Højst ærede Hr. Hitler.
Jeg skriver til Dem om et råd,
for denne sag har bragt mit sind til gråd.
Kan det da virkelig passe,
at jeg skal finde mig i sådan en forfærdelig masse.
Jeg er Berlins franske baguette bager,
som har lært at bage baguetter - ikke kager.
Jeg bager dog kager til mit konditori,
men det gør jeg kun fordi.
Butikken den skal jo ku' løbe rundt.
Folk køber ikke nok af det brød som er sundt.
Min hemmelighed er frisk frugt, kanel og brun farin,
kogt ind med en brændt æblevin.
Nu er franske baguette bagere sådan,
at de alle ved hvordan,
en fransk baguette den skal være.
Der er ikke mere at føje til, trække fra eller lære.
Men når så Deres ministre og generaler,
kommer ind i min butik og befaler,
at mine små baguetter
skal formes som en hyldest til Hr. von Brauns raketter.
Så tager jeg brødet ud og vender,
for baguetter skal være ens i begge ender.
Hverken spidse eller brændt på,
men det vil de herre ministre ikke forstå.
Som bager er jeg blot en ud af mange,
og her kan Deres ministre måske forlange,
at hver gang De skal til et møde,
så skal jeg bage kager dertil med pisket fløde.
Endnu har kun Himmler den beføjelse som minister,
at han kan lade fløden piske af Gestapos specialister.
Men hvad bliver mon det næste,
som Deres ministre vil forlange, når de skal feste?
Hr. Hitler jeg håber, De forstår,
at jeg som Deres bager foreslår,
At De aflyser kagen til det næste møde.
Det jeg ville sige,- jeg kan ikke længere skaffe pisket fløde.