken dæmpet derinde fra pustede han tungt ud. Han var træt. Dødtræt.